Vi er jo i den lykkelige situation, at vi for 9 mdr siden fik den skønneste dreng! Et sandt mirakkel, der hver eneste dag bringer os megen glæde, og hvor vi hver dag sidder og siger og tænker, at hvor er han bare en dejlig dreng.
Det er vel det man kan kalde lykke, forelskelse, betagelse, kærlighed, ja sikkert en hel masse mere.
Derfor gør det også ondt inde i mig, når jeg læser om forældre, der kan gøre skade på deres børn, ja jeg kan faktisk tude over det.
Forleden fik en ung mor her i Esbjerg en dom på 3 mdr, hun er 21 år. Hun havde brækket lårbenet og håndledet på sin lille søn på 8 uger, han havde skreget og skreget, kolik, og hun var alene med ham og søsteren på 3 år. Hun havde erkendt det hele.
Hun havde kontaktet lægen efter et par dage, fordi hun syntes hans ene ben var slapt og at han ikke ville bruge det, når hun lavede cykel bevægelser med ham for at få gang i hans mave. Lægen havde omgående indlagt dem og barnet var blevet fjernet fra den unge mor. Hun har ikke set sine to børn siden stod der i avisen.
Jeg kan med mine gode vilje ikke forstå, at nogen kan gøre noget så grimt, jeg ved godt vi alle kan handle i affekt, men at mishandle sine egne børn lærer jeg aldrig at forstå. Jeg er klar over, ta hun må have det rigtig skidt, og jeg har faktisk onddt af hende, for hun må godt nok have været frustreret da hun gjorde det....
Nå, men synes lige i skal se hvor stor min lille søn er blevet, imorgen bliver han 9 mdr., og om 2.5 mdr er min orlov slut. Så skal han være hjemme hos far i 4 mdr, og så ser vi hvor han bliver tilbudt pasning....
