Hverdag med vuggestue - hvordan gør I?

Kender I det - det ene øjeblik er man på barsel sammen med sin skønne baby hvert minut på dagen, den næste afleverer man guldklumpen til fremmede otte timer om dagen, fordi man skal på arbejde? Man savner, har dårlig samvittighed, bekymrer sig ...

Jeg er ved at skrive et tema om vuggestuelivet til Vores Børn Mini og kunne godt tænke mig jeres input til, hvordan I får hverdagen til at hænge sammen med vuggestuebørn, så der bliver plads til nærvær og I undgår at blive triste og sure i hamsterhjulet?

Arbejder mor og far forskudt, så den ene kan aflevere sent, og den anden kan hente tidligt? Tager I færdiglavet mad hjem fra børnehaven? Har I droppet sport for at være sammen om eftermiddagen? Har I en reservebedste, der hjælper?

Alle råd kan bruges - skriv dem bare her!

Jeg glæder mig til at høre fra jer:-)

Vi gjorde det at vi valgte en privat dagplejer som vi fra starten vidste var super flexible mht tider... Der var intet stress og jag fra deres side og de havde masser af legeplads og sang/bog hygge på stedet. Dermed ikke sagt at vi hver dag kunne komme dumpende kl 11, for det sociale lavede de i rundkreds feks kl 9.. Ved der var forældre der arbejdede i butik, begge to, så kunne ungerne sagtens spise aftensmad med... 

Hvis der var nogle dage der havde været ekstra knald på, og lange, så tog vi en fridag..

Det samme gør sig gældende i børnehavne han går i nu... 

Nu har jeg det privilegie at jeg har butik hjemme, så muligheden for at han kan / kunne futte rundt i bar mås lidt længere en dag, er mulig, og bliver brugt .

Så for vores vedkommende er det privat med flexible åbningstider og det at arbejde hjemme... ( der er dage hvor de bliver løbet meget stærkt så der kan være ro på når sønnen kommer hjem  )

Her er vi heldige at jeg går fra den ene barsel til den næste, så jeg har god tid til at hente Alexander tidligere fra vuggestue end de fleste. Så hans indkøringsperiode var lang og meget afslappet, hvilket jeg synes har været rigtig dejligt, så vi alle kunne vænne os til den nye situation. Mange siger at selvom indkøringsperioden er forskelligt fra barn til barn, så er det normalt et sted mellem 7-14 dage. Vi har brugt en måned, fordi vi kunne, og det har været rigtig dejligt nemt, og uden nogen skyldfølelser.

Det kommer jo også an på barnets reaktion hvor meget skyldfølelse man får som forældre. Hvis barn er glad og dårligt har tid til at sige farvel, går det lidt nemmere. Men hvis barn er ked af det, så er det ikke så rart.

Havde det ikke så nemt med Oliver dengang han startede, og jeg måtte tit knibe en tåre eller 2 efter at have afleveret ham.

Så er der det med barnets alder, det har jo også noget at sige tror jeg. Har læst ig frem til at der er i starten af vuggestue alderen at barnet finder ud af at selvom mor/far går så kommer de igen.

Derudover så har vores vuggestue et godt råd til forældrene, de ser helst at hvis barnet kan gå, så skal det helst gå selv ind i vuggestuen (i stedet for at blive båret), så både barn og forældre oplever at barn selv går i vuggestue fremfor at blive båret og efterladt.

Håber det gav mening :)

Hej Jeamie,

Hvad hedder dit barn? Jeg vil muligvis gerne bruge dit indlæg i bladet, nemlig:-)

Kh Ulla