bevare familiefreden? hvad gør i?

Min bror har altid været meget anderledes end jeg, og vi har tit haft diskussioner om alt  intet. Vi har aldrig været rigtige uvenner.
Men nu er jeg ved at få nok. Han lyver så ofte for mig og kan kan tit ikke engang huske hvad han har fortalt og giver mig derfor en helt anden version dagen efter og en helt tredje version til vores mor.

I alle årene har jeg vidst at han har den side og regnede med at han ville vokse fra det. Men nu er han tredive år gammel, gift og har børn. Han har oven i købet fundet sig en kone der er lige sådan. De lyver f.eks om hvad de skal en weekend og senere kan jeg så se billeder på facebook der viser noget helt andet. De lyver om job, han fortæller at han har fået nyt fast job hun fortæller at han har fået løse vikartimer.  Det er både små hvide løgne som vi alle kan gøre i ny og næ, men det er også store løgne. Og jeg føler mig efterhånden til grin.

Ingen af dem er til at snakke med, hvis jeg konfronterer dem vil de begge nægte og mene at jeg tager fejl.
Jeg kan ikke rigtig beslutte om jeg skal melde ud og afslutte forholdet. Men det vil jo give uro i familien. Men omvendt gider jeg slet ikke hverken se eller have noget med dem at gøre.

Hvad gør en klog?? Hvor meget finder i jer i for at bevare familiefreden?

Hvor fantastisk at han har fundet en som ham...men hvem ville ellers kunne leve med sådan en person som ikke lever i den verden han befinder sig i.
I min x's familie var der sådan et ægtepar...ved ikke hvor meget hun var med i det, om hun vidste han ikke talte sandt altid, eller hun bare er så dum at hun tror på alt han siger og gør.
Et er i hvert fald sikkert og det er at han er til grin i hele familien...han er tålt og han er med til fester osv, men altså, han bliver bare taget for hvad han er. Personligt ville jeg ikke have tålmodig til det, tror jeg....jeg havde ikke gidet høre på alt det møg, synes han var virkelig træls..det værste var sgu da han blev 50 år..han havde i mange år bildt konen ind at han havde spillet fodbold på højt plan i en eller anden københavnerklub der var ret god dengang og nu. Konen kontaktede så klubben da hun ville overraske ham på hans fødselsdag og til festen hvor der var MANGE mennesker og alle stort set, undtagen konen(som han havde kendt i 10 år) vidste han ikke havde spillet i den klub..hun havde fået billeder fra dengang han spillede-griner- og en eller anden jubilæumspokal....han var så bare ikke på billedet og jeg ved sgu ikke om han bare bildte hende ind at han var en af dem...men alle grinede bag hans ryg og jeg kunne godt tænke mig at have set den mand fra klubben som skulle finde billeder og pokaler, men ikke kunen finde manden der havde spillet der, i følge konen...simpelthen så komisk og virkelig sørgeligt...
Men altså, jeg tror ikke sådanne mennesker ændrer sig...så enten taler man dem efter munden og lever med i deres ikke eksisterende verden eller også dropper man kontakten så meget som muligt...jeg havde droppet kontakten...har slet ikke temperament eller energi til sådan noget...det er mit liv for kort til.
Knus Eva, som blev virkelig upopulær hos ovennævnte person fordi jeg ikke kunne holde min mund i forbindelse med andre ting og det var han jo ikke vant til fordi alle bare kørte efter hans..

Anonym skriver:

Min bror har altid været meget anderledes end jeg, og vi har tit haft diskussioner om alt  intet. Vi har aldrig været rigtige uvenner.
Men nu er jeg ved at få nok. Han lyver så ofte for mig og kan kan tit ikke engang huske hvad han har fortalt og giver mig derfor en helt anden version dagen efter og en helt tredje version til vores mor.

I alle årene har jeg vidst at han har den side og regnede med at han ville vokse fra det. Men nu er han tredive år gammel, gift og har børn. Han har oven i købet fundet sig en kone der er lige sådan. De lyver f.eks om hvad de skal en weekend og senere kan jeg så se billeder på facebook der viser noget helt andet. De lyver om job, han fortæller at han har fået nyt fast job hun fortæller at han har fået løse vikartimer.  Det er både små hvide løgne som vi alle kan gøre i ny og næ, men det er også store løgne. Og jeg føler mig efterhånden til grin.

Ingen af dem er til at snakke med, hvis jeg konfronterer dem vil de begge nægte og mene at jeg tager fejl.
Jeg kan ikke rigtig beslutte om jeg skal melde ud og afslutte forholdet. Men det vil jo give uro i familien. Men omvendt gider jeg slet ikke hverken se eller have noget med dem at gøre.

Hvad gør en klog?? Hvor meget finder i jer i for at bevare familiefreden?

Hold da op... det lyder 100% som en af mine veninder/bekendte.
Hun har så mange løgnhistorier.
Da jeg lige lærte hende at kende troede jeg på alt hun sagde, for hvorfor skulle hun lyve.
Men som årerne er gået er der bygget flere og flere historier på.

Jeg har valgt at lægge lidt afstand til hende, vi snakker stadig sammen ind imellem, og ellers har jeg valgt at se hende som en sjovt indlæg i mit liv... for jeg kan simpelthen kun grine af det.

Som du selv siger hjælper det nok ingenting at konfrontere dem. Du skal nok gøre op med dig selv om du vil have dem helt ud af dit liv eller om de bare kan være i periferien....

Åhhh, det er virkelig belastende. Og jeg kender det godt - havde en veninde som var på samme måde - har hende stadig, men hun har heldigvis ændret sig. Men hun løj og de mærkeligste ting - store som små. Og nogle gange så vidste man bare at det hun fortalte var løgn. I hendes tilfælde drejede det sig i høj grad om usikkerhed. Hun løj sig selv bedre, mere interessant, klogere...men fortalte forskellige historier til mig og en fælles veninde - og en dag sammenholdt vi dem. Vi talte om vi skulle konfrontere hende med det, men lod det ligge...

Jeg synes du, for familiefredens skyld, skal acceptere at sådan er din bror, og at jeres forhold nok aldrig bliver tæt. Jeg synes at der skal mere til før man skal afslutte forhold til familierelationer, og især en så tæt som din bror. Det ville være rigtig hårdt for dne forældre, hvis du og din bror ikke kunne være i rum sammen.... Så når det trods alt ikke er værre end at han fortæller løgnhistorier, så bør du bare acceptere og leve med ham som han er... Men det er da til grin at han gør det, men du er opmærksom på det, så så længe du ved at du ikke kan stole på hans ord, så kan han jo ikke gøre dig noget..

Lad det ligge. Lad være med at tro på noget som helst de siger, og lad det være med det. Der kommer ikke noget godt ud af at starte den masse bøvl, for det rammer jo også andre i familien hvis i starter en "krig" Så bare sig nå.

Tak for jeres svar.
Jeg hælder også mest til bare at lade dem være. Jeg ved det ville være svært for resten af familien hvis vi blev uvenner. Og desværre er min bror ret kompromisløs så vi ville blive meget uvenner hvis jeg sagde noget.
Jeg forsøger som regel at tage det hele let. Men nogle gange er deres løgne så åbentlyse og dumme at det ramler for mig. Bl.a. fortalte min svigerinde mig at deres barn var blefri. 3 uger efter hjemme hos dem fortæller hun mig at de kun bruger øko bleer, men da jeg bruger deres badeværelse er det dem fra netto der ligger der.