Gravid, single og ensom :(

Hej!

Jeg er 14 uger henne i graviditeten og single. Faren til barnet og mig datede i 2 uger, hvor jeg ved et uheld blev gravid. Vi var derved stoppet med at se hinanden, da jeg fandt ud af at jeg var gravid. Fortalte ham om graviditeten med det samme, og han tog det meget pænt. Sagde, at han ville være en del af det og at tage ansvar som far. Da jeg så nogle dage efter spurgte ham om vi skulle give det en chance, da jeg holdt af ham og for barnets skyld, sagde han, at vi kunne date igen og se hvad det førte til. Men jeg blev hurtigt frustreret og ked af det over and "hot and "cold" games, så vi stoppede med at date og aftalte, at vores mål var at kommunikere godt og være gode forældre for barnet. Det gik alt rigtig fint.

For ca 4 uger siden begyndte han så at panikke og sagde at jeg var blevet gravid med vilje og havde ødelagt hans liv. Blev så utrolig ked og vred over at høre ham sige sådan, og sagde, at jeg ikke fandt mig i at han snakkede sådan til mig, for han viste at det var unfair og usandt. Desuden skal der to til at lave et barn og jeg havde på ingen måde støvsuget spermet ud af hans pik.

Dagen efter undskyldte han for sin opførsel og sagde, at det ville ikke ske igen. Han var i panik og bange for fremtiden. Han havde så mange planer for livet om at rejse osv og var slet ikke klar til et barn. Desuden kunne han ikke forstå, at jeg var så rolig og i kontrol om det hele.

Måtte så forklare ham at jeg overhovedet ikke var rolig hele tiden, men turde ikke fortælle ham om hvordan jeg havde det, da han virkede så hostil og ustabil omkring graviditeten, hvilket gjorde det utrygt for mig at søge støtte hos ham. Det kunne han så overhovedet ikke forstå, fordi han ville være der for mig.
Vi aftalte så, at hilse på hinandens forældre, sådan at det ikke blev for akavet ude på fødeafdelingen.

En uges tid efter ringer jeg til ham for at fortælle, at jeg har fortalt mine forældre om graviditeten og om at vi alle fire skulle mødes. Det flegnede han fuldstændig over, og begyndte igen at anklage mig for at være blevet gravid med vilje og dermed havde fanget ham og gjort hans liv surt. Desuden fortalte han for sin familie at vi havde haft et one night stand, hvor jeg nogle uger efter havde fortalt om graviditeten og kun jeg ville have barnet, ikke ham. Blev så ubeskrivelig ked af at høre ham tale sådan til mig og at han udstillede mig som billig gravid tøs   (Vi sås næsten hver dag i 14 dage og kom rigtig tæt på hinanden og havde fantastisk, intens sex)

Har ikke snakket med ham siden. Der er gået næsten 2 uger og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op?
Beklager indlægget blev så langt. Håber nogen har nogle gode råd 

Katrin Reinert skriver:

Hej!

Jeg er 14 uger henne i graviditeten og single. Faren til barnet og mig datede i 2 uger, hvor jeg ved et uheld blev gravid. Vi var derved stoppet med at se hinanden, da jeg fandt ud af at jeg var gravid. Fortalte ham om graviditeten med det samme, og han tog det meget pænt. Sagde, at han ville være en del af det og at tage ansvar som far. Da jeg så nogle dage efter spurgte ham om vi skulle give det en chance, da jeg holdt af ham og for barnets skyld, sagde han, at vi kunne date igen og se hvad det førte til. Men jeg blev hurtigt frustreret og ked af det over and "hot and "cold" games, så vi stoppede med at date og aftalte, at vores mål var at kommunikere godt og være gode forældre for barnet. Det gik alt rigtig fint.

For ca 4 uger siden begyndte han så at panikke og sagde at jeg var blevet gravid med vilje og havde ødelagt hans liv. Blev så utrolig ked og vred over at høre ham sige sådan, og sagde, at jeg ikke fandt mig i at han snakkede sådan til mig, for han viste at det var unfair og usandt. Desuden skal der to til at lave et barn og jeg havde på ingen måde støvsuget spermet ud af hans pik.

Dagen efter undskyldte han for sin opførsel og sagde, at det ville ikke ske igen. Han var i panik og bange for fremtiden. Han havde så mange planer for livet om at rejse osv og var slet ikke klar til et barn. Desuden kunne han ikke forstå, at jeg var så rolig og i kontrol om det hele.

Måtte så forklare ham at jeg overhovedet ikke var rolig hele tiden, men turde ikke fortælle ham om hvordan jeg havde det, da han virkede så hostil og ustabil omkring graviditeten, hvilket gjorde det utrygt for mig at søge støtte hos ham. Det kunne han så overhovedet ikke forstå, fordi han ville være der for mig.
Vi aftalte så, at hilse på hinandens forældre, sådan at det ikke blev for akavet ude på fødeafdelingen.

En uges tid efter ringer jeg til ham for at fortælle, at jeg har fortalt mine forældre om graviditeten og om at vi alle fire skulle mødes. Det flegnede han fuldstændig over, og begyndte igen at anklage mig for at være blevet gravid med vilje og dermed havde fanget ham og gjort hans liv surt. Desuden fortalte han for sin familie at vi havde haft et one night stand, hvor jeg nogle uger efter havde fortalt om graviditeten og kun jeg ville have barnet, ikke ham. Blev så ubeskrivelig ked af at høre ham tale sådan til mig og at han udstillede mig som billig gravid tøs   (Vi sås næsten hver dag i 14 dage og kom rigtig tæt på hinanden og havde fantastisk, intens sex)

Har ikke snakket med ham siden. Der er gået næsten 2 uger og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op?
Beklager indlægget blev så langt. Håber nogen har nogle gode råd 

Kan du søge om sen-abort?

Patriark skriver:

Kan du søge om sen-abort?

Hvad er det dog for et spørgsmål??

TS giver da så absolut ikke udtryk for, at ønske en abort! 

Katrin Reinert skriver:

Hej!

Jeg er 14 uger henne i graviditeten og single. Faren til barnet og mig datede i 2 uger, hvor jeg ved et uheld blev gravid. Vi var derved stoppet med at se hinanden, da jeg fandt ud af at jeg var gravid. Fortalte ham om graviditeten med det samme, og han tog det meget pænt. Sagde, at han ville være en del af det og at tage ansvar som far. Da jeg så nogle dage efter spurgte ham om vi skulle give det en chance, da jeg holdt af ham og for barnets skyld, sagde han, at vi kunne date igen og se hvad det førte til. Men jeg blev hurtigt frustreret og ked af det over and "hot and "cold" games, så vi stoppede med at date og aftalte, at vores mål var at kommunikere godt og være gode forældre for barnet. Det gik alt rigtig fint.

For ca 4 uger siden begyndte han så at panikke og sagde at jeg var blevet gravid med vilje og havde ødelagt hans liv. Blev så utrolig ked og vred over at høre ham sige sådan, og sagde, at jeg ikke fandt mig i at han snakkede sådan til mig, for han viste at det var unfair og usandt. Desuden skal der to til at lave et barn og jeg havde på ingen måde støvsuget spermet ud af hans pik.

Dagen efter undskyldte han for sin opførsel og sagde, at det ville ikke ske igen. Han var i panik og bange for fremtiden. Han havde så mange planer for livet om at rejse osv og var slet ikke klar til et barn. Desuden kunne han ikke forstå, at jeg var så rolig og i kontrol om det hele.

Måtte så forklare ham at jeg overhovedet ikke var rolig hele tiden, men turde ikke fortælle ham om hvordan jeg havde det, da han virkede så hostil og ustabil omkring graviditeten, hvilket gjorde det utrygt for mig at søge støtte hos ham. Det kunne han så overhovedet ikke forstå, fordi han ville være der for mig.
Vi aftalte så, at hilse på hinandens forældre, sådan at det ikke blev for akavet ude på fødeafdelingen.

En uges tid efter ringer jeg til ham for at fortælle, at jeg har fortalt mine forældre om graviditeten og om at vi alle fire skulle mødes. Det flegnede han fuldstændig over, og begyndte igen at anklage mig for at være blevet gravid med vilje og dermed havde fanget ham og gjort hans liv surt. Desuden fortalte han for sin familie at vi havde haft et one night stand, hvor jeg nogle uger efter havde fortalt om graviditeten og kun jeg ville have barnet, ikke ham. Blev så ubeskrivelig ked af at høre ham tale sådan til mig og at han udstillede mig som billig gravid tøs   (Vi sås næsten hver dag i 14 dage og kom rigtig tæt på hinanden og havde fantastisk, intens sex)

Har ikke snakket med ham siden. Der er gået næsten 2 uger og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op?
Beklager indlægget blev så langt. Håber nogen har nogle gode råd 

Først stort tillykke med graviditeten meget stort at du vælger at beholde

det er en meget stor omvæltning for jer begge to, og jeg ville nok lægge faren på is et stykke tid for at se om han kommer på andre tanker. Han mærker ikke de samme fysiske/psykiske forandringer som du gør og det er derfor smaddersvært at forholde sig til at det her virkelig sker. Der er desværre ikke andet at gøre end at vente og seom han vender til det mere positive igen

Patriark skriver:

Kan du søge om sen-abort?

whaaaaaat? hvad var nu det for et spørgsmål?

mor88 skriver:

Først stort tillykke med graviditeten meget stort at du vælger at beholde

det er en meget stor omvæltning for jer begge to, og jeg ville nok lægge faren på is et stykke tid for at se om han kommer på andre tanker. Han mærker ikke de samme fysiske/psykiske forandringer som du gør og det er derfor smaddersvært at forholde sig til at det her virkelig sker. Der er desværre ikke andet at gøre end at vente og seom han vender til det mere positive igen

tusind tak for din kommentar, den beroligede virkelig. Kan mærke det er det rigtige at gøre vente og lade tiden arbejde 

Katrin Reinert skriver:

Hej!

Jeg er 14 uger henne i graviditeten og single. Faren til barnet og mig datede i 2 uger, hvor jeg ved et uheld blev gravid. Vi var derved stoppet med at se hinanden, da jeg fandt ud af at jeg var gravid. Fortalte ham om graviditeten med det samme, og han tog det meget pænt. Sagde, at han ville være en del af det og at tage ansvar som far. Da jeg så nogle dage efter spurgte ham om vi skulle give det en chance, da jeg holdt af ham og for barnets skyld, sagde han, at vi kunne date igen og se hvad det førte til. Men jeg blev hurtigt frustreret og ked af det over and "hot and "cold" games, så vi stoppede med at date og aftalte, at vores mål var at kommunikere godt og være gode forældre for barnet. Det gik alt rigtig fint.

For ca 4 uger siden begyndte han så at panikke og sagde at jeg var blevet gravid med vilje og havde ødelagt hans liv. Blev så utrolig ked og vred over at høre ham sige sådan, og sagde, at jeg ikke fandt mig i at han snakkede sådan til mig, for han viste at det var unfair og usandt. Desuden skal der to til at lave et barn og jeg havde på ingen måde støvsuget spermet ud af hans pik.

Dagen efter undskyldte han for sin opførsel og sagde, at det ville ikke ske igen. Han var i panik og bange for fremtiden. Han havde så mange planer for livet om at rejse osv og var slet ikke klar til et barn. Desuden kunne han ikke forstå, at jeg var så rolig og i kontrol om det hele.

Måtte så forklare ham at jeg overhovedet ikke var rolig hele tiden, men turde ikke fortælle ham om hvordan jeg havde det, da han virkede så hostil og ustabil omkring graviditeten, hvilket gjorde det utrygt for mig at søge støtte hos ham. Det kunne han så overhovedet ikke forstå, fordi han ville være der for mig.
Vi aftalte så, at hilse på hinandens forældre, sådan at det ikke blev for akavet ude på fødeafdelingen.

En uges tid efter ringer jeg til ham for at fortælle, at jeg har fortalt mine forældre om graviditeten og om at vi alle fire skulle mødes. Det flegnede han fuldstændig over, og begyndte igen at anklage mig for at være blevet gravid med vilje og dermed havde fanget ham og gjort hans liv surt. Desuden fortalte han for sin familie at vi havde haft et one night stand, hvor jeg nogle uger efter havde fortalt om graviditeten og kun jeg ville have barnet, ikke ham. Blev så ubeskrivelig ked af at høre ham tale sådan til mig og at han udstillede mig som billig gravid tøs   (Vi sås næsten hver dag i 14 dage og kom rigtig tæt på hinanden og havde fantastisk, intens sex)

Har ikke snakket med ham siden. Der er gået næsten 2 uger og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op?
Beklager indlægget blev så langt. Håber nogen har nogle gode råd 

Jeg syntes ærlig talt du skal ligge ham på is...  Lev dit liv og lad ham køle ned... Lad vær med at kontakte ham heller ikke med nyheder som scanninger osv.. Når han så evt kontakter dig ja så siger du at du nægter at finde dig i den behandling og at ønsker han at være en del af graviditeten så foregår det i en ordenlig tone og uden beskyldninger og at smudse dit navn til... Han har ret til at se barnet men graviditeten og fødsel er altså noget du bestemmer over og det nytter ikke at han gør dig stresset så går det ud over baby... 

Og så må du fortælle ham at under en fødsel skal den fødende bruge støtte og kan han ikke give det så skal han blive væk for det sidste du har brug for der er en du ikke er tryg ved... Så må du have nogen med fra din familie som støtter dig...

du skal ikke danse efter hans pibe.. Læg ham på is og koncentrere dig om dig selv og dit kommende barn... Nyd livet og tiden og glem ham... Så er det op til ham at opfører sig pænt og ordenligt.. Tale pænt til hinanden i god tone kan man altså godt forlange... Han har ingen rettigheder før barnet er født..

så tilbyd ham ( når HAN engang kontakter dig) at han kan være med alt det han vil MEN at det altså kræver han opfører sig voksent og pænt... 

Katrin Reinert skriver:

Hej!

Jeg er 14 uger henne i graviditeten og single. Faren til barnet og mig datede i 2 uger, hvor jeg ved et uheld blev gravid. Vi var derved stoppet med at se hinanden, da jeg fandt ud af at jeg var gravid. Fortalte ham om graviditeten med det samme, og han tog det meget pænt. Sagde, at han ville være en del af det og at tage ansvar som far. Da jeg så nogle dage efter spurgte ham om vi skulle give det en chance, da jeg holdt af ham og for barnets skyld, sagde han, at vi kunne date igen og se hvad det førte til. Men jeg blev hurtigt frustreret og ked af det over and "hot and "cold" games, så vi stoppede med at date og aftalte, at vores mål var at kommunikere godt og være gode forældre for barnet. Det gik alt rigtig fint.

For ca 4 uger siden begyndte han så at panikke og sagde at jeg var blevet gravid med vilje og havde ødelagt hans liv. Blev så utrolig ked og vred over at høre ham sige sådan, og sagde, at jeg ikke fandt mig i at han snakkede sådan til mig, for han viste at det var unfair og usandt. Desuden skal der to til at lave et barn og jeg havde på ingen måde støvsuget spermet ud af hans pik.

Dagen efter undskyldte han for sin opførsel og sagde, at det ville ikke ske igen. Han var i panik og bange for fremtiden. Han havde så mange planer for livet om at rejse osv og var slet ikke klar til et barn. Desuden kunne han ikke forstå, at jeg var så rolig og i kontrol om det hele.

Måtte så forklare ham at jeg overhovedet ikke var rolig hele tiden, men turde ikke fortælle ham om hvordan jeg havde det, da han virkede så hostil og ustabil omkring graviditeten, hvilket gjorde det utrygt for mig at søge støtte hos ham. Det kunne han så overhovedet ikke forstå, fordi han ville være der for mig.
Vi aftalte så, at hilse på hinandens forældre, sådan at det ikke blev for akavet ude på fødeafdelingen.

En uges tid efter ringer jeg til ham for at fortælle, at jeg har fortalt mine forældre om graviditeten og om at vi alle fire skulle mødes. Det flegnede han fuldstændig over, og begyndte igen at anklage mig for at være blevet gravid med vilje og dermed havde fanget ham og gjort hans liv surt. Desuden fortalte han for sin familie at vi havde haft et one night stand, hvor jeg nogle uger efter havde fortalt om graviditeten og kun jeg ville have barnet, ikke ham. Blev så ubeskrivelig ked af at høre ham tale sådan til mig og at han udstillede mig som billig gravid tøs   (Vi sås næsten hver dag i 14 dage og kom rigtig tæt på hinanden og havde fantastisk, intens sex)

Har ikke snakket med ham siden. Der er gået næsten 2 uger og jeg ved ikke hvad jeg skal stille op?
Beklager indlægget blev så langt. Håber nogen har nogle gode råd 

Jeg syntes ærlig talt du skal ligge ham på is...  Lev dit liv og lad ham køle ned... Lad vær med at kontakte ham heller ikke med nyheder som scanninger osv.. Når han så evt kontakter dig ja så siger du at du nægter at finde dig i den behandling og at ønsker han at være en del af graviditeten så foregår det i en ordenlig tone og uden beskyldninger og at smudse dit navn til... Han har ret til at se barnet men graviditeten og fødsel er altså noget du bestemmer over og det nytter ikke at han gør dig stresset så går det ud over baby... 

Og så må du fortælle ham at under en fødsel skal den fødende bruge støtte og kan han ikke give det så skal han blive væk for det sidste du har brug for der er en du ikke er tryg ved... Så må du have nogen med fra din familie som støtter dig...

du skal ikke danse efter hans pibe.. Læg ham på is og koncentrere dig om dig selv og dit kommende barn... Nyd livet og tiden og glem ham... Så er det op til ham at opfører sig pænt og ordenligt.. Tale pænt til hinanden i god tone kan man altså godt forlange... Han har ingen rettigheder før barnet er født..

så tilbyd ham ( når HAN engang kontakter dig) at han kan være med alt det han vil MEN at det altså kræver han opfører sig voksent og pænt... 

S

tusind tak for din kommentar, den beroligede virkelig. Kan mærke det er det rigtige at gøre vente og lade tiden arbejde 

Det vil selvfølgelig være super svært for dig, for man har nok et eller andet sted en drøm om at man er sammen om det hele. Men det lyder til at du har en god familie du kan tale med, så håber du får nydt graviditeten så meget som muligt på trods af at faren ikke vil tage sin del af ansvaret(endnu)

når babyen kommer kan det godt være at han vender 180 grader for der vil der for hans vedkommende være noget mere håndgribeligt at forholde sig til . Der kan han se at der virkelig er en baby som han har været med til at lave 

sender de bedste ønsker  

Jeg ved ikke hvad du skal stille op - men manden vil tydeligvis ikke være far lige nu - måske ændrer det sig senere når barnet er født. 

Jeg tænker at du har valgt at få barn med en mand du kun har kendt i 14 dage og må stille dine forventninger derefter. 

Jeg ville prøve at ligge min stolthed væk og se bort fra de kedelige udtalelser han kom med til dig og sine forældre, for på sigt at få et godt samarbejde omkring jeres fælles barn.