Hej
Jeg vil lige fortælle lidt om en skræmmende episode jeg havde igår med min datter på 2.
Vi ville ud og kælke, og derfor vælger vi at gå over til en bakke der lige få 100 meter fra hvor vi bor.. På vejen går man forbi et lille skovbryn der er hegnet ind, fordi der ligger en sø/branddam derinde.. Da vi går forbi første gang siger min datter *mor se damen' jeg kigger jo, og tænker jaja, også går vi videre over til den bakke.. Da vi så er færdige og går tilbage peger hun igen over mod skovbrynet, og siger 'mor, se damen' og jeg stopper jo, og kigger og spørger hende hvor den dame er.. hun svare så 'over i skoven, hun er ikke farlig mor' .. Jeg glor selvfølgelig lidt underligt over mod den skov, og spørger hende så igen om hvor hun er, dertil siger hun så 'hun står og laver pølser' nånå siger jeg så, og så gik vi så hen mod skoven, og hun siger så igen nogle underlige ting som 'mor, damen har det dårligt' 'mor, nu spiller hun guitar' 'nu danser hun' - jeg vil ærligt talt sige at jeg begyndte at blive lidt skræmt over situationen, hvor jeg så til sidst siger til min datter at nu går vi hjem, og tøsen vælger så at vinke hen mod skoven.!!!!!!!!!!! Her til morgen spørger hendes far hende så om hun var glad for sin nye kælk, hvortil hun svarede 'ja far, vi var ovre hos damen' faren spørger hende så om hvor, hvor hun så siger 'damen ovre i skoven' ..
Har nogle oplevet sådan noget med så lille et barn før? og har jeg grund til bekymring? jeg synes det var enormt skræmmende..
Hilsen den fortvilede mor
Anmeld
