Eksperthjælp: 11 måneder vågner 20 gange hver nat.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.247 visninger
1 svar
1 synes godt om
5. april 2015

Lisbeth Jess

Hej Lisbeth.
Jeg har en søn på næsten 11 mdr (6 april) som sover virkelig virkelig dårligt om natten, og det har han gjort siden 5-måneders alderen..

Han vågner op grædende 20-30 gange om natten, og jeg er så TRÆT!

Når han vågner skal han have sin sut, beroliges, måske vendes og puttes osv indtil han falder i søvn igen, og sådan foregår det hele natten. Han sover aldrig længere end 1 time i streg..

Jeg snakker aldrig til ham om natten og giver ej heller øjenkontakt eller tænder lyset, jeg prøver virkelig at signalere at det er nat og vi skal sove.

Lige nu sover han i min seng ved siden af mig, da det ikke var til at skulle rejse sig hele tiden og han hurtigere falder til ro igen når han kan mærke mig, men mine depoter er snart brugt op og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for at lære ham at sove ordentligt.
Vi har prøvet kugledyne men den hjalp ikke, og lige nu er vi ved at afprøve en tyngdepose.

Han får en stor flaske MME lige inden han bliver lagt, og en igen ved midnat som vi er ved at trappe ud af..

Jeg er ikke tilhænger af godnat og sov godt. Nægter at lade ham græde sig selv i søvn, så hvad gør jeg lige? Har brug for at få min søvn tilbage!



Lisbeths svar

Hej !
Håber du har fået sovet lidt mere her i påsken. forstår du er udmattet og det må han også være.

Der er en dårlig rytme, der skal brydes, og da det har stået på i lang tid er det ikke lige klaret på et par nætter.

Jeg vil foreslå, han bliver checket hos en ørelæge, for at udelukke væske i mellemøret.. Når han vågner så ofte, er der noget, der generer ham. det kan være smerter.

Jeg er heller ikke tilhænger af børn skal græde utrøsteligt og falde i søvn derefter.
Alligevel skal i have jeres søvn, og det på en harmonisk måde.
Jeg foreslår i tager hver 2 nat, hvis det er muligt eller deler natten ved midnatstid. Manglende søvn giver så meget stress, frustration og meget lidt tålmodighed hos alle.

Hvis der er nogle bedsteforældre, kan de måske overtage en nat så I kan få sovet.

Inden han bliver puttet skal han været rigtig meget i jeres favn, og lege godt så han fysisk bliver træt. I kan afslutte med en gang babymassage og et dejligt bad.
For at sikre han er ordentlig mæt kan I give en bolle og banan eller en portion grød inden MME.

Put ham i sengen tæt på jeres og sid ved ham. en tung kærlig hånd på brystet og enten blid sang eller messende lyde. scch nu er det aften og du skal sove godt. Han må gerne brokke sig lidt, bevar roen og bliv ved med de kærlige messelyde. Du skal udstråle til ham. Jeg elsker dig, jeger din mor, jeg ved du er træt og du skal sove trygt og godt..

En flad hånd under hans rumpe der blidt vugger ham giver god ro og tryghed. Bliv ved ham indtil han er faldet ned i den dybe søvn. Du kan lægge dig og få noget søvn .Hvis og når han vågner gentages proceduren. Du skal se på ham med kærlige øjne og messe de kærlige ord. Du viser ham at alt er godt, både med stemme og krop .

Han skal nok lære at sove, indtil da har han brug for både at høre, se og mærke jer.

En god beroligende ting kan være et tøjdyr med beroligende lyde, gentagelse som giver ro er godt også om natten.

Løft hans seng op ved hovedgærdet, det hjælper hvis han har ondt i ørerne. Eller en god pude.

Håber dette kan inspirere lidt så i alle får jeres gode nattesøvn.

Held og lykke med ham og nattesøvnen og fortsat god påske.

Varme hilsner

Lisbeth Jess


Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld Citér

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

6. april 2015

Lomm

Profilbillede for Lomm

Vil også sige du skal få tjekket ørerne, tidsmæssigt passer det meget godt med at han måske fik sin første forkølelse/infektion i september og så kan væsken ikke komme væk fra de små øregange.

Put nogle tykke bøger under hovedgærdet, I kan også prøve at lade ham sove halvt siddende i klapvogn, hvis han sover bedre på den måde er det stensikkert ørerne.

Hos mange ørelæger er der ventetid, så ring til flere forskellige (byer) så I kan komme til straks. Egen læge duer ikke, de har ikke udstyret til at måle trykket.

Den dårlige nyhed er, at ørelæger typisk vil se ham 3 gange med en måneds mellemrum førend de gør noget (så det tager sin tid), den gode nyhed er, at det nok snart bliver bedre nu sommeren er på vej. Og hvis I er heldige er han vokset fra det inden næste vinter 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.