Eksperthjælp: 4,5måned vågner ofte om natten

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

654 visninger
0 svar
0 synes godt om
19. april 2015

Lisbeth Jess

Hej Lisbeth!

Jeg har en lille dreng på 4 1/2 måned, som sover rigtig dårligt om natten. Han vågner ca. hver 2. time og kræver man står op og går rundt med ham, først derefter vil han ligge ved brystet og falde i søvn igen. Jeg ammer ham fuldt ud, men i samråd med SP er han nu begyndt at få grød 1 gang om dagen og får en flaske til nat, da han ikke tog nok på og vi håbede lidt på at han så også ville sove bedre. Men det synes ikke at ha' virket, og vi er efterhånden to trætte og meget desperate forældre. Han ligger imellem os i sengen, da han nægter at falde i søvn i vuggen, og vi har også erfaret at han sover bedst med os lige ved siden af. Der er sket en hel del med ham her på det sidste rent udviklingsmæssigt - og jeg ved ikke helt om det kan være det? Vi øver det at trille fra mave til ryg og omvendt et par gange om dagen, og sørger også for at stimulere ham så meget som han nu gider de gange han er vågen fra middagslur. Om dagen kan han tage 1-2 halvlange lure på 2 timers varighed og så er det ellers powernaps for resten. Jeg håber lidt at du evt. sidder inde med nogen gode råd til noget vi kan gøre eller ændre? Det skal lige siges at han er en lang og slank dreng, og vejede 2900gram ved fødslen og målte 52cm. Han måler nu 67cm og vejer omkring de 6,5 kg.

Mvh. Sofie



Lisbeths svar

Hej Sofie!
I er trætte og desperate, efter at få en nattesøvn, som lader sig gøre når barnet sover.
Det er trættende og søvnmangel er ikke optimalt. alligevel er det de fleste børn indtil 1 års alderen ,der vågner ofte om natten.
Det er sult ,nærvær, ubehag og nogen gange smerter som forstyrrer babyen i søvnen.

Det I kan gøre er at splitte jer op, så det kun er en af jer ,der får afbrudt nattesøvn. Enten dele midt på natten eller hver 2 nat.
Han får mere mad nu, hans vægt er fin, fødselsvægten er fordoblet på 4,5 måned og ja han er en lang dreng.

I kan trække hans seng eller vugge tæt på jeres seng og blidt vugge ham når han vågner, efter sulten er stillet.
Der fås en seng, der kan hægtes på forældrenes. så I er tætte på hinanden.

Sid evt op i sengen med masser af puder bag jer og hav ham foran på maven. det kan nogen gange give ro og i kan slumre samtidigt.

I må eksperimentere , hvordan skaffer vi os selv mest søvn. Trætte udmattede forældre giver uro hos barnet.

Babymassage efterfulgt af et dejligt bad, giver en god afslapning inden sengetid.

Når han er vågen og ikke ligger og leger hav ham i en slynge, eller favn, så han får mest muligt kropskontakt med en af jer.

Jeg ville ønske jeg kunne give et enkelt råd, nemlig en søvnknap. Det kan jeg desværre ikke.

Håber alligevel dette kan inspirere og ønsker jer en god søndag.
Fortsat held og lykke med ham

Varme hilsner

Lisbeth Jess



Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.