ser ting som ikke er der

Hej

Jeg vil lige fortælle lidt om en skræmmende episode jeg havde igår med min datter på 2.

Vi ville ud og kælke, og derfor vælger vi at gå over til en bakke der lige få 100 meter fra hvor vi bor.. På vejen går man forbi et lille skovbryn der er hegnet ind, fordi der ligger en sø/branddam derinde.. Da vi går forbi første gang siger min datter *mor se damen' jeg kigger jo, og tænker jaja, også går vi videre over til den bakke.. Da vi så er færdige og går tilbage peger hun igen over mod skovbrynet, og siger 'mor, se damen' og jeg stopper jo, og kigger og spørger hende hvor den dame er.. hun svare så 'over i skoven, hun er ikke farlig mor' .. Jeg glor selvfølgelig lidt underligt over mod den skov, og spørger hende så igen om hvor hun er, dertil siger hun så 'hun står og laver pølser' nånå siger jeg så, og så gik vi så hen mod skoven, og hun siger så igen nogle underlige ting som 'mor, damen har det dårligt' 'mor, nu spiller hun guitar' 'nu danser hun' - jeg vil ærligt talt sige at jeg begyndte at blive lidt skræmt over situationen, hvor jeg så til sidst siger til min datter at nu går vi hjem, og tøsen vælger så at vinke hen mod skoven.!!!!!!!!!!! Her til morgen spørger hendes far hende så om hun var glad for sin nye kælk, hvortil hun svarede 'ja far, vi var ovre hos damen' faren spørger hende så om hvor, hvor hun så siger 'damen ovre i skoven' ..

Har nogle oplevet sådan noget med så lille et barn før? og har jeg grund til bekymring? jeg synes det var enormt skræmmende..

Hilsen den fortvilede mor

Jeg tænker, at du skal anerkende at din datter ser andre som du ikke kan se.

Hun har nogle evner, som du ikke har. 

Lad endelig være med at fortælle hende at det er forkert, men sig til hende, at du ikke kan se det, men at du gerne vil have hun fortæller dig hvad hun ser. Snak med hende om det, og om at ikke alle kan se det hele.

Jeg ser også af og til væsner fra den anden side, og det er blevet mere reglen end undtagelsen, at jeg tager mig selv i at kommunikere med dem, oftest nonverbalt.

hun virker jo ikke til at være forskrækket over det, for hende er det helt naturligt!

Der er mange, der mener, at vi som børn er åbne overfor nogle ting, som vi senere i livet fortrænger. Jeg havde nogle oplevelser med min datter, da hun var ca 3. Hun snakkede om en mand, der stod i vores gang og nogle gange kildede hende. Jeg tænkte jo straks pædofili fra børnehaven, men da hun genkendte manden fra et billede, som værende hendes morfar (han døde, da hun var 10 måneder) blev jeg mere rolig. Jeg kunne ikke hverken se eller fornemme noget, men en dag, da hun nævnte ham stå i gangen igen, sagde jeg til ham, at han måtte gerne besøge os, men han skulle lade hende være. Siden har hun ikke nævnt noget.

Min lillesøster har evnerne, om vil vælge at tro på sådan noget eller ej. Jeg er nu gravid med nummer 2 og sat til midt i august. En aften hjemme hos min mor, mens jeg var der med min søster, begyndte en lampe at blinke ukontrolleret. Min søster sagde det var min far, der havde en besked til mig. Han har sagt jeg føder en dreng og det bliver den 15. august, og at han vil være tilstede når det sker. Det bliver spændende om det passer! Desuden ser jeg lysglimt hjemme i min lejlighed af og til, og jeg ved det er min far, der holder øje med os.

Det jeg vil sige med det her, er at vi ikke altid kan forklare alting omkring os, men vi skal ikke være bange for det, med mindre børnene fortæller noget der kan give anledning til bekymring. Så længe de ikke er utrygge, ved de ting de ser, så bør vi heller ikke være det. Vi bør være åbne overfor, hvad vores børn oplever og snakke med dem om det, selvom det måske ikke giver mening for os voksne. Nogle beholder evnerne, som min søster, mens vi andre lukker af for dem. Personligt tror jeg på spøgelser, fordi jeg efterhånden har set nok beviser. Jeg er sikker på, at hvis du søger lidt mere om evnerne mm på nettet, vil du finde mange andre der har oplevet lignende.

Min søn gjorde det også/gør det stadig... Jeg hører dem også, og til tider ser dem... Vi snakker stille og roligt om dem, for 'de gør ikke noget mor, de kigger bare....' 

Sådan er det bare ! ... 

Min søn hører stemmer af 2 forskellige personer. Han er særlig senstiv og der er din datter måske også. Jeg vil anbefale du læser om særlige sensitive børn og find en god healer som kan hjælpe hende. Jeg har selv behandlet børn med healing som er særlig sensitv da det bliver forstyrrende for dem når de kommer i skole. De evner skal hun ikke bruge nu men kan selv vælge at åbne op for dem senere i livet. Lige nu skal de lukkes så hun kan fungere som barn.

Håber det svar lidt på dit spørgsmål.

VH

Kim

@ Bodyaliance, den var vidst ikke til mig ? 

Men jeg kan ikke se hvorfor de ikke skal ha lov til at ha de evner, hvis de ikke er generet af det ? Istedet for at 'uha nej det må vi skjule, det er forkert at ha den evne..afsted med dig så vi kan få dig fikset så du kan blive 'normal' som alle andre...' fordi mor og far ved bedre og nu skal du ha ro..siger vi, til dig lile barn...