Hvordan gør I?

I går havde min mand og jeg et kæmpe skænderi. 

Min mand har en tendens til at smide alt, hvad han har i hænderne, når hans forældre siger, at han skal noget. Nej, ofte spørger de ikke om han vil. De antager bare at han gør det.

Min mand mener, det er forkert af mig at blive sur, fordi jeg gerne vil have vi lige drøfter sådan nogle ting, især når det handler om han er væk en hel dag.

Vi har en datter på 3 måneder, og derfor mener jeg, at det er rart, at man lige planlægger tingene. 

Jeg siger IKKE, at ALLE aftaler skal drøftes og diskuteres, men når det handler om, at han er væk en hel dag, og egentlig skrider fra sine "pligter" herhjemme, for at glæde sine forældre.

Jeg vil gerne høre, hvordan I gør? Om jeg egentlig er for krævende, når jeg gerne vil have vi lige planlægger ting (alle ting kan jo ikke planlægges) og drøfter tingene med hinanden? 

For har en fornemmelse af, at det egentlig er mig, som er super krævende, og det vil jeg jo ikke være :/

Næ, det er du da ikke? 

Er det ikke helt almindeligt, at man lige hører hvordan det passer ind i planerne for den pågældende dag? Især når man har børn.

EBK skriver:

Næ, det er du da ikke? 

Er det ikke helt almindeligt, at man lige hører hvordan det passer ind i planerne for den pågældende dag? Især når man har børn.

Han siger, at han føler at han skal spørge mig om lov 

Kunne I ikke tage med og hygge med bedsteforældrene?

herhjemme koordinerer vi for det meste, men hvis min mand har lavet planer (uden at tjekke med mig først), og vi ellers ikke skal noget, så er det ikke er problem for mig. Jeg gør også det samme.

Vi bruger en app (Pleno) som er en fælles kalender som vi begge kan lægge aftaler ind i. Så kan jeg se om han/vi har planer inden jeg siger ja til noget.

Jeg kan godt forstå at det kan være hårdt at stå med det hele en hel dag, men jeg tror det er en dum vej at gå ned af, at han "spørge om lov". Du skal bare sørge for at der er ligevægt i jeres forhold så I begge foretager jer ting alene (hvis du ammer må du have baby med).

Men jeg tror måske følelsen af at stå med det hele kan stamme fra at du tilbringer meget tid hjemme og måske trænger lidt til at blive stimuleret socialt..? Og så har man en tendens til at det bliver mandens opgave, men ender måske med bare at være i samme rum uden egentlig at det er kvalitetstid. Min filosofi er, at det er bedre at han/jeg kommer ud og bliver inspireret og så kommer hjem med ny energi så vi kan værdsætte at være sammen.

Jeg ville gør det samme som din mand. Nemlig glæde forældrene. Jeg mener at ens forældre kommer før andre, så ville jeg tage evt, barn og mand med hvis det kan lade sig gør. 

Anonym skriver:

Han siger, at han føler at han skal spørge mig om lov 

Vend situationen om. Ville det være ok for ham, hvis du bare skred en hel dag med få minutters varsel? 

Mit gæt er nej. 

Takker for jeres svar.

Jeg tror bare, det hele ramlede sammen igår fordi jeg var syg, træt og hele huset rodede.... 

Jeg har endnu ikke været ude uden min datter eller min mand...

Det er egentlig ikke fordi jeg ikke tør lade manden være alene med datteren..... 

Jeg har bare været SÅ fokuseret på at passe min datter, at jeg ikke rigtigt har tænkt på det...

EBK skriver:

Vend situationen om. Ville det være ok for ham, hvis du bare skred en hel dag med få minutters varsel? 

Mit gæt er nej. 

Jeg spurgte ham faktisk, og der sagde han, at han synes det var ok...Hvilket jeg ikke tror på

Unalisa skriver:

Jeg ville gør det samme som din mand. Nemlig glæde forældrene. Jeg mener at ens forældre kommer før andre, så ville jeg tage evt, barn og mand med hvis det kan lade sig gør. 

Så dine forældre kommer før din egen familie? 

Der er ofte ikke mulighed for at tage med

Desuden ser de deres barnebarn (og os) flere gange om ugen, så det er jo ikke fordi de ikke ser os...

Her laves der på ingen måder aftaler der går ud over den anden uden det er aftalt.  og det gælder begge veje..

Hvis det betyder den ene af os skal være alene eller skal have ekstra arbejde grundet man er væk, skal spille computer, have venner på besøg eller andet, ja så snakker man om det og her kan den anden til en hver tid sige nej. Man gør alt hvad man kan for at det kan lade sig gøre, da man jo også ønsker et ja når det er en selv.