de vil ikke høre

hej alle i skønne mødre og fædre

jeg har før fået glimerende hjælp fra jer og jeg bede jer nu på mine grædende og desperate knæ og håber at i kan hjælpe mig igen.

som de fleste af jer måske ved så har jeg to dejlige sønner (den ældste er blevet 5 her i januar og den yngste bliver 3 til sommer) - dvs at lige for tiden er de ikke så dejlige og det er derfor jeg beder om hjælp

i en periode på ca 6  - 7 måneder har mine drenge ikke ville høre efter hvad jeg har bedt dem om, fortalt dem eller i det hele taget hvad jeg har sagt, og det har været uanset om jeg har været glad og flink og bedt dem om at hjælpe mig med noget eller har fortalt dem en historie eller sunget en godnatsang. eller om jeg har været sur og irreteret og har skældt ud fordi de har lavet ulykker. eller hvis jeg har spurgt dem om noget har de ikke ville svare, f.eks. hvad de ville have til morgenmad.

de har ikke ville høre hvad jeg har sagt og de vil kun knap lystre deres far.

det skal lige nævnes til historien at den yngste er lige startet i børnehave i tirsdags, men dette problem har stået på som nævnt før i ca 6 - 7 måneder. jeg har selv startet på en uddannelse i oktober 2012 - og er færdig om 2½ år - får at vi kan stå bedre i fremtiden og for at få en bedre økonomi, men igen problemet startede kort før jeg startede på skolen/uddannelsen.

jeg bliver udkørt at dette problem, jeg bliver vred, fustreret, ked af det og jeg stortuder når ungerne er lagt i seng, jeg føler mig som ikke en eksisterende mor.

hvad kan jeg gøre? jeg har prøvet alt syntes jeg selv, jeg håber inderligt at i kan hjælpe mig

med bamseknus smor

Det må være svært, men du må ikke midste troen på, at du ikke er en super mor. Du har jo prøvet mange forskellige ting. Det kræver overskud ikke at skrige og råbe af dem.

Jeg tænker (uden at vide det med sikkerhed), at din mindste dreng måske bare følger efter ham på fem. Har du prøvet, at snakke med den ældste alene om hvad der er galt? Måske har han følt at der var forandringer på vej, men din uddannelse. Nogle gange kan de opfange de mindste forandringer og ting vi ikke engang tænker over. et eksempel kunne være, at du og din mand diskuterer en aften, hvor i tro at de sov. Så kan den ældste måske tro at i vil gå fra hinanden. 

Måske skal du tage en alene dag med den ældste (en tur i zoo, den blå planet eller lignende). Så kan i få en god dag og du får chanchen for at spørge ham om der er noget han er bekymret over.

Jeg ved ikke om det vil fungere, men måske....

det lyder som om der nogle ting jeg skal prøve, men det med alene dag med den store er temmelig svært pga min uddannelse, men så er der jo altid weekenderne ... jeg prøver indtil videre tak for rådene

er du/I konsekvent(e)? Hvis ikke, der er konsekvens bag - så er der jo ingen grund til at lystre ;-)

hvad mener du med konsekvente

altså jeg siger tingene en gang til og får øjenkontakt med dem så jeg er sikker på at de ser mig og hører mig. og svarer de ikke eller gør de ikke som jeg beder dem om sætter jeg dem i en salgs time out, dvs jeg sætter dem et sted (på en stol eller på gulvet) og beder dem om blive der til jeg siger de må flytte sig igen.

og i ekstreme situtioner kommer de i seng uden aftensmad (hvilket er sket et par gange) en gang har de fået en endefuld og så i seng, men der havde også virkelig kørt mig og min kæreste så langt ud at vi ikke kunne mere. så sagde ejg stop og vi var allerede op og råbe og skrige alle fire. ungerne skreg dels fordi de fik skæld ud og dels fodi de nok blev bange for deres far - min kæreste - fordi han virkelig har et temperament som han har svært ved at styre når alt går galt. men normalt kan han styre det. men den ene gang tog ungerne en af gangen og sagde til dem stop og de fik en flad hånd i numsen af mig og derefter kom de i seng. de havde fået aftensmad, sådan da. de havde smidt rund med noget af maden - alt i alt var det en meget dårlig dag.

jeg vil hellere give dem en time out end at slå dem, men jeg sørge også for at de forstår hvad de har gjort forkert og får dem til at forstå at jeg ikke vil have det sker igen.

men jeg har fundet et lille trick der lader til at virke - lige nu i hvert fald - hvor de vil høre hvad jeg siger. og det er at jeg er begyndt at læse to historier for dem når de komme hjem fra børnehave, og de får selv lov til at vælge historien

MAN SLÅR IKKE PÅ BØRN!

Uanset om det er med flad hånd, ungerne har været umulige, hysteriske, urimlige eller andet - MAN SLÅR IKKE PÅ BØRN!!

Hvis din kæreste har et problem med sin hidsighed, så er det måske det, I skal kigge på, istedet for ungernes opførsel - hvem ved, måske reagerer de bare på den utryghed, der ligger i at have en voksen, der ikke kan kontrollere sit temperament.

Totalt enig...det er jo faktisk også ulovligt at slå på sine egne børn.

... og andres