Det er nu ved at være 6 år siden jeg mistede min mor, der døde af kræft 
Jeg var der hos hende i den sidste tid hver dag, fordi jeg blev sygemeldt.
Vi var der hos hende, da hun sov ind, og vi var alle med til at gøre hende i stand, da hun skulle lægges i kisten, det eneste vi ikke var med til var at lægge hende i kisten. Det kunne ingen af os se på, så det fik bedemanden selv lov til at gøre.
I dag har jeg så lige modtaget beskeden om , at en gammel og nær veninde igår har sagt farvel til sin far, der havde kræft i hjernen. Hun har også været der helt til det sidste, og har det godt med det.
Men hvorfor er det lige, at det ripper så meget op i mig, at jeg sidder og tuder, og er helt vildt ked af det??
Sikkert nok fordi det hele vælter op igen, når man er nybagt mor, hormonerne raser, og døden i sig selv bare er ubærlig....
Jeg vælger at sende blomster til begravelsen, men møder ikke op, der er for langt at køre med en lille basse på 6 mdr... Men jeg ved det er helt iorden for hende....
Anmeld
