Indlagt - uge 22 (sengeliggende).

Kære piger.

Jeg er ny herinde.

Er 33 år, gravid med mit første barn. (En lille pige).

Er nu blevet indlagt på Roskilde sygehus, og skal være indlagt de næste 12 uger.

Har for kort livmoderhals pga. et keglesnit....
Min livmoderhals er pt 1,4 cm, så der er meget stor sandsynlighed for, at jeg føder (meget) for tidligt.
Skal i så fald overføres til Riget.

Savner at høre fra andre, enten i samme situation som mig, eller piger som har født meget for tidligt og kender til de tanker og følelser jeg har lige nu...


Håber at høre fra jer derude.

Kram fra Hospitalssengen

Kæreste du,

Hvor må du være bange. Har selv været sengeliggende hele graviditeten, min mand havde plejeorlov og passede mig de første 4 mdr, indtil jeg kunne ligge alene. Jeg blødte voldsomt i starten af graviditeten, troede jeg havde mistet mine tvillinger. Begyndte at få mere og mere kvalme, så de var der heldigvis stadig. Tabte mig rigtig meget, havde proteinmangel og meget andet. Var på sygehuset 2-3 dage om ugen for at få væske IV. Fik enorm mange kraftige plukveer tidligt, så var konstant bange for at føde for tidligt. 

Blev indlagt i uge 34, da jeg var gået i fødsel. Fik to velskabte børn, der ikke havde brug for nogen form for hjælp udover en varmekasse. Når der kun er et barn, er barnet som regel større, hvilket jo er godt i dit tilfælde.

Når jeg var rigtig bange brugte jeg at sige de samme sætninger igen og igen, bla. I trust my body to keep my baby safe, og

Jeg tror på mig selv, jeg tror på mit liv, jeg tror på min krop og alt er godt.

Disse sætninger gentog jeg igen og igen, samtidig lagde jeg hænderne på maven og forsøgte at fylde mig selv med glæde ro og gode positive tanker. Nemmere sagt end gjort, men jeg syntes det hjalp mig til at finde ro.

Vores præst var her tidligt i min graviditet grundet min mors død, præsten fortalte, at hun kendte et par der havde fået deres barn i uge 24, barnet har det fint idag. Det hjalp nu ikke på min angst, men det føltes rart at vide, at et barn født så tidligt havde det godt.

Jeg tænker at en livmoderhals på 1,4 cm er godt, måske den holder længe, min var 2,7cm, hvilket jeg fik at vide var normalt. Har en god fornemmelse omkring dig, tror det kommer til at gå godt ,-)

De kærligste hilsner og masser af lys og kærlighed til dig.

Jeg føler virkelig med dig. Jeg er 31 år og venter tvillinger. Jeg har selv været indlagt med meget kort livmoderhals i 11 dage.

Først blev jeg indlagt to dage på Skejby til aflastning da de scannede min livmoderhals til 1,5 cm. Jeg var 25+3 på dette tidspunkt. Jeg fik lungemodnende indsprøjtninger og det graviditets bevarende hormon Progesteron. Det var virkelig voldsomt pludselig at være indlagt. Man bruger alt sin tid på at tænke og være bekymret. Jeg havde mange plukveer og lage pludselig mærke til hvormange jeg faktisk havde, da man jo bare ligger der og tænker og mærker. Efter de to dage blev jeg så udskrevet.
6 timer senere gik slimproppen og jeg måtte ind på akutmodtagelsen og tjekkes. Her målte de min livmoderhals til 0,5 cm og jeg blev indlagt med det samme. Jeg fik v-hæmmende drop i 48 timer for at stoppe de kraftige plukveer og skulle under streng aflastning. På dette tidspunkt var jeg sikker på at jeg nok ville føde inden for en uge.
Men det gjorde jeg ikke. Det gik stille og roligt frem ad og talte hver dag og hver ny uge jeg gik ind i.

Det er nu 5 uger siden at jeg blev udskrevet. Min livmoderhals er mellem 1,2 og 1,5 cm og jeg bliver scannet en gang om ugen. I dag er jeg 31+1 og tæller stadig dage og uger hvor mine drenge stadig er i maven. Jeg er stadig på moderat aflastning og ligger ned det meste af dagen.

Håber du holder humøret oppe. Det er en voldsom ting at være indlagt og man bekymre sig rigtig meget om hvad der vil ske. Det værste er at man ikke selv kan gøre noget, man kan bare ligge ned og passe på sit barn i maven.

Kram fra sofaen i Aarhus.