Nogle der vil hjælpe?

jeg er gift med ham jeg virkelig

føler er min eneste ene vi har de sidste seks mdr ikke boede sammen, men jeg savner ham og har fået ham "overtalt" til at vi skal bo sammen igen, men nu er han begyndt at virke total ligeglad med mig, vores liv osv. Han har inden for de sidste seks mer været kærester med min veninde de er så ikke sammen mere og han vil gerne være sammen med mig siger han, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre efterhånden, jeg elsker ham virkelig!! Jeg har forslået parterapi men det vil han ikke nogle råd?

Anonym skriver:

jeg er gift med ham jeg virkelig

føler er min eneste ene vi har de sidste seks mdr ikke boede sammen, men jeg savner ham og har fået ham "overtalt" til at vi skal bo sammen igen, men nu er han begyndt at virke total ligeglad med mig, vores liv osv. Han har inden for de sidste seks mer været kærester med min veninde de er så ikke sammen mere og han vil gerne være sammen med mig siger han, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre efterhånden, jeg elsker ham virkelig!! Jeg har forslået parterapi men det vil han ikke nogle råd?

Har i holdt en pause eller været separeret i det halve år? 

Flødebollen skriver:

Har i holdt en pause eller været separeret i det halve år? 

Han ville pludselig skilles fordi han ikke følte det sku være os længere..

vi er ikke nåede at blive separeret eller skilt

Jeg kan godt forstå, at det må være enormt hårdt for dig, men hvis jeg var dig, ville jeg blive skilt. Du bliver nødt til at indse, at du er mere være værd end at være sådan en, som han kan skride fra i et halvt år, og som han så vil have tilbage, når hans andet forhold ikke længere går. Når han ikke engang vil med i parterapi og virker ligeglad med jeres fælles liv, så fortæller det mig tydeligt, at han ikke værdsætter og respekterer jeres ægteskab. 

Hvis I bliver sammen tror jeg desværre, at du ender med at finde dig selv i et ulige forhold, hvor du accepterer hans urimeligheder af frygt for, at han går fra dig igen. Det er ødelæggende for dit selvværd! Jeg håber virkelig, at du finder styrken og kan respektere dig selv nok til at gå fra ham. 

Pas på dig selv 

ErDetSnartNU skriver:

Jeg kan godt forstå, at det må være enormt hårdt for dig, men hvis jeg var dig, ville jeg blive skilt. Du bliver nødt til at indse, at du er mere være værd end at være sådan en, som han kan skride fra i et halvt år, og som han så vil have tilbage, når hans andet forhold ikke længere går. Når han ikke engang vil med i parterapi og virker ligeglad med jeres fælles liv, så fortæller det mig tydeligt, at han ikke værdsætter og respekterer jeres ægteskab. 

Hvis I bliver sammen tror jeg desværre, at du ender med at finde dig selv i et ulige forhold, hvor du accepterer hans urimeligheder af frygt for, at han går fra dig igen. Det er ødelæggende for dit selvværd! Jeg håber virkelig, at du finder styrken og kan respektere dig selv nok til at gå fra ham. 

Pas på dig selv 

Jeg er bare så bange for at du har ret. Og jeg ved det godt selv, kan bare næsten ikke se et liv for mig uden ham pyh hvor er det træls!

Anonym skriver:

Jeg er bare så bange for at du har ret. Og jeg ved det godt selv, kan bare næsten ikke se et liv for mig uden ham pyh hvor er det træls!

Har du børn? I så fald er det endnu vigtigere, at de ikke ser, at deres mor lader sig behandle som en dørmåtte. 

Årh, jeg kan slet ikke forestille mig den situation du står i. Jeg håber virkelig du finder styrken! 

Hvis du tager de realistiske briller på, hvordan tror du så jeres videre ægteskab ville udfolde sig? Og kan du selv lide den kvinde, som du kan se dig selv blive i det ægteskab? 

ErDetSnartNU skriver:

Har du børn? I så fald er det endnu vigtigere, at de ikke ser, at deres mor lader sig behandle som en dørmåtte. 

Årh, jeg kan slet ikke forestille mig den situation du står i. Jeg håber virkelig du finder styrken! 

Hvis du tager de realistiske briller på, hvordan tror du så jeres videre ægteskab ville udfolde sig? Og kan du selv lide den kvinde, som du kan se dig selv blive i det ægteskab? 

Ja vi har børn sammen..

nej det kan jeg ikke - jeg håber jo bare at tingene ændre sig . Gør de nok bare ikke

Kærestesorger gør så ondt. Men hvis du bliver ved at lade ham trampe på dig, gør det mere ondt. For så kommer du ikke over ham og videre i livet. Dit hjerte skal ha lov at hele. Sørg over at det er slut. At han er en røv. At livet ikke blev som du håbede. Langsomt og sikkert, kommer du videre. Men det kræver at du slutter det med ham. Du er mere værd end det han byder dig. 

Hvorfor vil han ikke med i terapi?

hvis I skal få et ligeværdigt forhold skal der arbejdes på det - det lyder ikke som om han er interesseret i det. Du må for Guds skyld ikke gå tilbage til ham før du er sikker på, at han er lige så investeret i det her som du er. Og tænk på jeres børn - de bliver så forvirrede hvis han pludselig er der igen og så alligevel ikke. Og som en anden siger, så må du ikke lære dem at man skal lade sig behandle sådan.