Vi er i det sædvanlige dilemma omkring nytårsaften - vi har ikke nogle faste traditioner eller faste venner vi altid er sammen med.
I år ville vi så se om vi kunne stable noget på benene her hos os, men det virker ikke helt som om det lykkes. Det ene par havde allerede en aftale ( med hendes forældre!!!!! ) og et andet par vil gerne være hjemme. Vi har været hos dem et par gange, men det er svært da de bor i en lille lejlighed og der derfor ikke er noget sted vi kan putte vores unger. Desuden har vi en på 14 år der gerne vil kunne mødes med vennerne og ikke synes en nytårsaften med masser af unger under 6 år er lykken.
Vi har masser af plads og har tilbudt hver familie et værelse hvor ungerne kan puttes og de alle kan overnatte, men det er for besværligt!!!!
Nummer tre og fire par har faste traditioner, så dem regnede vi ikke med. Så nu er der kun min veninde med hendes nye kæreste som vi endnu ikke har mødt og hendes datter ( som er væsentlig ældre end vores to små) tilbage. Det synes vi begge bliver lidt tamt, så næsten hellere bare være os selv....
Jeg synes det er det sædvanlige hvert år indtil der dukker en hovsa løsning op, men det er langt fra ideelt.
Vi har selv konkluderet at vi nok er for kedelige og at ingen gider at være sammen med os ;-)
Har i andre faste traditioner eller er der rigeligt med invitationer?
Anmeld