Mit spørgsmål går ud på at jeg er blevet tilbudt ekstra hjælp før og efter fødslen da jeg er i forløbet "sårbar gravid" pga. at jeg er i et velbehandlet forløb med depression.
Min jordemoder foreslår at der laves en underretning der vil føre til ekstra besøg både før og efter fødsel af sundhedsplejerske.
Jeg er selv meget god til at tage imod hjælp og umiddelbart har jeg heller ikke de store indvendinger overfor dette tiltag. Jeg sidder dog med nogle spørgsmål i forhold til sundhedsplejerskens kompetence til at vurdere min situation. Jeg er førstegangs gravid og har som alle andre kommende mødre nogle forventninger og en masse spørgsmål som jeg forsøger at læse og spørge mig frem til svar på. Så vidt jeg kan læse mig frem til og hører fra andre er det en enorm belastning både psykisk og fysisk og der vil være hårde dage. Min bekymring går ud på at det der hos andre ikke tidligere deprimerende kvinder betragtes som en helt normal dårlig dag (eksempelvis efter en søvnløs nat) i mit tilfælde vil blive tolket som om at jeg nu er på vej langt ned og at der skal skrides ind. Hvilket kan være en overreaktion i forhold til at det jeg giver udtryk for er helt normale følelser for nybagte mødre. Jeg tænker, om det ikke er bedre at involvere en psykolog (som jeg selv betaler for) der ligger inde med meget stor viden om depressioner generelt og fødselsdepression? Jeg er i forvejen tilsluttet en meget dygtig psykiater der har behandlet mig og kender mig. I min verden ligger en sundhedsplejerskes primært funktion i at sikre at jeg kan skuldre opgaven og at barnet trives. Men at skelne mellem min depression og normale reaktioner føler jeg mig ikke helt tryg ved at hun skal vurdere. Jeg vil være nervøs for at fortælle hende hvis jeg f.eks. virkelig godt ku bruge at barnet lige ville sove lidt mere så jeg selv kunne få lidt søvn, for hvordan vil hun tolke det? Som at jeg ønsker at tilsidesætte mit barns behov eller som at jeg er i søvnunderskud?
Jeg har også læst at i forhold til underretninger skal man altid samarbejde for at stille sig bedst muligt. Hvordan vil det blive tolket hvis jeg kommer med denne "indvending"?
Og kan du forsøge at klarlægge for mig hvad I bliver undervist i i forhold til mors psykiske tilstand? Og med sårbare gravide generelt?
Lisbeths svar
Hej !
Jeg kan sagtens sætte mig ind i, du undrer dig over en underretning, for at få mere hjælp . Du tvivler på, om den hjælp du kan få fra din sundhedsplejerske er nok i forhold til din gode psykiater og en god psykolog.
Jeg mener ,du skal have alt, hvad du kan få. Det ene udelukker ikke det andet.
Som sundhedsplejerske har du en sygeplejeuddannelse samt en diplomuddannelse til sundhedsplejerske. Der har været en del år med relevant sygepleje,samt en masse relevante kurser inden uddannelsen.
Vi er ikke læger, eller psykologer .Alligevel har vi en bred erfaring fra vor tid på børneafdelinger. her har vi passet og observeret mange mødre og børn.. Med vores teoretiske fundament, både fra sygeplejen og fra sundhedsplejen er vi rigtig gode til at støtte mor og sikre en fin trivsel af barnet.
Jeg foreslår , du skal fokusere på , at modtage den hjælp ,du kan få. Brug din psykiater til det du har behov for. Brug sundhedsplejersken til det du har brug for, uden at opleve du bliver diagnosticeret .
En sundhedsplejerske kan være en person, du kan få tillid til, en som lytter, en som støtter, en som kan hjælpe, hvis der er brug for det.
At adskille almindelige, og alligevel hårde efterfødselsproblemer , i forhold til en regulær forværring af en depression. eller en nyopstået depression.. Det kan en velkvalificeret sundhedsplejerske , for det er hun uddannet til.
Det vigtige er, at du har tillid. Hvis ikke kemien er der, så bed om en anden og gerne inden fødslen.
Desværre er sundhedsplejen sparet ned i mange kommuner, derfor kan det være svært at give den fornødne støtte.,
Håber dette svar kan hjælpe dig.
Ønsker dig held og lykke fortsat.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
