Ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv :-(

Igår var jeg 6+4, efter at have haft en del smerter i underlivet (ligamentsmerter) den første uge og lidt kvalme samt træthed, har jeg de sidste par dage haft det godt nogenlunde... Ingen smerter med mindre jeg sad dumt og begyndte at spænde, og kun kvalme hvis jeg stak snuden for tæt på kraftigt krydret mad eller fx kaffe... Trætheden er der dog stadig...

Igår efter kæresten havde hentet junior i børnehaven (hans dreng fra et tidligere forhold) gik vi i haven og han ville gerne spille fodbold, kun med mig, så vi løb stille og roligt rundt i haven og bang (det her var omkring kl 17)... Blev ramt af et smertehelvede, der på ingen måde kan sammenlignes med de ligamentsmerter der ellers har været... Prøvede at afspænde og tage et varmt bad (det har hjulpet de andre dage) dog uden held nu. Jeg putter junior og da kl. er ca. 20 er smerten stadig ikke aftaget... Går på toilettet og der er bare blod... Både nyt og gammelt... Begynder at græde... og går i seng i håbet om, at det går over (gammelt råd min mor har lært mig)... 

Imorges er der intet på trusseindlægget og smerten er næsten væk... Men i det jeg står op og begynder at gå rundt begynder smerten igen... Ved toiletbesøg til morgen er der intet på trusseindlægget men der kommer en del på papiret... Holdte tårerne inde - bryder mig ikke om at græde foran en på 4, han kan nok godt fornemme at der er noget galt. 
Jeg går ned og afleverer junior i børnehaven og smerten bliver værre og værre... 

Sidder nu herhjemme og småbløder... 

Har haft to spontane aborter, en i 2012 da jeg var 7+0 og en i Februar i år... Ved ikke hvordan det ender denne gang...

Ved ikke helt hvad jeg vil med dette opslag, bare komme ud med nogle tanker... Nogle der har oplevet noget lignende eller har nogle gode råd?? 

Gladiolus skriver:

Igår var jeg 6+4, efter at have haft en del smerter i underlivet (ligamentsmerter) den første uge og lidt kvalme samt træthed, har jeg de sidste par dage haft det godt nogenlunde... Ingen smerter med mindre jeg sad dumt og begyndte at spænde, og kun kvalme hvis jeg stak snuden for tæt på kraftigt krydret mad eller fx kaffe... Trætheden er der dog stadig...

Igår efter kæresten havde hentet junior i børnehaven (hans dreng fra et tidligere forhold) gik vi i haven og han ville gerne spille fodbold, kun med mig, så vi løb stille og roligt rundt i haven og bang (det her var omkring kl 17)... Blev ramt af et smertehelvede, der på ingen måde kan sammenlignes med de ligamentsmerter der ellers har været... Prøvede at afspænde og tage et varmt bad (det har hjulpet de andre dage) dog uden held nu. Jeg putter junior og da kl. er ca. 20 er smerten stadig ikke aftaget... Går på toilettet og der er bare blod... Både nyt og gammelt... Begynder at græde... og går i seng i håbet om, at det går over (gammelt råd min mor har lært mig)... 

Imorges er der intet på trusseindlægget og smerten er næsten væk... Men i det jeg står op og begynder at gå rundt begynder smerten igen... Ved toiletbesøg til morgen er der intet på trusseindlægget men der kommer en del på papiret... Holdte tårerne inde - bryder mig ikke om at græde foran en på 4, han kan nok godt fornemme at der er noget galt. 
Jeg går ned og afleverer junior i børnehaven og smerten bliver værre og værre... 

Sidder nu herhjemme og småbløder... 

Har haft to spontane aborter, en i 2012 da jeg var 7+0 og en i Februar i år... Ved ikke hvordan det ender denne gang...

Ved ikke helt hvad jeg vil med dette opslag, bare komme ud med nogle tanker... Nogle der har oplevet noget lignende eller har nogle gode råd?? 

 

Årh hvor må det være hårdt for dig. Jeg tænker, at du ville have begyndt at bløde selvom du ikke havde spillet fodbold. Det er nok tilfældigt. Synes at du skal ringe til lægen. Eller købe dig en tidlig scanning. Fra uge 6 kan man allerede se hjerteblink. Så du får lidt ro. 

Da jeg ventede min datter blødte jeg også en del on/off loge i starten, både nyt og gammelt blod, og en nat begyndte jeg at få smerter og der kom en frisk blødning, jeg var selvfølgelig overbevist om, at jeg var ved at abortere, men hun holdt altså ved. Hvis jeg var dig, så ville jeg købe en scanning, lægen kan ikke gøre noget alligevel. 

Pøj pøj med det hele, håber det bare er en lille drillepind. 

Gladiolus skriver:

Igår var jeg 6+4, efter at have haft en del smerter i underlivet (ligamentsmerter) den første uge og lidt kvalme samt træthed, har jeg de sidste par dage haft det godt nogenlunde... Ingen smerter med mindre jeg sad dumt og begyndte at spænde, og kun kvalme hvis jeg stak snuden for tæt på kraftigt krydret mad eller fx kaffe... Trætheden er der dog stadig...

Igår efter kæresten havde hentet junior i børnehaven (hans dreng fra et tidligere forhold) gik vi i haven og han ville gerne spille fodbold, kun med mig, så vi løb stille og roligt rundt i haven og bang (det her var omkring kl 17)... Blev ramt af et smertehelvede, der på ingen måde kan sammenlignes med de ligamentsmerter der ellers har været... Prøvede at afspænde og tage et varmt bad (det har hjulpet de andre dage) dog uden held nu. Jeg putter junior og da kl. er ca. 20 er smerten stadig ikke aftaget... Går på toilettet og der er bare blod... Både nyt og gammelt... Begynder at græde... og går i seng i håbet om, at det går over (gammelt råd min mor har lært mig)... 

Imorges er der intet på trusseindlægget og smerten er næsten væk... Men i det jeg står op og begynder at gå rundt begynder smerten igen... Ved toiletbesøg til morgen er der intet på trusseindlægget men der kommer en del på papiret... Holdte tårerne inde - bryder mig ikke om at græde foran en på 4, han kan nok godt fornemme at der er noget galt. 
Jeg går ned og afleverer junior i børnehaven og smerten bliver værre og værre... 

Sidder nu herhjemme og småbløder... 

Har haft to spontane aborter, en i 2012 da jeg var 7+0 og en i Februar i år... Ved ikke hvordan det ender denne gang...

Ved ikke helt hvad jeg vil med dette opslag, bare komme ud med nogle tanker... Nogle der har oplevet noget lignende eller har nogle gode råd?? 

 

Som en anden også skriver, tror jeg det ville være sket uafhængigt af at du spillede fodbold, så bank ikke dig selv i hovedet med det.

jeg synes du skal få en akuttid hos din læge, for uanset om du stadig er gravid eller har mistet, skal der følges op på det og lægen kan give dig noget, så du ikke skal have ondt.

Jeg ønsker det bedste for dig

Tak,  tror heller ikke det kommer af at rende rundt... Både min mor og jeg har adskillige spontane aborter i bagagen... 

Har kontaktet min læge (mest for at høre om jeg bare skal tage den med ro eller om hun ville henvise mig til en skanning).. Hun vil så gerne se mig, så har fået en tid i eftermiddag. 

Hvordan er det gået?

Gladiolus skriver:

Igår var jeg 6+4, efter at have haft en del smerter i underlivet (ligamentsmerter) den første uge og lidt kvalme samt træthed, har jeg de sidste par dage haft det godt nogenlunde... Ingen smerter med mindre jeg sad dumt og begyndte at spænde, og kun kvalme hvis jeg stak snuden for tæt på kraftigt krydret mad eller fx kaffe... Trætheden er der dog stadig...

Igår efter kæresten havde hentet junior i børnehaven (hans dreng fra et tidligere forhold) gik vi i haven og han ville gerne spille fodbold, kun med mig, så vi løb stille og roligt rundt i haven og bang (det her var omkring kl 17)... Blev ramt af et smertehelvede, der på ingen måde kan sammenlignes med de ligamentsmerter der ellers har været... Prøvede at afspænde og tage et varmt bad (det har hjulpet de andre dage) dog uden held nu. Jeg putter junior og da kl. er ca. 20 er smerten stadig ikke aftaget... Går på toilettet og der er bare blod... Både nyt og gammelt... Begynder at græde... og går i seng i håbet om, at det går over (gammelt råd min mor har lært mig)... 

Imorges er der intet på trusseindlægget og smerten er næsten væk... Men i det jeg står op og begynder at gå rundt begynder smerten igen... Ved toiletbesøg til morgen er der intet på trusseindlægget men der kommer en del på papiret... Holdte tårerne inde - bryder mig ikke om at græde foran en på 4, han kan nok godt fornemme at der er noget galt. 
Jeg går ned og afleverer junior i børnehaven og smerten bliver værre og værre... 

Sidder nu herhjemme og småbløder... 

Har haft to spontane aborter, en i 2012 da jeg var 7+0 og en i Februar i år... Ved ikke hvordan det ender denne gang...

Ved ikke helt hvad jeg vil med dette opslag, bare komme ud med nogle tanker... Nogle der har oplevet noget lignende eller har nogle gode råd?? 

 

Med de smerter du beskriver, kan jeg ikke lade være med at tænke graviditet udenfor livmoderen. Synes du skal kontakte lægen og få en scanning. Man kan sandsynligvis se om det sidder hvor det skal nu. 

Hvad sagde lægen?