Jeg har 2 børn (nr. 3 på vej), vil skrive lidt angående begge:
Barn 1: Oliver går nu i SFO, han er 6.5 år og de første 4-5 år var jeg alene mor med ham, hvilket gjorde at jeg var overbeskyttende men vi havde også et rigtig tæt forhold.
Det var svært for mig da han startede i vuggestue, da jeg havde den indstilling at man ikke sætter et barn i verden for at lade andre passe det. Men det kom jeg dog over, og jeg var rigtig tilfreds med hans vuggestue. Pædagogerne gav sig tid til at fortælle om hans dag, hvilket gjorde mig tryg ved at aflevere ham.
Da han startede børnehave var jeg allerede tryg ved det fra starten da jeg havde haft en rigtig god vuggestuetid med ham. Men efter et halvt års tid begyndte bekymringerne langsomt at dukke op, jeg havde flere samtaler med børnehaven. Med pædagog og leder, og de valgte også at indkalde psykolog.
Jeg begyndte dog hurtigt at føle der var noget galt da de ikke ville have at jeg tog en bisidder med til samtalerne, og at deres referat af møderne i visse tilfælde var stik modsat af hvad jeg havde sagt. På dette tidspunkt begyndte jeg at reagere. Jeg nægtede at underskrive referater, og lyttede mere til min søn som grædende hver morgen sagde at han ikke ville i børnehave.
Uheldigvis for pædagogerne som lagde op til at der var noget galt med mig som forælder overværede jeg mere end 1 gang episoder hvor de moppede min søn. Derefter gik jeg til kommunen og forlangte at få en anden børnehave til min søn. Det fik jeg også meget hurtigt.
I den nye børnehave fortalte jeg hele forløbet til lederen, og da min søn startede søgte vi straks støttetimer til ham og han fik en rigtig varm velkomst.
Kommunikationen i den nye børnehave var rigtig god, og hans 2 faste pædagoger tog sig fantastisk godt af ham. Han gik dernede i ca 2 år, og i det sidste år kunne vi næsten uge for uge mærke forbedringer. Personalet var yderst proffesionelt, og man kunne mærke at de brændte for deres arbejde med børnene. Igen oplevede jeg at de som i vuggestuen altid gav sig tid til at fortælle om min søns dag. Og jeg har været 100% tryg ved at aflevere ham der.
Barn 2: Bor nu med min forlovede og selvfølgelig Alexanders storebror Oliver :)
Alexander er lige fyldt 1 år og går i den samme vuggestue som storebror har gået i. Selvom jeg på forhånd kendte pædagogerne og vidste det var et godt sted, så var jeg ret bekymret for at aflevere ham i vuggestuen. Jeg tror det er fordi han virkede så meget mindre end Oliver. Men det er nok mere fordi jeg sammenligner med hvor stor Oliver er nu.
En af pædagogerne sagde dog til mig at det er okay at være bekymret og at jeg var velkommen til at ringe når som helst for lige at checke at han var okay. Dette gjorde mig mere tryg, og det er gået rigtig fint, Alexanders indkøring blev ret kort, da han bare var super sej og ikke gad sin mor da først han var dernede :)
Mht når Alexander skal starte børnehave så har jeg ikke de store bekymringer, han skal selvfølgelig ikke i den børnehave som vi havde en del uheldige oplevelser med, men en af de andre der ligger her i området. Han kommer højst sandsynligt i en helt 3 børnehave og det har jeg det indtil videre rigtig godt med.
Af min erfaring handler det rigtig meget om at have en god kommunikation til vuggestue/børnehave personalet. Jeg synes også det er vigtig at føle at de brænder for deres arbejde. Og en rigtig god ting som netop vores vuggestue er lokalt brømt for er at når man henter sit barn føler man at pædagogerne synes at ens barn er det allermest fantastiske i hele verden og entusiastisk fortæller om alle de ting ens lille pode har lavet den dag.
Håber det kunne bruges, held og lykke med din bachelor opgave :)
