Anonym skriver:
En pige på 10 år i min familie har fået sin egen kanal på YouTube. Her lægger hun videoer op af sig selv, hvor hun snakker om sig selv og sine oplevelser, ture mm.
Hele familien er blevet opfordret af hendes far til at gå ind og se videoerne fordi hun, ligesom hendes veninder, søger "likes" og følgere.
Men jeg så nogle af de få videoer hun har lagt op...
Hun har kigger ikke ind i kameraet, men derimod på den lille del af skærmen på sin Ipad, hvor hun kan se sig selv. Hun spiller tydeligt ældre end hun egentlig er i sit kropssprog. Hun laver trutmund og leger med sit hår. Hun taler, men hun siger ikke rigtig noget. Hun fortæller bare hvad hun har lavet, og så gentager hun nogle af tingene lidt ligegyldigt og med legende stemme mens hun betragter sig selv.
Da jeg så videoerne blev jeg enormt trist. Jeg fik en følelse af, at hun er ensom, og at ingen passer på hende. Jeg forstår simpelthen ikke, at en pige på den alder for lov til at lægge disse offentlige videoer op. Hun udstiller jo sig selv og bliver sat i en meget sårbar position i forhold til online mobning samt henvendelser fra ukendte mennesker. Og i min optik har en 10-årig slet ikke det moralske kompas der skal til for at styre sådan en situation. Jeg forstår ikke hvorfor hendes forældre lader hende gøre det. Hun bor hos sin mor, som er alene med 2 børn. Faderen bor et par timer væk med sin nye kone og 2 "nye" børn.
Jeg er faktisk lidt i tvivl om jeg overreagerer. Men hvad synes I? Er det ok? ... jeg ved det kan være svært at forestille sig, hvis man ikke har set videoerne. Men glæder mig til at høre fra jer derude.
Jeg har i øvrigt selv børn, men de er meget små, så jeg ved ikke hvordan det er at have nogle i 10 års alderen.
Lige præcis stilen er vist in på youtube, der er utallige videoer hvor de unge piger fortæller om den ene eller den anden læbepomade, hårshampoo, you name it. Og det handler netop om at tale, tale, tale og se lækker ud samtidig med trutmund og hvad ved jeg.
Min datter er 12 (i dag hurra) og hun laver også sådanne videoer, men hun må så ikke lægge dem online - det er kun leg, hun leger hun er "youtuber" som hun kalder det.
Og hun er absolut ikke ensom, og vi passer på hende (næsten for meget), men det er bare stilen nu: trutmund, lege med hår og tale om absolut ingen ting.
jeg husker jeg selv legede popstjerne foran spejlet med en mikrofon eller en børste - jeg har sikkert også set forfærdelig ud, forsøgt at se ældre ud, sagt ligegyldige ting og leget med mit hår (dog ikke trutmund), forskellen er bare jeg ikke har det optaget og jeg havde absolut ingen steder at ekspropriere det.
Vi skal klart tale med vores unge mennesker om, hvad man placerer ude i den åbne digitale verden. Men vi skal vel også lære dem, man absolut ikke mobber eller driller i den digitale verden.
Men der ringer ingen alarmklokker hos mig udover selvsagt den stpre verden som den digitale verden er, hvor man ikke er så beskyttet og digital mobning foregår.