Hvad er rimeligt?

Jeg venter barn med en mand der endnu ingen børn har, jeg har selv to børn fra tidligere. Jeg er selv meget introvert, hvor i mod han er meget ekstrovert. Han har en enorm omgangskreds, og har en del hobbies han dyrker. Jeg holder af at være hjemme, gå en tur, være sammen med mine børn/familie osv.. 

Vi er lidt uenige om hvordan det skal være når vores fælles barn kommer til verden, han mener han sagtens kan fortsætte i samme stil, med alle sine interesser, hvor i mod jeg mener han bør prioritere at være noget mere hjemme. 

Hvordan har i gjort? Har i en fast regel om hvor meget man må være afsted? Hvad synes i er rimeligt?

Jeg synes det er noget man burde have talt om før man besluttede at lave barnet 

Hvis i ender i uenighed, bliver det jo en dum situation.

Personligt er jeg helt på din side, og forstår simpelthen ikke hvorfor andre mennesker har så stort et behov for at være væk fra deres hjem og familie. Men fred være med det 

Min mand sagde - inden vi besluttede at lave børn - at han bare ikke var til det der nusse-putte-spædbarns-halløj, men at han selvfølgelig ville træde mere til jo ældre børnene blev. Så han lod det være op til mig, om jeg kunne leve med at være meget "alene om det" de første par år. Og det accepterede jeg.

Heldigvis er han ikke så fraværende som han sagde at han ville være, og han er den dejligste familie-far til vores to-årige.

Jeg synes i skulle tage en snak og lave en forventnings-afstemning. Kom frem til kompromiser på de punkter hvor i er uenige, og skriv dem ned. Og det vigtigste: Gør det når stemningen er god - ikke når i alligevel står i diskussionen om noget i er uenige om 

Jupiter skriver:

Jeg synes det er noget man burde have talt om før man besluttede at lave barnet 

Hvis i ender i uenighed, bliver det jo en dum situation.

Personligt er jeg helt på din side, og forstår simpelthen ikke hvorfor andre mennesker har så stort et behov for at være væk fra deres hjem og familie. Men fred være med det 

Min mand sagde - inden vi besluttede at lave børn - at han bare ikke var til det der nusse-putte-spædbarns-halløj, men at han selvfølgelig ville træde mere til jo ældre børnene blev. Så han lod det være op til mig, om jeg kunne leve med at være meget "alene om det" de første par år. Og det accepterede jeg.

Heldigvis er han ikke så fraværende som han sagde at han ville være, og han er den dejligste familie-far til vores to-årige.

Jeg synes i skulle tage en snak og lave en forventnings-afstemning. Kom frem til kompromiser på de punkter hvor i er uenige, og skriv dem ned. Og det vigtigste: Gør det når stemningen er god - ikke når i alligevel står i diskussionen om noget i er uenige om 

Egentlig havde vi drøftet det inden vi besluttede os for at få et barn, og der var han noget mere afklaret end han er lige nu - jeg tænker at han sikkert også er påvirket af bekymringer osv. i forbindelse med graviditeten.

Det skal også siges at han er der 100% for mine børn, når han er hjemme. Han er en rigtig god stedfar! 

Jeg tror at jeg har mest brug for at vide hvad andre gør, og hvad der generelt er rimeligt. Jeg ved godt det er svært at svare på, da det er forskelligt fra forhold til forhold. 

Logo skriver:

Jeg venter barn med en mand der endnu ingen børn har, jeg har selv to børn fra tidligere. Jeg er selv meget introvert, hvor i mod han er meget ekstrovert. Han har en enorm omgangskreds, og har en del hobbies han dyrker. Jeg holder af at være hjemme, gå en tur, være sammen med mine børn/familie osv.. 

Vi er lidt uenige om hvordan det skal være når vores fælles barn kommer til verden, han mener han sagtens kan fortsætte i samme stil, med alle sine interesser, hvor i mod jeg mener han bør prioritere at være noget mere hjemme. 

Hvordan har i gjort? Har i en fast regel om hvor meget man må være afsted? Hvad synes i er rimeligt?

Hej 

Herhjemme er vi begge mest hjemme. Jeg giver udtryk for hvis jeg fx ikke synes det er smart at min kæreste tager hjemmefra. (Når jeg tager hjemmefra har jeg altid den mindste med, fordi jeg ammer) og det accepterer han selvfølgelig. Der skal ikke være sådan at jeg sidder alene hjemme med to børn hvis ikke jeg har lyst, er for smadret eller lign. Men for det meste er det helt okay med mig. Han er meget sjældent ude.

Generelt vender vi alle planer med hinanden inden vi fx siger ja tak til en invitation, hvor det kun er den ene der er inviteret (med mindre man tager fx den store med sig!) Og ellers er vi sammen afsted.... og sådan er det bare blevet... førhen skulle jeg tale med store bogstaver, for synes han havde lidt for travlt med eget privatliv og glemte os - men de sidste par år har han lige som fundet ud af at det er hyggeligere hjemme ved os, og at der faktisk ikke er sjovt at sidde alene med børn flere gange om ugen.... 

håber I laver en forventnings-afstemning sammen

Logo skriver:

Jeg venter barn med en mand der endnu ingen børn har, jeg har selv to børn fra tidligere. Jeg er selv meget introvert, hvor i mod han er meget ekstrovert. Han har en enorm omgangskreds, og har en del hobbies han dyrker. Jeg holder af at være hjemme, gå en tur, være sammen med mine børn/familie osv.. 

Vi er lidt uenige om hvordan det skal være når vores fælles barn kommer til verden, han mener han sagtens kan fortsætte i samme stil, med alle sine interesser, hvor i mod jeg mener han bør prioritere at være noget mere hjemme. 

Hvordan har i gjort? Har i en fast regel om hvor meget man må være afsted? Hvad synes i er rimeligt?

Herhjemme var vi enige om inden, jeg overhovedet blev gravid, at manden skulle have lov til at passe sin træning, selvom vi fik et barn.

Han har dog ændret det efter vores datter er kommet til verden, så han nu kun træner hver anden dag og ikke hver dag... 

Ellers er vi begge mest herhjemme. Vi nyder hinandens selskab og får nærmest dækket vores sociale behov i hinanden 

Vi ses hver især med venner og veninder en enkelt gang i ugen cirka. Det er lidt forskelligt om det er hjemme eller ude.

Her hedder det Max bold 2 gange om ugen... Os selvom der er kamp... Så må han vælge en træning og en kamp...

De uger han har været væk hele uden er der i hen bold i weekenden...

Og skal ha evt til noget ja så må han os springe over...

En kamp eller træning vare mellem 4-6 timer...

Og har han valgt at få barn ja så må han os være hjemme OGSÅ til de huslige pligter...  

Herhjemme spillede min kæreste fodbold hver dag, udover Fredag eller Søndag, så en dag i ugen var han hjemme, og da vi ikke helt planlagde at jeg skulle blive gravid men tog det som det kom, så havde vi ikke haft snakken, så jeg tog den da jeg var i uge 15+? Kunne ikke længere med en kommende far som aldrig var hjemme. Så fortalte ham hvordan jeg havde det, det tog ham så os ca 15 uger at forstå men idag træner han en gang måske slet ik, spiller en gang i ugen, så han har forstået det, nu jeg os i uge 40+6. Så tag snakken om ham, og fortæl ham hvordan du tror du vil reagere på han er så meget væk. Herhjemme begyndte min kæreste at græde fordi han ikke lyttede de første par gange, men ja, det er noget man burde at snakke om inden snakken om baby kommer på banen. Men tag en snak med ham, måske det ik rigtigt er gået op for ham endnu (: 

Logo skriver:

Jeg venter barn med en mand der endnu ingen børn har, jeg har selv to børn fra tidligere. Jeg er selv meget introvert, hvor i mod han er meget ekstrovert. Han har en enorm omgangskreds, og har en del hobbies han dyrker. Jeg holder af at være hjemme, gå en tur, være sammen med mine børn/familie osv.. 

Vi er lidt uenige om hvordan det skal være når vores fælles barn kommer til verden, han mener han sagtens kan fortsætte i samme stil, med alle sine interesser, hvor i mod jeg mener han bør prioritere at være noget mere hjemme. 

Hvordan har i gjort? Har i en fast regel om hvor meget man må være afsted? Hvad synes i er rimeligt?

I bliver nødt til at finde en løsning som i begge kan acceptere. 

Vi har samme situation herhjemme. Jeg er udpræget hjemme-menneske hvorimod min kæreste ELSKER at være ude blandt mennesker. Han er vel ude 2-3 gange om ugen (fast tirsdag og torsdag) med sine venner og bekendte, men for det meste er det sent om aftenen. Jeg synes da det er træls, men hvis han ikke havde mulighed for at være social, så ville han ikke kunne fungere som menneske. 

Vi har ikke en fast aftale, men vi prøver begge at give hinanden plads. Hvis jeg har brug for aflastning eller mere familietid sammen så er han sød til at droppe alle aftaler i en periode.

Logo skriver:

Jeg venter barn med en mand der endnu ingen børn har, jeg har selv to børn fra tidligere. Jeg er selv meget introvert, hvor i mod han er meget ekstrovert. Han har en enorm omgangskreds, og har en del hobbies han dyrker. Jeg holder af at være hjemme, gå en tur, være sammen med mine børn/familie osv.. 

Vi er lidt uenige om hvordan det skal være når vores fælles barn kommer til verden, han mener han sagtens kan fortsætte i samme stil, med alle sine interesser, hvor i mod jeg mener han bør prioritere at være noget mere hjemme. 

Hvordan har i gjort? Har i en fast regel om hvor meget man må være afsted? Hvad synes i er rimeligt?

Det rimelige er at man deles 50/50 om det hele.

Det er klart at far ikke kan amme. Og det er klart at det enten er den ene eller den anden forælder der er på barsel.

Men derudover, altså det vil sige den tid hvor den ikke-barslende forælder har fri fra arbejde, der deles alt 50/50.

modesty skriver:

Det rimelige er at man deles 50/50 om det hele.

Det er klart at far ikke kan amme. Og det er klart at det enten er den ene eller den anden forælder der er på barsel.

Men derudover, altså det vil sige den tid hvor den ikke-barslende forælder har fri fra arbejde, der deles alt 50/50.

Enig. Jeg synes også det er fair at man deler 50/50, nok kan far ikke amme men så kan han så meget andet, trøste, skifte ble osv. Og ender du med en baby der bare vil hænge på dig hele tiden, ikke sove selv osv. Ja så kan han sgu blive nød til at blive hjemme en gang i mellem og gøre der der nu skal gøres i hjemmet. 

Det er i hvert fald ikke meget jeg får lavet her hjemme fordi baby vil hænge på mig konstant og jeg kan stort set ikke lægge ham fra mig. Han er 4 uger. Og så er det sgu rart når min kæreste kommer hjem og kan tage ham lidt, eller lige ordne vasketøj, opvask og alt der jeg kkke fik gjort i løbet af dagen. forhåbentlig bliver det snart bedre og så gider jeg da hellere ikke at jeg bare skal sidde her hjemme selv mens han render og realiserer sig selv og er egoistisk. Men nu har min kæreste heldigvis lyst til at være hjemme. Og baby får flaske så han tager også nogle nætter.

I må finde et kompromis i begge kan leve med. 

Men vil han have et bånd til sit barn kan han jo blive nød til at sætte tid af til at være hjemme og være sammen med dig og baby. Men mon ikke det kommer naturligtnår baby kommer.