Der går mere end 10 dage mellem aff!! HJÆLP!!
Vores dreng på 4 måneder er begyndt at have meget sjælden aff. Nu to gange i træk hvor der er gået mere end 10 dage. Er ved at blive rigtig bekymret. Min sundhedsplejesker siger det er normalt at der kan gå op til 2 uger, men det kan jeg altså ikke bruge til noget! Han er meget besværet og begynder allerede efter 2-3 dage at presse, men der sker intet!! Det går ud over hans søvn, da han vågner ved pressetrang.
Har prøvet at massere i urets retning, vi cykler rigtig meget med benene, alle de gamle husmor tricks, uden held.
Er virkelig ikke meget for at give ham noget mod forstoppelse, da det er fuldstændig flydende når det endelig kommer.
Jeg ammer fuldt ud, men vi har givet ham mme enkelte gange. Amningen går generelt rigtig godt og han har over 8 våde bleer om dagen.
HJÆLP!!
Lisbeths svar
Hej!
Det lyder af mange dage uden afføringer og jeres lille søn, virker som det besværer ham meget.
Det er så tungt ,når ens lille barn har det så svært med at komme af med afføringen. I gør en hel masse for at hjælpe ham, og der er ingen effekt.
På din beskrivelse virker det, som der er en hindring for afføringen kan komme ud, og det skal undersøges.
Jeg anbefaler dig at ringe til din egen læge, forklare problemet og bede ham undersøge ham, og gerne hurtigt...
Det kan skyldes en tynd hinde som kan blokere for åbningen af lukke musklen.
Det kan også skyldes han er forstoppet længere oppe og det der kommer forbi, når han har presset meget er det tynde. Det ses ofte hos børn.
Det må din læge vurdere, når han undersøger ham.
Held og lykke med det hele, håber I får den rette hjælp.
Varme Hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk
Anmeld
Citér