Kan vi blive indberettet pga mandens fortid?

T 

Lidt langt men håber du vil læse med alligevel 

Jeg er gravid godt over halvvejs, ved min første jordmor besøg blev vi tilbudt at en sundhedsplejske kan komme ud til os inden fødslen, i starten takkede vi pænt nej da vi sammen med jordmorden blev enige om at vi var to Velfungerne og der var ingen steder vi skulle have brug for nogen former for støtte. Men sener valgte vi at det kunne da være meget rart at lære sundhedsplejsken at kende inden vores barn kommer til verden.

Jeg er 22 og min mand er 25 og ja vi er gift.

jeg har haft en helt normal barndom men har dog døjet med en kronisk sygdom er der er fuldstændig styr på, jeg/ min mor har altid sørget for jeg kom i skole (selvom jeg blev mobbet) at jeg kom til tandlæge, læge, eller andet hvis det var noget som der skulle tjekkes op på. Jeg har i en lille periode på 6 måneder gået til psykolog pga mobningen som havde sat sig så hårdt at jeg gik med selvmordstanker, men dette er aldrig noget som der er komme vidre i systemet da jeg efter det tid ved psykolog havde det godt og har aldrig haft det bedre med min selv og som sagt står dette ikke i nogen papir fra det offentlige.

Min mand derimod, er opvokset de første 3 år sammen med hans mor og far, de gik fra hinanden da han lillesøster kom til og moderen begyndte at drikke noget så groft, min mand har som lille passet hans søster, hus, hans mor og handlet ind for hende også når det gjaldt alkohol, moderen finder så en ny fyr som hun hurtigt bliver gravid med, på det tidspunkt har min mand været omkring de 7-8 år, hun får det her barn og samtidig går det op for kommune. At der er noget galt, alle 3 børn bliver frivilligt anbragt 3 forskellige steder, min mand og søster i hver sin plejefamilie og den yngste hos sin far. 

Min mand har boet hos plejefamilie siden har var 8 år, den plejefamilie ham har boet hos har hjulpet ham virkelig godt på vej og vist ham at selvom han har ADHD så kan man hvad man vil.

i dag arbejder min mand som frivilig førstehjælper, han er i fast arbejde, godt nok føles job, men han er stabil. Han har været svømme træner for børn i alderen 2-3 klasse og valgte netop dette fra pga at vi står og skal til at være familie og at ham har stået midt i jobskifte, han har selv fundet det job han har nu og kommunen så rigtig positivt på at de ikke skulle hjælpe med at finde noget til ham.

min mand og jeg er sammen kommunanle støtte personer for en dreng som også har ADHD vi har han 5 timer om ugen og det fungere bare så dejligt, han elsker at være hos os, og når vi henter man står han nærmest og hopper op og ned at glæde over at se os. 

Vi har allerede et fuld udstyret børneværelse og INTET mangler til når den lille kommer, eller jo autostoen har vi ikke fået hjem endnu, men det er fordi vi skal have en spical en, og den er lidt tid om at nå frem. Vi bor i et rækkehus lidt udenfor byen, et sted hvor man kan stille barnevogne på tarassen uden at der sker noget, et dejligt stille og roligt sted (der bor flest ældre her ude og enkelte børnefamilie men vi er stadig det yngste par her) 

Vorees forhold er stabilt og ja vi bølgerne kan gå højt engang i mellem men vi er og vil altid være stærkest sammen og min mand er en rigtig god støtte i graviditeten og det var han også før jeg blev gravid, det samme siger han om mig 

Det var lidt om os, nu kommer sundhedsplejsken på mandag og da jeg snakkede med hende i telefonen fik hun det til at lyde som om at de ville kun komme for at se hvor vi har brug for støtte henne og om der er noget vi skal bruge af hjælp. Det var overhovdet ikke det indtryk vi fik oppe hos jordmorden.

Mine bekymringer får nu på og de kan sætte alt mulige i gang pga min mands barndom, jeg har hørt mig til at de overhovdet ikke kikker på hvordan man er som personer i dag men KUN på hvordan ens barndom har været. 

Håber der er nogen her inde som kan give mig lidt afklaring, er ved at gå helt i spåner over den bekymring for på mandag

Jeg vil starte med at sige, at hvor jeg kommer fra tilbydes ALLE førstegangsforældre et besøg af sundhedsplejersken inden fødslen - netop så man kan møde hinanden inden. Det kan da godt være de også bruger besøget til at have en føler ude, så de er forberedt på hvilke steder der kan være behov for ekstra støtte - det skal jeg ikke kunne sige.

Derudover - uden at jeg ved ret meget om det - så tvivler jeg på at de kan indberette jer ud fra din mands barndom. Så længe i har styr på jeres liv nu, hvad skulle der så være at indberette?? Der findes ganske mange eksempler på folk der har oplevet fx alkoholiske forældre, men som selv bliver rigtig gode forældre. 

Måske i oven i købet kan få en fornuftig snak med SP om det. Din mand må jo have nogle følelser fra sin barndom, som det må være vigtigt for ham ikke at bringe videre til jeres barn. Prøv at se SP som en en medspiller frem for en modspiller.

Jeg boede i plejefamilie som barn.. Der har ikke været noget særligt opsyn med mig. Du skal ikk være nervøs med mindre derver en reel grund til det. Hvis jeres liv er stabilt og hvis I har mulighed for at skabe en stabil og tryg base for jeres barn, så er der ikke noget. Nogle kommuner får tilbuddet at få sundhedsplejersken ud før fødslen. Det er mest for at lære jer at kende og omvendt inden baby kommer. Og så i kan få afstemt forventninger osv så det er ikke for at skulle holde øje med jer fordi I har en fortid.   Alle har joben eller anden form for fortid. 

Anonym skriver:

T 

Lidt langt men håber du vil læse med alligevel 

Jeg er gravid godt over halvvejs, ved min første jordmor besøg blev vi tilbudt at en sundhedsplejske kan komme ud til os inden fødslen, i starten takkede vi pænt nej da vi sammen med jordmorden blev enige om at vi var to Velfungerne og der var ingen steder vi skulle have brug for nogen former for støtte. Men sener valgte vi at det kunne da være meget rart at lære sundhedsplejsken at kende inden vores barn kommer til verden.

Jeg er 22 og min mand er 25 og ja vi er gift.

jeg har haft en helt normal barndom men har dog døjet med en kronisk sygdom er der er fuldstændig styr på, jeg/ min mor har altid sørget for jeg kom i skole (selvom jeg blev mobbet) at jeg kom til tandlæge, læge, eller andet hvis det var noget som der skulle tjekkes op på. Jeg har i en lille periode på 6 måneder gået til psykolog pga mobningen som havde sat sig så hårdt at jeg gik med selvmordstanker, men dette er aldrig noget som der er komme vidre i systemet da jeg efter det tid ved psykolog havde det godt og har aldrig haft det bedre med min selv og som sagt står dette ikke i nogen papir fra det offentlige.

 

Min mand derimod, er opvokset de første 3 år sammen med hans mor og far, de gik fra hinanden da han lillesøster kom til og moderen begyndte at drikke noget så groft, min mand har som lille passet hans søster, hus, hans mor og handlet ind for hende også når det gjaldt alkohol, moderen finder så en ny fyr som hun hurtigt bliver gravid med, på det tidspunkt har min mand været omkring de 7-8 år, hun får det her barn og samtidig går det op for kommune. At der er noget galt, alle 3 børn bliver frivilligt anbragt 3 forskellige steder, min mand og søster i hver sin plejefamilie og den yngste hos sin far. 

Min mand har boet hos plejefamilie siden har var 8 år, den plejefamilie ham har boet hos har hjulpet ham virkelig godt på vej og vist ham at selvom han har ADHD så kan man hvad man vil.

i dag arbejder min mand som frivilig førstehjælper, han er i fast arbejde, godt nok føles job, men han er stabil. Han har været svømme træner for børn i alderen 2-3 klasse og valgte netop dette fra pga at vi står og skal til at være familie og at ham har stået midt i jobskifte, han har selv fundet det job han har nu og kommunen så rigtig positivt på at de ikke skulle hjælpe med at finde noget til ham.

min mand og jeg er sammen kommunanle støtte personer for en dreng som også har ADHD vi har han 5 timer om ugen og det fungere bare så dejligt, han elsker at være hos os, og når vi henter man står han nærmest og hopper op og ned at glæde over at se os. 

Vi har allerede et fuld udstyret børneværelse og INTET mangler til når den lille kommer, eller jo autostoen har vi ikke fået hjem endnu, men det er fordi vi skal have en spical en, og den er lidt tid om at nå frem. Vi bor i et rækkehus lidt udenfor byen, et sted hvor man kan stille barnevogne på tarassen uden at der sker noget, et dejligt stille og roligt sted (der bor flest ældre her ude og enkelte børnefamilie men vi er stadig det yngste par her) 

Vorees forhold er stabilt og ja vi bølgerne kan gå højt engang i mellem men vi er og vil altid være stærkest sammen og min mand er en rigtig god støtte i graviditeten og det var han også før jeg blev gravid, det samme siger han om mig 

Det var lidt om os, nu kommer sundhedsplejsken på mandag og da jeg snakkede med hende i telefonen fik hun det til at lyde som om at de ville kun komme for at se hvor vi har brug for støtte henne og om der er noget vi skal bruge af hjælp. Det var overhovdet ikke det indtryk vi fik oppe hos jordmorden.

Mine bekymringer får nu på og de kan sætte alt mulige i gang pga min mands barndom, jeg har hørt mig til at de overhovdet ikke kikker på hvordan man er som personer i dag men KUN på hvordan ens barndom har været. 

Håber der er nogen her inde som kan give mig lidt afklaring, er ved at gå helt i spåner over den bekymring for på mandag

Nu har jeg selv haft hvad man kan kalde en traumatisk barndom med alkoholiker far, mobning, selvmordstanker og andet. 

Men der er nu ikke blevet holdt særligt øje med mig af den grund, selvom jeg oveni er ung alenemor. (Blev 20 år 4 mdr efter fødslen).

Jeg havde sp på besøg inden fødslen og vi snakkede rigtig meget om mig. Hvor og hvad kom jeg fra og hvadhar det betydet. Men også hvor er jeg nu og hvor vil jeg hen. Og vi snakkede om faren og hvor han var i billedet og mit forhold til ham.

Jeg er godt nok blevet fulgt tættere end man ellers gør, men det er fordi der har været et behov for det, og jeg har været utrolig glad for det.

Se på sundhedsplejersken  som en medspiller der vil det bedste for jer og jeres barn. For det er det hun er der for

Frk.S skriver:

Jeg vil starte med at sige, at hvor jeg kommer fra tilbydes ALLE førstegangsforældre et besøg af sundhedsplejersken inden fødslen - netop så man kan møde hinanden inden. Det kan da godt være de også bruger besøget til at have en føler ude, så de er forberedt på hvilke steder der kan være behov for ekstra støtte - det skal jeg ikke kunne sige.

Derudover - uden at jeg ved ret meget om det - så tvivler jeg på at de kan indberette jer ud fra din mands barndom. Så længe i har styr på jeres liv nu, hvad skulle der så være at indberette?? Der findes ganske mange eksempler på folk der har oplevet fx alkoholiske forældre, men som selv bliver rigtig gode forældre. 

Måske i oven i købet kan få en fornuftig snak med SP om det. Din mand må jo have nogle følelser fra sin barndom, som det må være vigtigt for ham ikke at bringe videre til jeres barn. Prøv at se SP som en en medspiller frem for en modspiller.

 

Godt svar:-)

forstår heller ikke man skal se det som et problem.. Se det som en fordel. Alle har mange bekymringer og udfordringer ved at blive forældre. 

SP er super god at snakke med om forskellige ting. Hun er der for at støtte og vejlede:-) så hellere vende det til noget godt frem for negativt.

Jeg har selv boet i plejefamilie og haft en lidt turbulent opvækst. Har aldrig været i kontakt med kommunen som sådan. Så tror ikke du skal være bekymret. Og uanset hvad er kommunen jo til for at hjælpe