Når man rigtig gerne vil glæde sig, men ikke kan.

Jeg hader den side af mig selv der kommer frem, når jeg bliver konfronteret med det jeg allermindst har lyst til at blive konfronteret med - Andres lykkelige omstændigheder.. Når andre bliver gravide.  Når andre får det jeg allermest ønsker mig, og som jeg har kæmpet mig gennem 6 satans hårde iui'er uden snerten af at opnå resultat.

Igen idag var filmen ved at knække for mig. Da en super sød kollega popper "den gode nyhed" - hun er gravid. Så sidder man bare dér midt i sin pause og føler man forsvinder fra sin egen krop og prøver at stille op med den rigtige grimasse, når man mest af alt bare har lyst til at løbe skrigende væk.

Hvor længe kan man blive ved med at være hende den søde der glæder sig?.. Må bægeret ikke godt bare flyde en lille smule over snart? 

FrkHS skriver:

Jeg hader den side af mig selv der kommer frem, når jeg bliver konfronteret med det jeg allermindst har lyst til at blive konfronteret med - Andres lykkelige omstændigheder.. Når andre bliver gravide.  Når andre får det jeg allermest ønsker mig, og som jeg har kæmpet mig gennem 6 satans hårde iui'er uden snerten af at opnå resultat.

 

Igen idag var filmen ved at knække for mig. Da en super sød kollega popper "den gode nyhed" - hun er gravid. Så sidder man bare dér midt i sin pause og føler man forsvinder fra sin egen krop og prøver at stille op med den rigtige grimasse, når man mest af alt bare har lyst til at løbe skrigende væk.

 

Hvor længe kan man blive ved med at være hende den søde der glæder sig?.. Må bægeret ikke godt bare flyde en lille smule over snart? 

Jeg kan sagtens forstå dig (og så dog alligevel ikke, for for os tog det "kun" 8 cyklusser), og det må være ubeskriveligt hårdt at sidde og se på, at andre opnår det, som man ikke selv lader til at kunne. 

Dog vil jeg alligevel sige, at jeg håber, at jeg misforstår dig, når jeg læser det som at du vil sige noget negativt/undlade at sige tillykke eller på anden måde tilkendegive, at du er glad på deres vegne, når folk omkring dig annoncerer deres graviditet. Du behøver ikke at blive på kontoret og hoppe omkring og kramme hende af glæde, men jeg synes at et tillykke er på sin plads. Det er jo ikke hendes skyld, at du ikke bliver gravid, og du bliver ikke mindre gravid af, at hun er blevet det At du så har brug for en tudetur på toilettet bagefter tror jeg ikke at der er nogen, som ikke kan forstå, men at "lade bægeret flyde over" overfor en glad kollega som fortæller om vidunderlige nyheder synes jeg ikke, at man man tillade sig. 

Jeg håber at der snart er gevinst for jer 

ErDetSnartNU skriver:

Jeg kan sagtens forstå dig (og så dog alligevel ikke, for for os tog det "kun" 8 cyklusser), og det må være ubeskriveligt hårdt at sidde og se på, at andre opnår det, som man ikke selv lader til at kunne. 

Dog vil jeg alligevel sige, at jeg håber, at jeg misforstår dig, når jeg læser det som at du vil sige noget negativt/undlade at sige tillykke eller på anden måde tilkendegive, at du er glad på deres vegne, når folk omkring dig annoncerer deres graviditet. Du behøver ikke at blive på kontoret og hoppe omkring og kramme hende af glæde, men jeg synes at et tillykke er på sin plads. Det er jo ikke hendes skyld, at du ikke bliver gravid, og du bliver ikke mindre gravid af, at hun er blevet det At du så har brug for en tudetur på toilettet bagefter tror jeg ikke at der er nogen, som ikke kan forstå, men at "lade bægeret flyde over" overfor en glad kollega som fortæller om vidunderlige nyheder synes jeg ikke, at man man tillade sig. 

Jeg håber at der snart er gevinst for jer 

Jeg glæder mig altid på andres vegne når de står og kan fortælle den store nyhed, og ønsker dem alt det bedste. Men føj hvor kan den være strid når man selv er igennem hormon helvede med daglige sprøjter og medfølgende bivirkninger at skulle face når andre opnår det jeg kæmper så benhårdt for.

Tror bare det er møg frustrerende at skulle rumme alle de forbudte følelser. 

Jeg  tror faktisk at største delen af dem som ihærdigt kæmper for en baby har det som dig. 

Ved præcis hvad du mener.. Jeg og manden kæmpede i over 1 år med at blive gravid med nr 1. Min søster blev så gravid med nr 6 barn og nøj hvor blev jeg ked af det.. Jeg græd og følte uretfærdigheden.. MEN 2 uger efter fik hun en SA og nøj hvor havde jeg det skidt fordi jeg havde følt vrede... Men hun forstod mig heldigvis.. Men du må sætte en mine på sige tillykke og så tage en tudetur når du kan for det har man brug for.. ( min søster blev gravid senere og fødte en dejlig søn kun 2 måneder efter jeg havde født og det er bare skønt at de har hinanden) 

det du føler er i øvrigt helt normalt så skam dig ikke

Jeg kan også til dels godt følge dig.... Det er røvhamrende frustrerende ikke at være den som kan komme med den gode nyhed... Vi har prøvet i 10 år... Vi var de første af vennerne som prøvede... De 6-7 tætte vennepar vi har, har så efterfølgende fået 2 og 3 børn... Vi har ALTID været glad på deres vegne, men samtidig gjorde det også ondt at det ikke var os.... I de ti år vi har været igang har vi været igennem 5 inseminationer, 2 IVF, 2 ICSI og 2 ICSI med assisted hatching... Sidste forsøg her, har resulteret i en positiv graviditets test og vi er ved ar revne at glæde og glæder os til at dele nyheden med dem... For "god gives his hartest battles to his strongest soldiers" 

ønsker jer alt det bedst - be strong