Gider ikke spise

Sønnen på 5+ har aldrig været stor spisende. Kun som hel lille baby..

Specielt om aftenen og omkring aftensmads tid. Nå rvi sidder alle 3 ved bordet bruger han det meste af tiden på at fjolle, ikek at kunne spise, lave kastoplyde og generelt bare vise al form for antiparti imod at skulle spise.. En del af tiden går jo så med, spis nu, spis, nej du er ikke ved at kaste op, spis, sid ordentlig og lad være at splat ned på gulvet osv osv... Der sker mange ting i hans hoved der er meget sjovere end at spise...

Han kan sagtens være med til at lave maden, øse den op osv... men det med at spise ER bare ikke vigtigt for ham... Allerhelst så han jo at han kunne lade os spise imens han lavede det han havde mest lyst til for 'det er bare ligemeget, mor..jeg hygger mig, og er ikke sulten'

Nogle forslag... 

Hmmmm... det er ikke noget jeg har den store erfaring med. Men jeg har da haft børn i mine hænder i mit arbejdsliv, for hvem det har været ligesådan, og deres forældre har valgt at lade dem spise det de vil, og ikke fokusere på alt det de ikke vil have og på den uro det foranledigede....

Tror jeg ville tilbyde det jeg ved der kan spises, og gerne med en mulighed for at spise andet også. Og så tænker jeg, at der måske er meget fokus på at han er urolig.. 

Ja det kan godt være du har ret.. Vi prøver at lade være, men det er da klart det fylder og til sidst bliver et irritationsmoment.. uden at ville det..

Han er bare så skide tynd.. men vi prøver at trække på skuldrene, bel vidende at han som teenager kommer og tømmer køleskabet 

@ Titte, hvordan går det egentlig med jobbet..og al jeres sygdom ? Slap i så i julen ? 

...og hvorfor er det lige at min søn bliver ved at være 4 år på min Lilypie ?? .. og JEG bliver ældre.. 

@ Jeamie :-) 

Johan og jeg slap for at være syge i julen, og også manden min, dog kom det et par dage efter nytår, og han fik så lige hele turen med diarre, hovedpine, feber og det der følger med. Han klarede det værste over et par dage, heldigt jeg havde ferie helt til d. 6 januar.

Jamen i forhold til arbejdet, så går det faktisk godt. Det er hårdt at være igang, forstået på den måde, at det er fedt, men der er rigtig meget at se til. Jeg blev kastet ud i prikke runde i slutningen af november, hvor jeg skulle være med til at prikke 4 medarbejdere, og det kom så oven i at der i sommers var  blevet prikket 6 medarbejdere. Det var altså ikke sjovt, og er det for så vidt heller ikke nu, men det er en del af mit job og det tager jeg med. Det er så også en skide god læreproces for mig, og man får oplevet hvordan systemerne og folk reagerer. 

Jeg synes arbejdet er spændende og glæder mig over at være tilbage igen, kunne dog godt ønske at jeg ville få muligheden for at holde barsel igen, men det er desværre nok ikke noget der kommer til at ske. Tror ikke Vor Herre er så gavmild 

Jeg synes nogle dage, at jeg har for lidt tid med min søn, men da jeg jo selv er mødeplansansvarlig, og skal have en mødeplan til at gå op, vil der jo være dage hvor jeg bliver nødt til at være der længe. Og sådan er det. Han er dog pt rigtig morsyg, og hænger konstant på mig når jeg er i nærheden, og det får han så lov til. Er sikker på det jo kun er en fase, og den hjælper jeg ham gerne igennem.

Til d. 1-2 starter han jo i vuggestue, og jeg har ferie den første uge til at være med til at køre ham ind, det bliver godt for ham, men underligt for os, og især nok for far der jo har været vant til at have ham hjemme siden jeg startede på arbejdet. Men det bliver så godt for sønnike at være afsted og lege med andre børn, og ad den vej møde nye udfordringer..... 

Men hvordan står det egentlig til hjemme hos jer? Er brormand flyttet eller hvor langt er i med ham??

På min mands job har de også haft 4-5 store fyringer.. af de virkelig onde. Her ryger der mellem 20 og 100 hver gang.. Manden var aldrig èn af dem, men til sidst ture jeg simpelthen ikke mere og bad ham 'bede om at blive fyret' hvis noget var under opsejling igen.. Han har været med så længe at de blev ansat med fantastiske betingelser, MEN hvis firmaet blev opkøbt så ville alle disse goder jo selvfølgelig falde fra OG man må formode han ville blive fyret når de 3 mdr var overstået.

Han blev selvfølgelig fyret. og fandt heldigvis et godt job hurtigt. Endda kun 20km fra hjem, i forhold til de normale 175 .. Men det jeg vil sige er at, nøj hvor det tæger på folk.. mange havde ikke de gode betingelser, og selv cheferne vidste intet. Det her havde også nogle beskidte Amerikanske tricks under ærmet (beklager dem af jer der er der fra, men der er forskel på big buisness America og de almindelig dødelige  )..

Brormand - jamen stort set ret kort tid efter jeg havde skrevet herinde, lavede han endnu et af hans 'jeg hader jer, og resten af verdenen'-stunts, hvorefter manden sagde at hvis han lavede samme nummer igen så var det ud... Bror ser koldt på ham og siger 'jeg flytter kun hvis jeg hører det fra søsters mund... Noget sker stort set samme dag og han forsvinder igen, sur, hadsk osv.. Nogle dage efter dukker han frem af sin 'hule' og amnden siger 'du er væk i weekenden, og vi er pisse ligeglade med hvor du er..' (vi ved jo godt at han kunne få plads på skolen OG hos hans far).. bror trækker bare på skuldrene men ligge råbenbart mærke til at jeg intet siger til ham, total skuffet, vred og øv over manglende respekt, så han spørger hvad jeg mener - og jeg mener jo så at weekenden er lige vel sødt nok for hvis det stod til mig var han ude i læbet af et kvarter..

Han flytter stille og roligt og mens vi ikke er hjemme får han hjælp til at flytte sine ting.. Gider ikke snakke med os, og vi hører ikke en lyd indtil han står her en weekend for han vil da sove her. I den virkelige verden ville det jo være fedt, MEN denne dreng gider os jo ikke og med al mulig afsky viser han det til os for han er IKKE sammen med os hele weekenden. Sønnen er ovenud lykkelig men bror gider ikke rigtig snakke med ham..

Lørdag beder vi ham overnatte et andet sted....

Min søn savner ham og snakker meget om hans 'storebror'.. det gør sq ondt for han gider ham ikke, og hvordan forklarer man det ? 

Vi hører ingenting. Jeg tjekker op engang imellem men er løbet lidt træt af det, for svarene kommer 2-3 dage efter, endstavelseord... Inviterede ham til jul så han havde et sted, og fordi min mor egentlig kun gider ham... han meldte afbud i sidste øjeblik, hvilket resulterede i at min hjerneskadede mor gik i krise og valgte at blive alene på sit center og sørge..

MEN jeg truede min julehadende morfar med tæsk hvis han bare vovede IKKE at hygge sig så vi havde en skide dejlig jul alligevel 

Lige præcis den der følelse af, at man igen igen skal igennem en fyringsrunde er ikke sjov. Men et eller andet sted, så synes jeg at det kan køre af sporet, når man tænker på, at man som ansat i min kommune er omfattet af en ordning, der gør at bliver du fyret kommer du med det samme med i en job bank, og du har derfor ret til at få de job der bliver ledige, om det er faste eller vikariater. Og så kan jeg godt mærke, at jeg synes det kan virke forkælet, når man så sygemelder sig og siger at man ikke kan holde til at gå på arbejde. HELT ÆRLIGT.... Hvis man arbejder på slagteriet, med vindmøller, i en bank eller lign., så er der ikke den samme form for hjælp, som der er i det offentlige. Men jeg kan jo sagtens sige, at det er nemt, jeg sidder jo med ledelsen, og jeg ved da at der intet sikkert er omkring mit job, jeg kan stå i den situation, at min inst lukker eller bliver sammenlagt, og så er mit job jo også i fare. 

Jeg tænkere, i forhold til din bror,  at han må være skadet i en eller anden grad, siden han opfører sig som han gør. Han viser da ingen empati overhovedet, ejer ikke fornemmelse for at stikke en finger i jorden. Synes det er vildt synd for jeres søn, men med tiden kan i bedre forklare ham, at det ikke er ham der gør noget forkert, men at din bror ikke kan finde ud af at gøre det på andre måder. 

Samme tanker er der jo med manden.. Vi er heldige. Du er heldige. Men vi kan også falde dybt, vi er ikke udødelige. den tanke kan godt skræmme lidt .

Jeg er sikker på han er skadet - på en eller anden måde. Den ældste bror er lige sådan. Ham har jeg ingen kontakt med længere... Historien kender du fra tidligere ... Men der er et anderledes twist med ham her.... 

Har lyst til at råbe at han fandme må tage at lete sin røv herud for der er en lille dreng han har lovet at besøge... men ved han er ligeglad, så bliver mere trist og negativ af forsøget.. 

Men jo, skadet af et eller andet... tænker det går galt på et tidspunkt...