Min morfar er blevet en sur gammel mand

Som overskriften lyder er han simpelthen blevet en sådan. Han har fødselsdag i dag, og 'der er sq ikke noget at fejre....' ... det har de sidste år lænet sig liiidt op ad noget metaltræthed, og bevares manden fylder altså 87.. Det i sig selv er da bestemt noget at fejre. tænk hvis det er hans sidste og det sidste han husker er at han sad der alene... Har, som sidste år, sagt at vi ville holde noget for ham så han ikke skal stå med det..bare hygge, ikke noget voldsomt... men de er jo døde alle de andre og øver bøv... I år skulle vi så ha været til julefrokost hos min mors støøtecenter, men nej, han skulle handle og julen var blevet noget opreklameret pis han helst ville være fri for (han har taget tilløb i en del år til jule-had)... æhm ok så.. Ringede efter endt hygge for at høre om han ville med hjem og hygge snaps.... hvor hans datter havde købt gave til ham etc.. men han ville ingen steder og vi skulle opføre os som vi plejede. Han skulle jo handle fordi han ikke nåede det i går .... 

Og ja, jeg ved godt at det ikke er meningen man skal overleve sine børn og være tilskuer til datteren sidder hjerneskadet på et bosted, men for fanden altså. Vi andre er i live og hver dag over 87 er sq da en gave... Han er ikke syg, super frisk, men klart ramt af hans datters sygdom.. men iiiih altså. I år lod jeg så være med at hente ham, for jeg gider simpelthen ikke hive i folk der helst vil være fri. Må se hvad der sker til jul for synes ikke min søn skal udsættes for et gammelt surt fjols der sidder og mugger over julen.. men at lade en gammel mand sidde alene..jule aften ??? ... 

Nej, han skal ikke sidde alene juleaften - men ofte giver 'den sidste' i en generation udtryk for, at dette jo netop er dét, der er svært - at alle jævnaldrende, hvormed der er en fælles referenceramme, der går tilbage til oplevet liv og ikke bare noget de yngre generationer har læst om i historiebøgerne, dét er det hårde...ikke at de som sådan  ikke sætter pris på den yngre del af familien, men det er bare ensomt at være den sidste...måske du kan hjælpe ham allermest ved at sætte ord på for ham OG også dele at det jo også er hårdt at være i dine sko - med en syg mor og en arvet 'problembror oven i jeres almindelige liv med barn og jobs etc

Måske kunne han ovenikøbet få en stjernerolle med at fortælle din søn om sit liv - historieundervisning og nærhed - eller måske skal du af og til finde tid til bare at spise en kage og drikke en kop kaffe med ham og lytte...

,,,måske er han bare en sur gammel mand fordi der er noget medicinsk galt - dsmå blodpropper i tindingelapperne kan give personlighesaændringer uden at der er andet galt...men er han ellers velfungerende i forhold til sin alder, så giv ham chancen for at være verdens bedste oldefar - min søn havde stor glæde af sin oldemor, mens hun var i live og har fået rigtig meget bagage med ved at høre hende rale om sin barndom og ungdom...og hun var ikke den sidste - det var hendes kusine, som døde for nyligt og som jeg talte meget med...hun sagde altid at det var hårdt selv om hun havde masser af yngre kontakter i form af gode naboer og andre uden for nær familie (de var nemlig alle døde)

Ja du har ret..og det er faktisk også præcis det vi/jeg gør.. Ser min morfar mindst et par gange om ugen og ellers ringer til ham. Selv når han bare brokker og er sur..sommetider lader jeg ham brokke, andre gange 'skælder jeg ham ud', og andre gange driver jag ham til vanvid med at vil høre HVORDAN han har det,  Malik ringer til ham osv.. Ringer og beder om 'hjælp' så der er brug for ham... blander mig ikke når han er her, men derimod er lidt længere ude så de to har chancen for at hygge, snakke osv selv. Ofte suser jeg forbi ham når sønnen er afleveret.. Sidder over en kop kafe og bare hygger... snakker med ham om ham selv, døden, hvor hårdt vi har brug for ham, at han har lovet at leve for evigt for når han dør har jeg ingen når jeg ser mig overskulderen, damer, manglende potens, grimme malerier etc ..

Jeg er helt sikker på at det han mærker at han bliver gammel, skal til at sige farvel...og stadig huske at i forgårs var man ung, det gør av. Det kan jeg godt forstå..

Han er blevet tjekket stort set i hoved og røv (pga hans utålelige barnebarn) og han har et fantastisk helbrede .. Lidt forkalkning på hjerteklapperne. 

Og nej, han får aldrig lov at sidde alene juleaften - selvom han insisterer - for dèt er jeg sikker på er en depressiv mands snak.. men altså... behandl andre som man selv vil behandles, tænker jeg. Brok og band en gang imellem, men lad os andre glæde os over dit liv og at vi har dig.. lidt almen opdragelse kan man vel forlange selvom de bliver gamle!?

jo, men filteret forsvinder vist især hos de gamle mænd...og så bliver de nogle brokkerøve - men jo. når det eneste, der er i vejen, er at alderen trykker, så kan man godt forlange, at de viser hensyn og familiesind...ellers kunne de jo for alvor få lov at sidde og være ensomme

Tror - det er min erfaring - at de gamle kvinder bare bliver mere bestemte og ikke længere 'gør som det forventes'  for det har de gjort hele livet, og nu gider de ikke mere...men høfligheden er stadig intakt

'Brok og band en gang imellem, men lad os andre glæde os over dit liv og at vi har dig' er jo sådan set kernen - og så må hans brok gå ud ind ad det ene øre og ufiltreret ud af det andet...så længe det ikke går ud over nogen, der ikke er gamle nok til at forstå, hvad det i virkeligheden handler om ;-)

Præcis ... og i kraft af min fremtrædende alder gør jeg det en gammel kvinde til tider bliver/og gør...brokker jeg mig.. . Og fandme om jeg ikke gør det nu.. Sure gamle morfar !!!  Kan du så opføre dig ordentligt og bare nøjes med at brokke lidt en gang imellem, istedet for bare at sidde og vente på at dø!!