At holde op med at være needy

Jeg har datet en fyr igennem den sidste måned. Det har været fantastisk, og jeg er ikke i  tvivl om, at han stadig er interesseret. Han er en meget ærlig type, og har direkte sagt flere gange, at han er virkelig glad for mig, at han synes jeg er dejlig, har kaldt mig "Min drøm", når han har skrevet til mig. Vi har netop tilbragt flere dage sammen. Og virkelig haft det godt. Det er meget naturligt for os at være sammen, og vi har en helt naturlig kemi.

Meeeen! Han er begyndt at skrive mindre til mig, når vi ikke ses. En del mindre. Objektivt set ved jeg godt hvorfor: Han er ikke og har aldrig været mobilafhængig. Fx da vi var sammen i flere dage kiggede han dårligt nok på den, heller ikke når han fik en SMS. Han er typen, der er selvsikker nok til at have den holdning, at SMS så er det ikke vigtigt og kan vente, til han selv har tid/ser på sin telefon. Hvis folk vil have svar her og nu, så kan de jo ringe. Dertil kommer, at nu har vi efterhånden datet i over en måned, er der hvor vi er begyndt at kende hinanden godt og har et mere afslappet forhold til hinanden. Så er det jo ikke nødvendigt at skrive sammen hele tiden. Dertil kommer han har fået en Ipad, hvilket betyder han ikke surfer på sin mobil længere og dermed ikke har den der naturlige handling med at se på sin mobil længere. Han bruger Ipadden i stedet. Jeg VED han er interesseret endnu. Jeg er ikke i tvivl om, at han ville sige til, hvis interessen dalede.

Problemet er bare, at jeg er en suuuuper neurotisk type. Mit selvværd er af helvedes til, det eksisterer ikke. Og jeg har desværre en tendens til at blive sådan en mega "needy" type. Hvor hele mit humør og min dag afhænger af om han skriver, hvor mine selvfølelser er hængt op på hans bekræftelser. Netop pga. mit dårlige selvværd. Og det dur jo ikke: Jeg skal lære at være selvsikker. Jeg vil gerne kunne have det sådan, at det er afslappet for mig og hyggeligt at date ham, jeg bør ikke have  brug for/behov for at høre fra ham, det bør ikke definere noget for mig. Så hvordan lader jeg være? Jeg ved godt, at jo mere man strammer nettet, jo mere skræmmer man en person væk. Han ved godt, jeg har dårligt selvværd og er god til at bekræfte mig, men jeg vil gerne lære selvværd, således at jeg naturligt er mere attraktiv, fordi jeg hviler i mig selv og viser, at jeg har mit eget liv, og ikke går helt ned, bare fordi vi ikke lige skriver sammen.

Fx i går. Han stod tidligt op, kunne jeg se på facebook. Men timerne gik, og jeg hørte ikke noget, selvom jeg havde skrevet godmorgen. Jeg bliver mere og mere neurotisk og utilpas, stresset og ked af det (ÅNDSSVAGT, I KNOW!!!!). Til sidst smider jeg min mobil i min natbordsskuffe og beslutter ikke at se på den i noget tid. Da jeg ser på den igen har han haft ringet 2 gange - jeg ringer tilbage, og han ville bare sige hej til mig inden han tog på arbejde, og fortæller han har været ude at spille golf med sin far hele formiddagen. Så igen: Han ringer jo, forsøgte endda at ringe 2 gange, da jeg ikke tog den. Tydeligvis er han interesseret i mig og kontakt! Men har bare været optaget og derfor ikke svaret på SMS. Hvorfor kan jeg ikke lære at tage det afslappet??

Jeg tænker, at hvis ikke jeg skal skræmme ham væk med at være needy og kontaktsyg, så er jeg nødt til at træde et skridt tilbage og give ham luft, lade ham nyde jagten lidt igen. Ved jo godt, at de fleste mennesker foretrækker det. Jeg tror heller ikke selv jeg ville trives med en fyr, der var så needy og kontaktsyg. Så i dag har jeg besluttet ikke at skrive til ham, med mindre han skriver til mig. Dog ringer jeg til ham inden han tager på job, hvis han ikke kontakter mig, da jeg skal nå at aftale med ham hvornår i morgen, vi skal ses (vi skal på date). Så det vil sige jeg nok ringer ved 14-tiden hvis han ikke giver lyd. 

Min frygt er bare, at hvis jeg skruer ned for kontakten, så vil han miste interessen, selvom jeg godt ved, at netop det modsatte er tilfældet. Det det er attraktivt at udstråle, at man har selvværd og har sit eget liv.

Så hvordan lærer jeg, at det falder mig naturligt? Hvordan lærer jeg selvværd og være tilpas med ikke at have kontakt hele tiden? Og tror i ikke, at det er en god nok idé, at jeg skruer lidt ned for min kontakt-tagen, afventer og lader ham tage initiativet ind i mellem?

Hilsen en meganeurotisk men max forelsket 26-årig, som bare så nødig vil miste dette vidunderlige menneske, som rent faktisk er vil med mig.. 

Da jeg mødte min mand skrev jeg også meget meget mere til ham, end han gjorde til mig. Han er også typen der ikke bruger sin mobil meget fordi han bruger den meget i sin jobfunktion.

Fortsæt da med at skrive til ham. Som du hele tiden har gjort. Det er jo den person han måske er faldet for, fordi du viser dine følelser og interesse på den måde.

Det er på ingen måde needy eller krævende. I er i et nyt forhold hvor man naturligt søger kontakten til den anden fordi man savner personen.

Du svare jo selv på dit spørgsmål. 

Du passe på. Du kan risikere og ødelægge noget godt. 

Min eks skrev heller aldrig rigtig. Men det betød også, at det var mere spændende og ses, samt der var en hel del mere og snakke om�� 

Umiddelbart vil jeg råde dig til at gå til en psykolog eller noget coating af en art.

Du er nød til at få styr på dine følelser.  Både for din egen skyld,  men også for hans, og måske andre fremtidige kærester

2babygirls skriver:

Da jeg mødte min mand skrev jeg også meget meget mere til ham, end han gjorde til mig. Han er også typen der ikke bruger sin mobil meget fordi han bruger den meget i sin jobfunktion.

Fortsæt da med at skrive til ham. Som du hele tiden har gjort. Det er jo den person han måske er faldet for, fordi du viser dine følelser og interesse på den måde.

Det er på ingen måde needy eller krævende. I er i et nyt forhold hvor man naturligt søger kontakten til den anden fordi man savner personen.

Men på den anden side tænker jeg jo også, at det er meget naturligt man skriver rigtig meget i starten og så det så begynder at "fade" lidt ud med hvor meget man skriver, fordi i starten kender man ikke hinanden endnu, og så bruger man det også til at lære hinanden at kende. Nu kender jeg ham jo godt, og han kender mig, så hvis vi skriver sammen er det mere hvad vi laver, og det er måske ikke så vigtigt. Og det er derfor jeg ikke vil virke needy og forstyrrende.. 

Marts<3 skriver:

Du svare jo selv på dit spørgsmål. 

Du passe på. Du kan risikere og ødelægge noget godt. 

Min eks skrev heller aldrig rigtig. Men det betød også, at det var mere spændende og ses, samt der var en hel del mere og snakke om�� 

 

Nu her i dag skrev jeg ikke noget. Så skrev han selv "Godmorgen søde *kyssesmiley*" kl. halv ti.. Så lod jeg med vilje være med at svare, indtil jeg ringede til ham 1½ time senere for at aftale med i morgen. Og det var en fin, kort samtale. Er jo sammen med børnene. Men jeg føler mig stadig pisseusikker. Jeg har lyst til at tale med ham om det i morgen - spørge ind til hvad hans egen tanker om tingene er, men er det bedre at spille cool og ikke nævne noget? Jeg er træt af at have det så skidt, total irrationelt, når jeg burde nyde det.. 

milla86@live.dk skriver:

Umiddelbart vil jeg råde dig til at gå til en psykolog eller noget coating af en art.

Du er nød til at få styr på dine følelser.  Både for din egen skyld,  men også for hans, og måske andre fremtidige kærester

Så du tænker også det er normalt at kontakten ændrer sig? At man skriver meget i starten, og det så ændrer sig til knap så meget? 

Har gået fast til psykolog gennem 2 år, hun er desværre på barsel lige pt. 

Anonym skriver:

Nu her i dag skrev jeg ikke noget. Så skrev han selv "Godmorgen søde *kyssesmiley*" kl. halv ti.. Så lod jeg med vilje være med at svare, indtil jeg ringede til ham 1½ time senere for at aftale med i morgen. Og det var en fin, kort samtale. Er jo sammen med børnene. Men jeg føler mig stadig pisseusikker. Jeg har lyst til at tale med ham om det i morgen - spørge ind til hvad hans egen tanker om tingene er, men er det bedre at spille cool og ikke nævne noget? Jeg er træt af at have det så skidt, total irrationelt, når jeg burde nyde det.. 

Omg.. det kunne være mig selv der havde skrevet det her!!! altså FULDTSTÆNDIG!! 

jeg har så været sådan der i halvandet år nu .. og det er SÅ dårligt for mit forhold .. Jeg har lige nået der til hvor jeg tænker NU bliver jeg nødt til at gøre noget ved det! For kærestens interesse for mig er dalet gevaldigt! fordi jeg altid er så usikker og alt for lidt bestemt, og bliver monster ked af det hvis han fx ikke har skrevet en dag vi ikke har været sammen (og vi bor endda sammen) .. 

Seriøst for din egen skyld!!!!!!!!! Find noget andet at bruge din tid på(end at gå og vente på at han skriver), sådan at du ikke kun fokuserer på ham, det kan kun bide dig i røven! Og når jeg siger fokuser på noget andet, så mener jeg at du virkelig skal gøre noget du gider og ikke bare prøve.

At tage snakken op med ham efter en måneds dating synes jeg ikke du skal gøre! Du skal hellere prøve at finde noget frem i dig, fokuser på ting du kan lide at lave, være sammen med familie og venner, har han skrevet så skal du selvfølgelig glædes over det men lad vær med at gå og vente! 

Og istedet for at vise ham din usikkerhed/selvtillidsproblem så prøv i stedet at vise ham hvor sikker du er på dig selv, for det første så kommer han til at elske den del af dig (Mænd kan ikke få nok af kvinder der er sikkre på sig selv) og for det andet, så kommer du til sidst også at tro på det selv. Fordi når du kun fokuserer på postive ting og samtidig prøver at være sikker på dig selv, så kommer du til sidst selv at tro på det.

Held og lykke med det hele 

Og så følg hans gode eksempel og læg din telefon væk. Det er helt ærlig en rigtig dårlig vane at den skal være der hele tiden.. (Uanset om man har kæreste eller ej)

Og som en anden skriver så find på noget at lave som gør dig glad. Så har du også en masse at fortælle om når I ses - det vil din fyr helt sikkert gerne høre om. Og imens har du hverken tid til at tænke på dårligt selvværd, din kæreste eller din telefon for den sags skyld. Vær tilstede i nuet

Anonym skriver:

Jeg har datet en fyr igennem den sidste måned. Det har været fantastisk, og jeg er ikke i  tvivl om, at han stadig er interesseret. Han er en meget ærlig type, og har direkte sagt flere gange, at han er virkelig glad for mig, at han synes jeg er dejlig, har kaldt mig "Min drøm", når han har skrevet til mig. Vi har netop tilbragt flere dage sammen. Og virkelig haft det godt. Det er meget naturligt for os at være sammen, og vi har en helt naturlig kemi.

Meeeen! Han er begyndt at skrive mindre til mig, når vi ikke ses. En del mindre. Objektivt set ved jeg godt hvorfor: Han er ikke og har aldrig været mobilafhængig. Fx da vi var sammen i flere dage kiggede han dårligt nok på den, heller ikke når han fik en SMS. Han er typen, der er selvsikker nok til at have den holdning, at SMS så er det ikke vigtigt og kan vente, til han selv har tid/ser på sin telefon. Hvis folk vil have svar her og nu, så kan de jo ringe. Dertil kommer, at nu har vi efterhånden datet i over en måned, er der hvor vi er begyndt at kende hinanden godt og har et mere afslappet forhold til hinanden. Så er det jo ikke nødvendigt at skrive sammen hele tiden. Dertil kommer han har fået en Ipad, hvilket betyder han ikke surfer på sin mobil længere og dermed ikke har den der naturlige handling med at se på sin mobil længere. Han bruger Ipadden i stedet. Jeg VED han er interesseret endnu. Jeg er ikke i tvivl om, at han ville sige til, hvis interessen dalede.

Problemet er bare, at jeg er en suuuuper neurotisk type. Mit selvværd er af helvedes til, det eksisterer ikke. Og jeg har desværre en tendens til at blive sådan en mega "needy" type. Hvor hele mit humør og min dag afhænger af om han skriver, hvor mine selvfølelser er hængt op på hans bekræftelser. Netop pga. mit dårlige selvværd. Og det dur jo ikke: Jeg skal lære at være selvsikker. Jeg vil gerne kunne have det sådan, at det er afslappet for mig og hyggeligt at date ham, jeg bør ikke have  brug for/behov for at høre fra ham, det bør ikke definere noget for mig. Så hvordan lader jeg være? Jeg ved godt, at jo mere man strammer nettet, jo mere skræmmer man en person væk. Han ved godt, jeg har dårligt selvværd og er god til at bekræfte mig, men jeg vil gerne lære selvværd, således at jeg naturligt er mere attraktiv, fordi jeg hviler i mig selv og viser, at jeg har mit eget liv, og ikke går helt ned, bare fordi vi ikke lige skriver sammen.

Fx i går. Han stod tidligt op, kunne jeg se på facebook. Men timerne gik, og jeg hørte ikke noget, selvom jeg havde skrevet godmorgen. Jeg bliver mere og mere neurotisk og utilpas, stresset og ked af det (ÅNDSSVAGT, I KNOW!!!!). Til sidst smider jeg min mobil i min natbordsskuffe og beslutter ikke at se på den i noget tid. Da jeg ser på den igen har han haft ringet 2 gange - jeg ringer tilbage, og han ville bare sige hej til mig inden han tog på arbejde, og fortæller han har været ude at spille golf med sin far hele formiddagen. Så igen: Han ringer jo, forsøgte endda at ringe 2 gange, da jeg ikke tog den. Tydeligvis er han interesseret i mig og kontakt! Men har bare været optaget og derfor ikke svaret på SMS. Hvorfor kan jeg ikke lære at tage det afslappet??

Jeg tænker, at hvis ikke jeg skal skræmme ham væk med at være needy og kontaktsyg, så er jeg nødt til at træde et skridt tilbage og give ham luft, lade ham nyde jagten lidt igen. Ved jo godt, at de fleste mennesker foretrækker det. Jeg tror heller ikke selv jeg ville trives med en fyr, der var så needy og kontaktsyg. Så i dag har jeg besluttet ikke at skrive til ham, med mindre han skriver til mig. Dog ringer jeg til ham inden han tager på job, hvis han ikke kontakter mig, da jeg skal nå at aftale med ham hvornår i morgen, vi skal ses (vi skal på date). Så det vil sige jeg nok ringer ved 14-tiden hvis han ikke giver lyd. 

Min frygt er bare, at hvis jeg skruer ned for kontakten, så vil han miste interessen, selvom jeg godt ved, at netop det modsatte er tilfældet. Det det er attraktivt at udstråle, at man har selvværd og har sit eget liv.

Så hvordan lærer jeg, at det falder mig naturligt? Hvordan lærer jeg selvværd og være tilpas med ikke at have kontakt hele tiden? Og tror i ikke, at det er en god nok idé, at jeg skruer lidt ned for min kontakt-tagen, afventer og lader ham tage initiativet ind i mellem?

Hilsen en meganeurotisk men max forelsket 26-årig, som bare så nødig vil miste dette vidunderlige menneske, som rent faktisk er vil med mig.. 

Det lyder som en sød fyr du har fundet dig. Og ja, det er helt normalt at kontakten ikke er lige så intens når man først har etableret at man kan lide hinanden og vil hinanden. Jeg har f.eks aldrig haft det store behov for at sms'e og ringes ved ud over praktikalitets-niveauet. I min verden er den slags til for at lave aftaler.

Jeg tror at der er mange der kan nikke genkendende til dine følelser. Jeg kender selv til at have det sådan, omend på en lidt anden måde.

Det er godt at du har en psykolog du kan vende dine tanker med, og få nogle redskaber af. Ærgerligt at hun er på barsel. Måske hun kan anbefale en god "vikar"?

Ellers vil jeg som de andre også sige - find noget at bruge din tid på! Fritidsinteresser, bifture, besøg hos veninder o.s.v. Få dine tanker andre steder hen. Det er også fedt når I så mødes, at du kan fortælle om hvad du har lavet. At du har et liv udenfor ham.

Og snak med nogle om det, hvis ikke psykologen, så en veninde. Det hjælper altid at få tankerne ud og høre en andens holdning. Man kan gå og blive lidt små-sindssyg og skabe alle mulige historier for sig selv hvis man holder det inde.