Alt alt alt for nærgående svigermor! :O

ARGH!!

Min svigermor er bare for meget! 

Hun skal altid vide alt, og jeg er gravid, og hun skal mærke på min mave hele tiden. 

og da vi flyttede lejlighed var hun der, som det første der så lejligheden!!! 

jeg orker ikke hende mere....

Hun er der bare altid, nu siger hun at hun vil passe vores baby, og tage den på ture, og den er ikke engang født endnu. 

I starten var jeg glad hun er så interesseret i baby 

Men nu føler jeg hun drunker mig 

- Grænser er noget der er omkring land i Europa. 

Hun ved seriøst ikke hvad grænser er. 

- Og jeg ved hvordan, jeg siger fra, uden hun bliver mega ked af det (( 

what to do? 

Hvad skal jeg sige uden at ende i mega drama???? 

Anonym skriver:

ARGH!!

Min svigermor er bare for meget! 

Hun skal altid vide alt, og jeg er gravid, og hun skal mærke på min mave hele tiden. 

og da vi flyttede lejlighed var hun der, som det første der så lejligheden!!! 

jeg orker ikke hende mere....

 

Hun er der bare altid, nu siger hun at hun vil passe vores baby, og tage den på ture, og den er ikke engang født endnu. 

I starten var jeg glad hun er så interesseret i baby 

Men nu føler jeg hun drunker mig 

- Grænser er noget der er omkring land i Europa. 

Hun ved seriøst ikke hvad grænser er. 

- Og jeg ved hvordan, jeg siger fra, uden hun bliver mega ked af det (( 

 

what to do? 

 

Hvad skal jeg sige uden at ende i mega drama???? 

Snak med din mand.. Sørg for at have hans støtte.

Sig til hende at du er glad for at hun er der og at hun vil hjælpe, men at du har brug for plads, at det er for voldsomt for dig.
Og at hun skal lade vær med at røre din mave(Der er ikke mange der kan li det)

Og planlæg hvordan i gør til fødslen, så hun ikke dukker op lige efter du har født(Kunne jeg godt forestille mig at hun kunne finde på)

Jeg er sikker på at hun gør det i god mening, men det er jer der skal sige stop, at hun skal gå lidt tilbage og give jer lidt pres, for ellers ender det præcis i dårlig stemning.

Sæt dig ned med din mand, fortæl ham hvordan du har det og han kan fortælle hvordan han oplever det, og så finder i en løsning, så ingen bliver såret.

Yurie skriver:

Snak med din mand.. Sørg for at have hans støtte.

Sig til hende at du er glad for at hun er der og at hun vil hjælpe, men at du har brug for plads, at det er for voldsomt for dig.
Og at hun skal lade vær med at røre din mave(Der er ikke mange der kan li det)

Og planlæg hvordan i gør til fødslen, så hun ikke dukker op lige efter du har født(Kunne jeg godt forestille mig at hun kunne finde på)

Jeg er sikker på at hun gør det i god mening, men det er jer der skal sige stop, at hun skal gå lidt tilbage og give jer lidt pres, for ellers ender det præcis i dårlig stemning.

Sæt dig ned med din mand, fortæl ham hvordan du har det og han kan fortælle hvordan han oplever det, og så finder i en løsning, så ingen bliver såret.

Jeg er enig..

Det er super vigtig, du lige har hans støtte, når du siger noget...

Saphiira skriver:

Jeg er enig..

Det er super vigtig, du lige har hans støtte, når du siger noget...

Især fordi det er hans mor og det er jo ikke sikkert at han ser hende på samme måde, som ts gør.

Snak med din mand.. Sørg for at have hans støtte.

Sig til hende at du er glad for at hun er der og at hun vil hjælpe, men at du har brug for plads, at det er for voldsomt for dig.
Og at hun skal lade vær med at røre din mave(Der er ikke mange der kan li det)

Og planlæg hvordan i gør til fødslen, så hun ikke dukker op lige efter du har født(Kunne jeg godt forestille mig at hun kunne finde på)

Jeg er sikker på at hun gør det i god mening, men det er jer der skal sige stop, at hun skal gå lidt tilbage og give jer lidt pres, for ellers ender det præcis i dårlig stemning.

Sæt dig ned med din mand, fortæl ham hvordan du har det og han kan fortælle hvordan han oplever det, og så finder i en løsning, så ingen bliver såret.

Ja, om hun vidste hvornår jeg gik ind på hospitalet, vilde hun være typen der kunne finde på, at gå rundt på fødegangen, og lede efter os, om det tog for lang tid. 

Helgivis kan min kæreste se det, problemet er der. det er bare det, han bliver rigtigt vred på hende, og skælder hende ud. 

Men måske er vi kommet dertil nu, fordi jeg er så drænet nu. 

- skal jeg få ham til, at sige til hende, jeg vil ikke ha hun rører min mave igen? eller skal jeg selv sige det? 

- SÅ kan kæresten sige, vi har brug, for plads, til vores egen familie nu, og hun må altså vente 

- det er bare fordi jeg har en mor der ligeglad med børnebørn, så jeg vil ikke miste svigermor kærlighed til baby. 

Hun er bare blevet for meget nu  

Anonym skriver:

Ja, om hun vidste hvornår jeg gik ind på hospitalet, vilde hun være typen der kunne finde på, at gå rundt på fødegangen, og lede efter os, om det tog for lang tid. 

Helgivis kan min kæreste se det, problemet er der. det er bare det, han bliver rigtigt vred på hende, og skælder hende ud. 

Men måske er vi kommet dertil nu, fordi jeg er så drænet nu. 

- skal jeg få ham til, at sige til hende, jeg vil ikke ha hun rører min mave igen? eller skal jeg selv sige det? 

- SÅ kan kæresten sige, vi har brug, for plads, til vores egen familie nu, og hun må altså vente 

- det er bare fordi jeg har en mor der ligeglad med børnebørn, så jeg vil ikke miste svigermor kærlighed til baby. 

Hun er bare blevet for meget nu  

 

 

 

 

Du skal sige det med maven, og det med plads, synes jeg at I begge skal sætte jer ned og sige til hende.
Sæt jer ned med hende og have en stille og rolig samtale, hvor i lægger kortene på bordet. skriv et brev, du kan læse op, så du er sikker på at du får det hele med.

Og så snak med hende om fødslen, det er jeres barn, i tager valget, hvem og hvornår I vil have besøg. Og det må hun acceptere..

Tror ikke hun forstår at hvad hun gør, er grænseoverskridende for andre, og det hjælper ikke at råbe af hende..

I skal stille og roligt sige sammen: 1000 tak for alt din opmærksomhed men som du nok kan huske fra dengang du selv fødte så er man meget træt den første tid og har brug for ro. Selvfølgelig skal du komme og se til dit barnebarn og komme på besøg men gå ture og pasning må vente lidt. Derudover er det super skønt at du gerne vil mærke på maven og have en kontakt med baby men vi skal lige huske at spørge først og også give maven lidt ro da det jo er babys rum. Vi ved du bliver en skøn farmor og det glæder vi os til. 

Altså I husker at takke hende for hendes lyst til at være med men gør hende opmærksom på at hun lige skal trække sig lidt. Altså den klassiske ros,ris/rettelse og så en ros som det allersidste. Skriv de vigtigste ting ned og kig dem godt igennem. Hvis I kommer med 20 klager så bliver hun bombet og meget ked så hold jer til et par stykker. Og så ellers vent lidt med resten. Så sorter virkelig i hvad der er vigtigst for dig.

Og på hospitalet der ringer I jo bare først til hende når I er klar til besøg. De fleste hospitaler har besøgstid så hendes besøg bliver jo begrænset der og den time eller to må I så også kunne unde hende.. I skal give lidt og tage lidt.

Jeg kan godt forstå at det kan blive for meget, men jeg synes du skal tænke dig godt om inden du bringer det op for svigermor. Er der mon en lille chance for at det er dine hormoner der taler/overtolker?

Nogle af tingene har hun jo slet ikke gjort endnu (det med at passe osv) og det kommer jo ikke til at ske uden jeres accept, så på den måde kan I selv styre det. En anden ting er, at du jo rent faktisk kan få brug for hendes hjælp.. Min søn ville ikke sove en længere lur om dagen og til sidst var jeg bare så træt selv, og satte virkelig meget pris på de dage hvor svigermor kom og gik med barnevognen i to stive timer, så jeg kunne hvile mig.

Mht maven så kunne du måske lade hende røre lidt og så sige, "så skal maven vist have lidt ro - jeg kan sige til hvis baby bliver meget aktiv så du kan prøve at mærke det". Og så ellers ikke gøre et kæmpe nummer ud af det (det slutter automatisk ved fødsel).

Husk at alt hvad din svigermor gør, er gjort af kærlighed (sådan tolker jeg dit indlæg). Hun glæder sig til at blive farmor og vil gerne være en del af jeres og babys liv.

Anonym skriver:

ARGH!!

Min svigermor er bare for meget! 

Hun skal altid vide alt, og jeg er gravid, og hun skal mærke på min mave hele tiden. 

og da vi flyttede lejlighed var hun der, som det første der så lejligheden!!! 

jeg orker ikke hende mere....

 

Hun er der bare altid, nu siger hun at hun vil passe vores baby, og tage den på ture, og den er ikke engang født endnu. 

I starten var jeg glad hun er så interesseret i baby 

Men nu føler jeg hun drunker mig 

- Grænser er noget der er omkring land i Europa. 

Hun ved seriøst ikke hvad grænser er. 

- Og jeg ved hvordan, jeg siger fra, uden hun bliver mega ked af det (( 

 

what to do? 

 

Hvad skal jeg sige uden at ende i mega drama???? 

Kan det ikke være dine hormoner der tager overhånd? Må indrømme at min første tanke da jeg læse tråden var, sikke et luksusproblem Tænker at det er fedt at have en svigermor som slet ikke kan vente til hun skal være farmor. Det bliver guld værd for jeres barn at have en farmor som er så meget på. Det med maven ville jeg nok også bare lade passere, men det kommer selvfølgelig an på en blufærdighed. I bund og grund mener jeg nok du slet ikke skal tage den diskussion. Hvis man skal tage alt op, så kan man blive uvenner med de fleste mennesker i ens liv. 

Anonym skriver:

ARGH!!

Min svigermor er bare for meget! 

Hun skal altid vide alt, og jeg er gravid, og hun skal mærke på min mave hele tiden. 

og da vi flyttede lejlighed var hun der, som det første der så lejligheden!!! 

jeg orker ikke hende mere....

 

Hun er der bare altid, nu siger hun at hun vil passe vores baby, og tage den på ture, og den er ikke engang født endnu. 

I starten var jeg glad hun er så interesseret i baby 

Men nu føler jeg hun drunker mig 

- Grænser er noget der er omkring land i Europa. 

Hun ved seriøst ikke hvad grænser er. 

- Og jeg ved hvordan, jeg siger fra, uden hun bliver mega ked af det (( 

 

what to do? 

 

Hvad skal jeg sige uden at ende i mega drama???? 

Undskyld men vil sige det lyder lidt som et luksusproblem du har

Jeg ved allerede nu at hun kan blive en pestilens fra den dag hun ved jeg er gravid, men igen det er et luksusproblem, som jeg vil nyde. Jeg vil meget hellere have en mor/svigermor der er overinteresseret i barnebarnet ind at have en mor/svigermor som jeg læste i en anden tråd var fuldstændig ligeglad med sit barnebarn

Jeg kan godt forstå det er irriterende at hun er så overbrusende med kærlighed til det her lille barn der ikke er her endnu men virkelig nyd det og snak med hende stille og roligt om det at du føler dig druknet i alt hendes dejlige kærlighed.