Barn næsten 3 græder mere og mere hver gang han bliver aflev

Hej

Jeg har før lavet en tråd da vi havde et problem med en meget trist dreng.

http://voresborn.dk/forum?section=debat&catid=87&msgid=61034#61154



Soverutinerne går fint, så det er intet problem.



Dog har vi problemer hver gang han bliver afleveret. Han bliver mere og mere trist for hver gang der går.

Dette gang var han ked af det og aggressiv som aldrig før, jeg har aldrig oplevet noget lignende. Han græd og hulkede så meget at han fik mavepine og vejrtrækningsproblemer.

Han slog, sparkede og kradsede sin far, det var virkeligt en ulykkelig situation for os alle.



Vi ved ikke hvad vi gør, da en simpel konfrontation som: 'Er der blevet sagt noget eller er der sket noget inden han kom herud?' gør hans mor sur, og hun går direkte i forsvarsposition.

Ellers går det ok med hans mor. Hun taler pænere end hun ahr gjort hvilket gør det hele lidt nemmere.



Han blev passet hos sine bedsteforældre igår da hun var på arbejde åbenbart, og i dag har han været der og spise aftensmad med hele familien.



Vi ved ikke hvad vi gør, og tænkte vi kunne spørge til råds herinde. Evt få at vide hvem vi kunne tale med.



Taler på vejne af os begge.

Håber i kan hjælpe, for det gør virkeligt ondt.



M.v.h. Sabine

Det skal lige siges at når han er her, har han det fantastisk! Der er ingen problemer overhovedet.

Har I muligehd for at spørge i hans daginstitution? Det behøver jo ikke være noget særligt - der sker så meget i små hoveder...omvendt kan det jo også være noget stort...men han kan jo næppe selv sætte ord på.

Det kan også 'bare' være hans reaktion på at han har savnet far i ugens løb 

Hej Sabine

Det lyder som en rigtig træls situation I alle står i ved aflevering, det er svært ikke at blive påvirket af sådan en ulykkelig dreng og jeg kan virkelig godt forstå at I er bekymrede.

Vi har oplevet lidt af det samme med vores dreng som da vi gik fra hinanden lige var blevet 3 år (er et halvt år siden nu). Dog kan jeg og hans far sagtens samarbejde og der er ingen form for negativitet i mellem os, som jeg fornemmer at der er mellem din kæreste og drengens mor?

Men trods det var det alligevel en svær situation for os, især når F havde været på weekend hos far og skulle afleveres hos mig om søndagen. F havde svært ved at give slip på far og hans far blev også meget berørt af afskeden og havde nemt til tårer i situationen. Og især det at F mærkede at vi også blev påvirket gjorde det endnu sværer for ham. Afskeden trak ud og frustrationen tog helt overhånd for os alle.

Så vi besluttede ret hurtigt at forsøge med at F blev hos hans far indtl mandag morgen hvor han afleverede ham i børnehaven og ligesådan hans far hentede ham i børnehaven om fredagen. Det har fungeret uden problemer, og F trives med det. Kunne det være en mulighed i jeres situation?

Indimellem er det nødvendigt for os at lave skiftet i weekenderne, hvor det ikke er muligt at benytte børnehave-modellen, og her får det allerbedst hvis far kan blive hos os indtil at F skal sove, og hvor han så putter ham og efterfølgende tager hjem når han sover. Men måske dette ikke er muligt for jer.

Man skal bestemt ikke undervurdere hvor meget børn i den alder opfanger af stemning og signaler hos forældrene, og det kan være svært - selv for os voksne at være rationelle i sådan en sårbar situation, og især nok hvis samarbejdet ikke fungere så godt. Men blot det at vi, forældre nu ikke længere er så påvirket af situationen og dermed også udstråler mere ro og accept af at 'sådan her skal det være' - hviler F sig også meget mere i det. Og kommer lynhurtigt ovenpå igen såsnart far/mor er udenfor synsvinklen.

Jeg ønsker jer det bedste for jer alle sammen, især jeres lile dreng. Og vil også tillade mig at sige hvor fantastisk jeg synes det er at du også føler og tager ansvar (som fars kæreste) i situationen, især nu hvor moren ikke lyder til at tage stor del i det.

Mvh Pia