Gravide over 35

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

540 visninger
3 svar
0 synes godt om
22. august 2012

annepanne-vb


Hej med jer herinde!



Det er vist blevet mere og mere oppe i tiden at få børn selv om man er oppe i alderen. Og jeg er bare én af dem. Jeg var 40 da jeg fik min første og nu er jeg gravid igen som 41-årig. Det var egentlig ikke noget jeg ønskede, men sådan blev det bare, da min kæreste og jeg først mødte hinanden i en sen alder.



Og jeg har flere veninder der har gjort det samme. Vi var 4 af mine jævnaldrende veninder der ventede sig samtidig med mig. Kun én af dem havde børn i forvejen. For flere af os har det været forholdsvist nemt, imens andre venner kæmper med at få det til at lykkes.



Vi ser det selv som en fordel at have børn imens vi er lidt oppe i årene som småbørnsforældre. Men selvfølgelig er der både fordele og ulemper forbundet med det. Vi har anset det som rimelig vigtigt at få en nr. 2 også, så børnene ikke står mutters alene tilbage hvis vi skulle dø før vi fylder 70... Det er jo rart at have søskende og nogle af følges med igennem livet.



Men gad vide hvordan vores børn selv vil se på os når de kommer i skole. Så er vi vel bare nogle gamle nisser der er håbløst gammeldags ;o) Det kan nok ikke undgås. De får dog ikke andre forældre. Vi er altså dem de har - og de er vores ønskebørn. Det håber vi trods alt at de vil mærke undervejs. Så kan de lære os alt om den nye teknologi, ligesom vi har forsøgt at lære vores forældre at bruge computer, internet og at sms´se.



Der er så mange tanker der farer gennem hovedet på én når man er gravid...



Har I andre erfaringer med ældre forældre? Kender I nogen der har valgt eller bare først har fået deres børn sent?

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

22. august 2012

Titte-vb


Krilleholst SKREV:



Hej med jer herinde!



Det er vist blevet mere og mere oppe i tiden at få børn selv om man er oppe i alderen. Og jeg er bare én af dem. Jeg var 40 da jeg fik min første og nu er jeg gravid igen som 41-årig. Det var egentlig ikke noget jeg ønskede, men sådan blev det bare, da min kæreste og jeg først mødte hinanden i en sen alder.



Og jeg har flere veninder der har gjort det samme. Vi var 4 af mine jævnaldrende veninder der ventede sig samtidig med mig. Kun én af dem havde børn i forvejen. For flere af os har det været forholdsvist nemt, imens andre venner kæmper med at få det til at lykkes.



Vi ser det selv som en fordel at have børn imens vi er lidt oppe i årene som småbørnsforældre. Men selvfølgelig er der både fordele og ulemper forbundet med det. Vi har anset det som rimelig vigtigt at få en nr. 2 også, så børnene ikke står mutters alene tilbage hvis vi skulle dø før vi fylder 70... Det er jo rart at have søskende og nogle af følges med igennem livet.



Men gad vide hvordan vores børn selv vil se på os når de kommer i skole. Så er vi vel bare nogle gamle nisser der er håbløst gammeldags ;o) Det kan nok ikke undgås. De får dog ikke andre forældre. Vi er altså dem de har - og de er vores ønskebørn. Det håber vi trods alt at de vil mærke undervejs. Så kan de lære os alt om den nye teknologi, ligesom vi har forsøgt at lære vores forældre at bruge computer, internet og at sms´se.



Der er så mange tanker der farer gennem hovedet på én når man er gravid...



Har I andre erfaringer med ældre forældre? Kender I nogen der har valgt eller bare først har fået deres børn sent?




 



Jeg blev 40 for 4 mdr siden, har været igennem en gastric bypass operation, fået fjernet den ene æggestok og æggeleder pga endometriose, og gik i begyndende overgangsalder som 38 årig...og kan ikke blive gravid naturligt. 



Efter et vægttab på 75 kg har jeg været igennem reagensglas behandling, og er vhja icvf  blevet gravid ved det tredje forsøg.



Jeg venter nu mit første, og eneste barn om små 5 uger, og jeg har ikke haft nogen som helst gener af nogn art i graviditeten. Blev dog i 26 og 27 graviditetsuge opereret for først tarmslyng, og 5 døgn senere for en betændt galdeblære der måtte fjernes. Det er dog også det eneste jeg har været generet af, men jeg lover, jeg håber aldrig andre skal få den slags smerter som det gav under og efter operationerne.



Jeg tror, at der er fordele og ulemper ved at være ældre forældre, men jeg føler mig meget tryg og  klar til det.



Til daglig er jeg udd pædagog, arb som daglig pæd leder i en alders intg. daginst., og har dermed en del års erfaring med børn. Så jeg er helt tryg ved det!



OG ja, måske burde man bare få et barn mere, men jeg orker ikke de hormonkure igen igen, og da det vil være den eneste vej for os, så er det sådan at vi får det ene barn vi venter, og det er vi godt tilfredse med. OG JA, han bliver enebarn, men han skal nok få et godt liv alligevel!!



Grundet min tidlige overgangsalder skal jeg i hormonbehandling, ligeså snart jeg ikke længere ammer, og for at min endometriose ikke bryder op igen, hvilket den vil gøre uden behandling, så skal jeg have en hormonspiral... Så sammeholdt med mine tidligere 'lidelser' så orker jeg ikke at tage chancerne.



 



Det skal siges, at jeg under hormonstimuleringen max kunne danne 3 ægblærer efter 24 dage på hormoner, mod normalt 8 dage og 8-14 æg, og ud af de 3 ægblærer var der måske et æg der kunne forsøges befrugtet. Derudover brugte vi på 2 behandlinger 86000 på hormonsprøjter, køreture til Århus 2-3 gange ugentligt, samt tabt arb fortjenste.............. 

Anmeld

23. august 2012

annepanne-vb


Hej Titte!



Du har helt ret! Hvis jeg skulle ofre så meget på det som I har gjort havde vi heller ikke valgt at prøve at få barn nr 2. Ind imellem kan det koste for meget både i helbred og penge at prøve det projekt. Jeg er også sikker på at jeres barn nok skal få et godt liv.



Vi var igennem insiminationsbehandlinger for at få det til at lykkes ved vores første barn. Det lykkedes heldigvis. For jeg er ikke sikker på at vi ville have råd til reagensglasbehandlinger. Da jeg blev gravid nu troede vi også at vi skulle igennem behandling igen, men det lykkedes meget hurtigt ved 'hjemmerul' som nogen kalder det... Det er vi meget taknemmelige for. Vi har været ekstremt heldige denne gang. For som sagt kunne vi ikke betale alle de behandlinger der skulle tid, hvis vi ikke kunne selv.



Jeg håber det bliver en stor glæde for jer at få det barn, som helt sikkert nok skal få det godt hos jer! Det er altid en god start at det er et ønskebarn.



Knus Kristine

Anmeld

29. august 2012

Polyp-vb


tror mest det er den mentale alder der er vigtig...min fars forældre var gamle...begge +50 og han var efternøler (uplanlagt) - og synes ikke man bør få børn i sen alder uanset antallet af søskende (og han har mange - OG er pæredansk), så han fik selv tidligt...var 23, da jeg blev født...jeg var totalt gennemsnitlig - var 28 og faderen 31, da vi fik vores...min farmor døde da min far var 25, min farfar blev næsten 100 og min søns far kun 35...så...man kan ikke planlægge noget som helst ;-)



Jeg kan se i min søns klasse (hvor jeg hører til de absolut yngste forældre), at der er stor forskel...men også at de ældste forældre (fædre) er noget mere konservative og rent fysisk ikke kan så meget som de andre - til gengæld ér de der mere...mere nærvær og hygge. De har som regel også lidt bedre økonomi, så kan tilbyde mere på den front.



Min søn er enebarn - det er hans kammerat også...jeg har godt gidet Tivoli, BonBonland etc, da de var mindre...den slags gider kammeratens forældre ikke - til gengæld har de lækkert sommerhus og stor båd...så min knægt er tit med (gerne med lidt hjemmebag som er min force i bagagen).



Omvendt har kammeraten ingen bedsteforældre (jo en meget gammel mormor, men hun bor ikke i DK), så han har været med på sommerferie og sovet i telt i haven etc hos mine forældre (Der næsten  er på alder med hans egne forældre).



Økonomisk har de klart ydet mere til min søn end jeg har til deres - jeg har så været inde over mht FB-politik, sengetider, museumsture, aktiviteter ude i landet etc som de er bevidste om ikke at være helt opdateret med grundet manglende interesse (mere end alder i virkeligheden).



Nu er knægtene så store at de selv styrer hvor og hvornår . men vi koordinerer da stadig på regler mht alkohol, fester, pengeforbrug....  



I forhold til alder handler det nok mest om at være bevidst om, at man måske ikke lige er helt på linie med 'de andre's forældre - så man skal finde nogle at spille bolden op ad, for at regler er fair i forhold til barnets alder og tiden og ikke bare en kopi af de regler man selv var 'udsat' for i sin tid...om det så er kammeraters forældre, yngre søskende eller andre familiemedlemmer er ikke så vigtigt - der er bare ikke noget så irriterende som en gammelklogt barn der ikke fungerer i sin egen tid fordi det er opdraget som sine kammeraters forældres generation ;-) 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.