Snakkehovede

Kom til at gå og tænke på det at ha en lille stor dreng på 5 år, der snakker meget.. Hvordan man definerer om det er godt eller skidt...

Han er nysgerrig, spørger meget, og hele tiden. Fra han slår øjnene op til han lukker dme igen.. Han forventer stædigt et svar, og et mhmmm er aldrig nok, så bliver der spurgt igen. Det er store spørgsmål som liv og død, hvor det kommer fra, hvor vi kommer fra, hvordan man bliver gammel og om det gør ondt at dø... Og jo snakken om blomsten og bien blev vendt i går. den havde jeg sq ikek set komme, og den var dælme svær for hvor lidt kan man nøjes med at fortælle... det gav heldigvis sig selv for det han ikke syntes var svar nok spurgte han om igen... han grinede så til sidst, og synes det hele var meget smart da han ikke helt kunne forestille sig vi kom ud af et stort æg.... 

Der er få han vil ud til og 'passes' men har en veninde der godt duer... Hun griner altid og siger 'hold da op han snakker'.. skriver sms`er at hendes øre bløder... og 'hold da op han snakker'... Noget jeg ikke har tænkt sååå meget over før hen, men igen den anden dag blev det kommenteret hvor meget han egentlig snakker, og godt at børnene kom hjem efter en time for så 'lod hun slet ikke mærke til han var der'.... Hun er ikke vant til hendes børn siger ret meget, fortæller hun ofte.. og lige der fik jeg et stik at irritation og derefter dårlig samvittighed, for hvem vil ha et barn der åbenbart er belastende, og derefter irritation igen, for hvorfor er det noget der grines af ? En spørgelyst. En lyst til livet og opklaring af alt ? Hvorfor er det stadig at børn skal ses men ikke høres.... Og alt andet er unormalt og skal kommenteres..

Nu skal det siges at veninde ikke tænker videre over det.. det er bare mig der pludselig blev ramt af at et altid bliver kommenteret... Men jeg er faktisk slot af det... Kl 7 om morgenen er motivitationen dog på sit minimale 

Jeg tror ikke du skal tage det så tungt, at din veninde kommenterer at han snakker meget. 

Han virker til at være en videbegærlig dreng, der har en alder hvor han pludselig finder ud af, hvordan ting kan hænge sammen. 

Det er ret normalt for den alder....

Nej.... men der hvor mine tanker kom rundt var mere hvor legalt det er at ha et snakkende barn.. eller i andre tilfælde, et meget stille barn.... Hvorfor kommenteres de to altid ? Og som om det er negativt..

Hvis barnet er stille må der være noget galt. Genert, høre 'den' dårligt, osv

Hvis barnet snakker meget bliver der grinet af det, eller sagt phuuuha.. hvordan kan i holde til det

Jeg kommenterer nu aldrig 'guuuuddd hvor er dit barn dog normalt, hold kæft det må være kedeligt ' 

Verden er sådan indrettet, at det altid er der hvor der afviges fra 'normaliteten' at det er 'tilladt' at kommentere, og rigtig gerne rådgive om hvordan man kan ændre denne status!

Har du ikke bare et godt begavet barn, der tænker mange tanker? Og derfor også har meget at spørge om? Og er opdraget til, at det er OK at være nysgerrig på livet?

Meget af det, han får styr på nu, kommer jo til at give et fundament at bygge på senere i livet - ofte er det den slags børn, der også er bedst til at kombinere den viden de har på tværs af 'faglinjer' - netop FORDI de har styr på basics uden at det er oplevet indlæring...det er 'bare' noget de ved. Typisk er det børn, der også er vant til at få læst højt og gå på museum o.lign. - dvs. de har et relativt højt abstraktionsniveau - og det skal I bare blive ved med at dyrke og være stolte af!

Der er ikke noget der hedder dumme spørgsmål - kun dumme svar!

Du har så evigt ret Polyp!! Og længe siden man har 'set' dig her