ORG! grænsen nået!

what a morning! 

Min lille dreng, som altid har været en vidunderlig dreng  blev 3 år forleden dag, de sidste par uger eller 3 har han været meget i trods, og har testet grænser, men i morges er jeg sikker på han nåede toppen 

Jeg stod op som jeg plejer, åbner døren ind til drengene og siger godmorgen, NEJ bliver der råbt tilbage af Lukas  okayyy bad morning, det har vi haft før, så jeg ved vi bare skal sige okay, og lade ham komme når han lige er vågnet rigtigt, der går 10 minutter, og rigtigt nok han kommer ud, han har det sureste fjæs på og trods man smiler med alle tænderne får man ikke engang en lille bue op  jaaaa okay, de får morgenmad, som normalt bliver spist pænt hurtigt, men ikke idag, Lukas vælger at snakke med storebror/drille ham, og i det hele taget være alle andre steder end opmærksom på sin morgenmad, efter 30 min siger han jeg kan ikke spise mere, jeg må sige okay trods han mangler halvdelen af sin skål og tænker, nå så må børnehaven give lidt morgenmad. . 
efter småskænderier om tøj, ble, sko og jakke og en pap der må stå op (efter nattevagt) og lige give en repremande kommer vi ud i bilen, jeg tænker åhhh my good! bliver godt at få pustet ud. men nope  vi ender i børnehaven, hvor de har en mellemgang, vi når dertil, hvor Lukas ender med at smide sig  jeg siger kom nu Lukas, men NEJ! jeg syntes det er ved at være for synd for storebror, og siger nu stopper du! og tager storebror med ind og lader Lukas side og være muggen i mellemgangen med døren på klem. . 
Forklare pædagogerne om Lukas og hans morgen, og efter 5-10 minutter går en med ud som børnene normalt er meget glad for! han forsøger at spørge Lukas om han ikke vil med ind og lege, men han får bare NEJ! og Lukas begynder bare at skrige uden hverken tåre eller noget, men bare skrige direkte. . jeg gir ham et valg, med hjem og ind på værelset og side der, eller ind og lege og få en god dag, men han vil HJEM! 
Efter 30 minutter hvor selv storebror er ude og forsøger, får jeg nok da han smækker døren i hovedet på ham!  og siger SÅ DET NOK! min grænse fik nok!, sagde farvel til storebror og gik med Lukas traskende bagefter. . 
Da vi kom hjem fik han sin taske med mad, en drikkedunk og så blev der peget på værelset!, nu sidder han der og siger ikke en ord og jeg sidder og koger indvendigt!!  org altså . . nu må han snart gerne være færdig med det trods 

er gravid med tvillinger nu, så mine hormoner gør jeg bare er meget følsom, så jeg måtte kæmpe for ikke at tude da jeg stod i børnehaven, og nu sidder jeg og kæmper med en masse følelser og forsøger at finde ud af hvad pokker jeg skal gøre for min dreng igen bliver min dreng! for det her, det er vildt,. storebror var ikke lige så slem, men min mor siger at Lukas er direkte snydt ud af hvordan jeg selv var som lille  såå puuu min stakkels mor hihi 

Hvorfor tog du ham med hjem? Han har luge præcist opnået det han ville - bestemme slagets gang. 

Trods perioder hiver tænder ud og i min erfaring må man nogen gange sætte hårdt mod hårdt - jeg er voksen - jeg bestemmer. 

Håber i får en bedre dag  

Mami skriver:

Hvorfor tog du ham med hjem? Han har luge præcist opnået det han ville - bestemme slagets gang. 

Trods perioder hiver tænder ud og i min erfaring må man nogen gange sætte hårdt mod hårdt - jeg er voksen - jeg bestemmer. 

Håber i får en bedre dag  

Af den grund jeg heller ikke bare vil smide problemet i hovedet på pædagogerne . . Jeg har måske gjort det forkert, men jeg tænker meget på alle pt, og jeg vil heller ikke bare sige værsgo, nu han jeres, jeg har fri, så jeg valgte at tage kampen med hjem. ja han kom med hjem som han ville, men han havde nok ikke (trods advarsel) forventet jeg stod fast med hensyn til værelset. . 

Først øv - det er så hårdt når de er i dårligt humør.

når det er skrevet, vil jeg skrive: du skal slet ikke give ham de valg. Du er den voksne, du bestemmer. Har du bestemt han skal i børnehave og I endda er kommet ned til børnehaven med den intention, så skal han i børnehave, færdig slut basta. Så tager man en skrigende unge, placerer ham i rummet og siger farvel (og ringer så en halv time efter og hører hvordan det går, jeg vil æde min gamle hat på, at i 99% af tilfældene har de det skønt for konflikten er jo gået sin vej).

tydelige og bestemte voksne giver børn tryghed og ikke mindst en frihed til at være børn og ikke skulle styre situationen (det var det din lille mand ville i dag).

og må sige nu hvor skaden er sket. Så er tilgivelse vejen. Ind til ham, tal med ham og sig okay: nu glemmer vi det og nyder dagen. Han er alt for lille til det skal trækkes i langdrag og i princippet har han allerede vundet.

Pyha sikke en morgen 

nu kan jeg ikke tale af egne erfaringer da min dreng kun er 17 måneder men har arbejdet i en børnehave hvor jeg godt kan genkende det som du skriver om.

det må ikkevære nemt for dig at din dreng har vendt 180 grader, og med ekstra hormoner i farvande, phyyy

bliver der en anden gang, lad vær med at gi dig, drengen har fået lige hvad han ville., nemlig lov til at bestemme. 

Han skulle være blevet omme i børnehaven.

jeg oplevede selv på mit arbejde at der var en dreng som var bundhysterisk fra morgenstunden og bare igennem den værste trodsalder. Men selvom han lå  gulvet og skreg og fægtede med arme og ben talte moren helt rolig til ham, sagde farvel og at hun elskede ham og at hun kom og hentede ham på det og det tidspunkt, kan du have en god dag.

kan godt ske drengen ikke hørte for meget af det, men moren havde gjort som hun plejer og så gik hun.

drengen fik ro af os i børnehaven til at komme til sig selv og ja efter kort tid kom han og ville deltage på stuen,

og der gik ikke mange dage så var han ovre det pjat med at blive afleveret , men han havde en meget meget kort lunte hvis mor lavede om på rutinen,.

tænk over det til en anden gang, du er mor du bestemmer.

og lige en lille ekstra bemærkning, tænk endelig ikke at du smider et problem over på pædagogerne, de har slet slet ikke den samme kamp som du har, og det er deres arbejde, plus jeres fælles samarbejde for at hjælpe drengen igennem en træls periode.

lineog4 skriver:

Først øv - det er så hårdt når de er i dårligt humør.

når det er skrevet, vil jeg skrive: du skal slet ikke give ham de valg. Du er den voksne, du bestemmer. Har du bestemt han skal i børnehave og I endda er kommet ned til børnehaven med den intention, så skal han i børnehave, færdig slut basta. Så tager man en skrigende unge, placerer ham i rummet og siger farvel (og ringer så en halv time efter og hører hvordan det går, jeg vil æde min gamle hat på, at i 99% af tilfældene har de det skønt for konflikten er jo gået sin vej).

tydelige og bestemte voksne giver børn tryghed og ikke mindst en frihed til at være børn og ikke skulle styre situationen (det var det din lille mand ville i dag).

og må sige nu hvor skaden er sket. Så er tilgivelse vejen. Ind til ham, tal med ham og sig okay: nu glemmer vi det og nyder dagen. Han er alt for lille til det skal trækkes i langdrag og i princippet har han allerede vundet.

ja og nej, for det er ikke første gang det er sket, (dog ikke så slemt) 

men der er det virkelig bare gået ud over pædagogerne i langgggg tid efter. .

han er virkelig en bestemt herre, og børnehaven har mærket også i længere periode at han var ved at nå højdepunktet. .

og jeg føler det går ud over alle andre børn og dem hvis jeg bare sætter af og går, sådan er jeg ikke (desværre) så nok hihi. og derfor jeg så bare står fast med hvad han er advaret mod. .

Vi har lige været igennem det og der er ikke andet at gøre end at holde ud. 

Han opnåede hvad han ville, så næste gang er det i institution med ham. Tro mig det er overstået på under 5 min i børnehaven og han får en dejlig dag. Jeg gjorde det at jeg lige ringede ca 30 min senere og tjekkede om hun stadig var hys men næ nej det har altid været overstået når jeg er gået ud af døren. Jeg gik hjemme på barsel. 

BigHope13 skriver:

Pyha sikke en morgen 

nu kan jeg ikke tale af egne erfaringer da min dreng kun er 17 måneder men har arbejdet i en børnehave hvor jeg godt kan genkende det som du skriver om.

det må ikkevære nemt for dig at din dreng har vendt 180 grader, og med ekstra hormoner i farvande, phyyy

bliver der en anden gang, lad vær med at gi dig, drengen har fået lige hvad han ville., nemlig lov til at bestemme. 

Han skulle være blevet omme i børnehaven.

jeg oplevede selv på mit arbejde at der var en dreng som var bundhysterisk fra morgenstunden og bare igennem den værste trodsalder. Men selvom han lå  gulvet og skreg og fægtede med arme og ben talte moren helt rolig til ham, sagde farvel og at hun elskede ham og at hun kom og hentede ham på det og det tidspunkt, kan du have en god dag.

kan godt ske drengen ikke hørte for meget af det, men moren havde gjort som hun plejer og så gik hun.

drengen fik ro af os i børnehaven til at komme til sig selv og ja efter kort tid kom han og ville deltage på stuen,

og der gik ikke mange dage så var han ovre det pjat med at blive afleveret , men han havde en meget meget kort lunte hvis mor lavede om på rutinen,.

 

tænk over det til en anden gang, du er mor du bestemmer.

 

og lige en lille ekstra bemærkning, tænk endelig ikke at du smider et problem over på pædagogerne, de har slet slet ikke den samme kamp som du har, og det er deres arbejde, plus jeres fælles samarbejde for at hjælpe drengen igennem en træls periode.

 hihi okay. . 

ja han er bare ikke en der normalt er problemer med at aflevere, ja han kan være hys, men plejer at vende den inden jeg går, men jeg må tage kampen op i morgen og gå som du siger hvis han ender med at prøve igen 

Jeg ville nok have gjordt det samme. 

Og vil nok bide mig selv i halen for selvom han er sur og tvær når han komme i børnehave, så, så snart mor er væk så falder han mere til ro og bliver sig selv igen, det ved jeg da jeg gerne vi være pædagog og har været i praktik i børnehave, der havde vi netop sådan nogen børn og så snart mor og far var ude af døren og væk så var de glade og nød tiden der nede, og når mor kom og hentede havde de som regl haft en rigtig god dag og var glade for at se mor eller far 

men som sagt, så ville jeg nok stadig har gjordt det samme selvom jeg ved det andet 

(august) skriver:

Vi har lige været igennem det og der er ikke andet at gøre end at holde ud. 

Han opnåede hvad han ville, så næste gang er det i institution med ham. Tro mig det er overstået på under 5 min i børnehaven og han får en dejlig dag. Jeg gjorde det at jeg lige ringede ca 30 min senere og tjekkede om hun stadig var hys men næ nej det har altid været overstået når jeg er gået ud af døren. Jeg gik hjemme på barsel. 

ok. puuu . ja jeg har åbenbart dummet mig, men følte bare det var det rigtige da jeg stod i det