familie og gaver

Jeg ville efterhånden ønske at jeg ikke skulle købe gaver mere - og modtage. Der er altid noget galt - enten med det vi får eller når vi skal købe noget. 



Min far fylder 50, og mines 2 søskende og jeg, ville gerne give ham noget anderledes og spændende. Som noget nyt havde min far lavet en ønskeseddel - det var rigtig godt. Min søster syntes vi skulle gå sammen om at købe en kompressor han ønskede sig til et renoveringsprojekt, han glæder sig til at komme i gang med. Jeg regnede med at hun havde ordnet det, men så ringer hun og er sur, fordi min bror syntes det var en latterlig gave og det var nogle latterlige ønsker min far havde. - Han syntes istedet at vi skulle købe 2 billetter til et racerbilsløb i århus, så han kunne tage afsted sammen med vores mor. Dét at han skulle afsted med vores mor var en dårlig idé fordi hun ville havde det og gøre det træls for vores far. Det endte ud i at min søster og jeg blev enige om at stemme vores bror ned og følge ønskesedlen. Det blev sådan, men vores bror var utilfreds. Til sidst blev min søster og jeg enige om at droppe al den gaveræs fremover, så det bare er vores børn der får - JA TAK!

Det var dét med at købe. 



Så har min datter på 1½ år fået et armbånd i dåbsgave af min svoger og hans kone. Og til jul og fødselsdag har min datter så fået et vedhæng, som min svogers kone siger er til armbåndet og at det er lidt skægt for Thea (min datter) at få. Thea er ligeglad - og jeg ønsker ikke rigtig at hun skal gå med smykker, for de er kun i vejen i så tidlig en alder. - men ikke nok med det. De passer hverken sammen eller til armbåndet. Thea får kun ét vedhæng ad gangen og vi er sikre på at de ikke er 150 kr værd, som er det beløb vi bruger på hver af deres børn. Faktisk - ud fra deres udseende er jeg begyndt lidt at tro at det måske er nogle de ikke har købt, men er nogle de allerede har haft liggende - tidligere aflagte gaver. 

Jeg har netop købt deres børns gaver og brugt så meget energi på at det skulle være noget de ville synes om - men føler det lidt som en fornærmelse at få sådan et vedhæng tilbage til vores barn. Faktisk blev jeg ked af det da jeg pakkede den nyeste op og det var en stor ikke-særlig-elegant fjerbold som vedhæng. Der slet ikke lignede de tidligere hun havde fået.. 



Kan jeg tillade mig at sige, at vi ikke ønsker flere vedhæng til Thea? 

Skal min mand og jeg begynde at bruge færre penge på deres børn for at det bliver mere lige? Sådan som det er nu føles det urimeligt.. 

en ønskeseddel er da netop udtryk for ØNSKER...og de kan da ikke være kedelige...eller jo, det kan vi andre jo synes...men når man(d) har skrevet en ØNSKEseddel (oven i købet for første gang), så sytnes man(d) jo ikke selv det er kedelige ting at få.

Personligt ville jeg da også hellere have en kompressor til MINE projekter end et gavekort til et arrangement, der dybest set ikke er MIT ØNSKE, men min partners/giverens eget....

Ja, jeg synes godt I kan tillade jer at sige, at datteren ikke har brug for flere vedhæng og måske bare få afskaffet gavebytteriet, hvis I har på fornemmelsen, at den anden part alligevel ikke gider gøre sig umage - det er, måske, lidt synd for børnene; men på den anden side, hvis det kan fjerne noget misstemning - så kan alle parter jo bare bruge det beløb ekstra på deres eget afkom ;-)

Mange tak for svar. Det var præcis de ting jeg selv tænkte. Så håber jeg bare at vi kan give udtryk for hvordan vi ønsker det skal være - uden at det giver problemer :)

Er også enig med Polyp.... men det med gaver... det er bare så ømt og svært... for parterne gør DERES bedst... og så skal der byttes o.l.