HJÆLP til eksamensprojekt!

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

329 visninger
2 svar
0 synes godt om
4. juni 2012

saraogchristina-vb


 Hej. Vi er 2 piger fra TEKO, der er igang med at lave en eksamensopgave om den nye babytøjsforbruger og kunne virkelig godt bruge dit svar:



Ville du (hypotetisk) være interesseret i et medlemskab af en kundeklub for et babytøjsmærke, hvor du kunne:




  • modtage nyhedsbreve med tilbud og inspiration om babytøj


  • følge en blog med inspiration og tips til hverdagen


  • opsamle points til rabatter på babytøj


  • deltage i konkurrencer og events


  • mulighed for at deltage i/afholde homepartys med babytøj.



Du må rigtig gerne komme med alle de kommentarer du måtte have i forhold til det ovennævnte spørgsmål.



På forhånd TUSINDE TAK for din hjælp. Mange hilsner Sara og Christina alt

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

5. juni 2012

Dubai-vb


Hej med jer



Prøv at kigge på Libero Klubben - de har pointshop for bleer, en klubside med forum samt køb/salg/bytte og faste indlæg på forsiden af nyhedsbrevet med gode råd og tips til forældre. Der er herunder en side, www.babybusiness.dk (http://www.babybusiness.dk/) med præcist de features, I præsenterer. 



BabySam har et flot nyhedsbrev også, og de afholder hver december en lodtrækning i form af konkurrence på hver låge fremtil jul, hvor man kan vinde deres produkter.



Ved ikke hvor langt I er i jeres projekt, men simuler en profil og modtag brevene i jeres inbox. Det gør I sikkert allerede :-)



Denne form for cross related marketing, samt relationship management (herunder vedligeholdelse af consumer loyalty), er enormt populær, fordi det er en måde at approache nuværende og potentielle kunder på ved at tilbyde 'lidt ekstra' og samtidig foretage tøjkøb mv., hvilket man sjældent har tid til i fysiske forretninger med små børn - så er nettet genialt. Nogle sider tilbyder også fremsendelse af barselspakker, hvor gaverne er pakket ind. Man skal bare vælge produkt og så betale - de ordner de indpakning og fragt.



Ja, idéen er rigtig god, men eksisterer jo allerede. Mit problem med sådanne sider er, at det ofte er dyre tøjmærker, der kan finansiere sådanne sider. Så skal de have en ansat til at vedligeholde siden samt sende nyhedsbreve ud, eller der skal sættes timer af af en ansats arbejdstid til at gøre det. Hvis jeg skulle være med i sådan en kundeklub, skal alt materialet fra ende til anden være gennemarbejdet og professionelt - det skyldes, at internethandel og troværdigheden til alle de mange blogs og nyhedsbreve, man får tilsendt i mangevis af hver dag, skal være sikker og i top. Ideen til en sådan kundeklub er meget inspirerende, og jeg ville klart være villig til at melde mig ind i en klub, under den forudsætning at den ville kunne tilbyde mig alle de features, man som forælder har brug for. Altså ikke kun tøj, for tøj er bare en lille del af det af have børn. Når man bliver forælder første gang, er det vigtigt med påklædning, men der er en million andre ting, der er ligeså vigtige hvilket vil sige, at tøjfirmaet skal samarbejde med andre produkter til børneting (Avent har hele sortimentet indenfor sutter, ammepumper etc.).



Men et andet punkt, som jeg synes I burde være opmærksomme på, er tøj til moren! Jeg var glad, da jeg opdagede taskemærket ByStroom, som laver fede ammetasker, uden det ligner en ammetaske. Jeg trasker stadig rundt med min røde laktaske i stor format og er super glad for den, fordi den giver mig identitet uden at der står 'mor' på den.



Noget jeg IKKE kan finde noget som helst sted, er en kundeklub for gravide eller ammende kvinder, der HIGER efter at se normale ud i tøjet, selvom de er gravide eller har taget ekstra kilo på, og er tvunget i størrelse XL, der hænger om skulderen, fordi man normalt er en str. medium, eller skal vælge mellem to par bukser og 3 slags trøjer, fordi udbuddet af tøj til gravide. Design til gravide er i øvrigt ofte dyrt. Gode skomærker til hævede fødder, undertøj der ikke skriger 'mommy' og produkter til kroppen, der ikke hedder noget med 'baby', men er neutrale og feminine - det ville være skønt!



Design til ammende (noget med knapper foran) er tilsvarende svært at opdrive. Tøjet til ammende skal være noget, man nemt kan vaske, men som alligevel er pænt, fordi man efterhånden trænger til at shine sig lidt op igen. Der er intet flow i garderoben i et pænt stykke tid, og så er det trods alt rart at man føler sig komfortabel med det, man kan passe. Og nej, ventetøj skal ikke også være ammetøj! :-)



Som svar på jeres spørgsmål: Ja, en kundeklub er helt sikkert fint, særligt hvis målet er at påvirke en lille forbruger via sin mor (hende der typisk køber tøjet) til at vokse sig til en bevidst forbruger af mode/tøj, hvilket tendensen jo i høj grad viser. Men synes I skal understrege vigtigheden af, at moren skal føle sig som en tilfredsstillet forbruger, en individualist, fordi en sådan vil øge sin købelyst til at foretage køb til sine børn. 



Mvh. D



cand.ling.merc i PR & Marketing

Anmeld

5. juni 2012

Polyp-vb


ganske kort: Nej, det ville jeg ikke gide bruge tid på

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.