I næste uge om torsdagen fylder min søn 4 år og han har spurgt om børnehaven må komme hjem til ham den dag og det kan en mors hjerte jo ikke bære at sige nej til 
Det drejer sig om cirka 17 børn vil jeg tro og vi bor i en lille fireværelses på 85 kvadratmeter. Så jeg tænkte at det muligvis skulle foregå uden for (vi har altan, så det skal være det grønne område der er rundt om blokken). Men hvad skal jeg finde på af lege? Er godt klar over at de sådan set kan passe sig selv rigtig meget og man ikke behøver at opstille lege for dem i den alder. Men tænker at når jeg nu trækker dem udenfor på det grønne område, skal der næsten lige være lidt.
Jeg tænker de er her 9.30-12.30, og min dreng ønsker jo at der både skal serveres kage og kyllingelår
Men altså skal kagen vel næsten udgøre formiddagsmaden? Sådan når de ankommer så får de det og så leger de og så klokken 12, serveres der mad?
Jeg havde en ide om at spisningen også foregår udenfor, som en slags stor picnic. Alt afhænger selvfølgelig også af vejret 
Hvis vejret nu er totalt dårligt, tænker jeg at vi kan fjerne sofabord og spisebord i stuen og så sidder vi alle på gulvet og har skovtur i stuen
Vi har to børneværelser - Emils værelse kunne bare være som det er, og der kunne ungerne lege frit og se de ting han har osv, hvor det andet værelse kunne vi lave som en hule
Så kunne vi lave et boghjørne i stuen (jeg er bibliotekar), et hjørne med puslespil. Min kæreste spiller guitar og vi kunne synge lidt sange. Jeg mener behøves der at være en masse struktur?
Men altså ideer til hvad der kunne være hyggeligt udenfor 
Anmeld
Citér