Har lige været på hunde-gåtur med veninden. Èn jeg ser flere gange i ugen, og derfor, undskylder jeg mig selv, har jeg den irriterende vane at færdiggøre hendes sætninger.... Tror ikke hun lægger mærke til det - men til tider tænker jeg over det og synes selv jeg er irriterende, for 'hun er sq da gammel nok til selv at snakke'.... Irriterende overmenneske der tror jeg ved hvad hun tænker - men samtalen går nu glidende uden diverse irriterende host fra hendes side, eller stilhed fordi jeg bare er for meget....
Den anden er, at ofte når folk fortæller en sørgelig historie, en dramatisk historie, noget de har problemer med etc så kan jeg altid referere fra noget fra mit eget liv, eller noget jeg har set / læst/ hørt osv.. Til tider tænker jeg 'hold nu kæft mig selv', for det er sq ikke fordi mine historier er bedre eller jeg selv kun får kulør fordi mit trumfer andre - jeg tænker simpelthen at det er synd og nu skal du høre, for du er ikke alene med den smerte / samvittighed osv osv... Men det ER da en dårlig vane 
, lad dem dog ha den historie i fred og lad dem være i det 
. Hold din kæft til du bliver spurgt !! 
Har selvfølgelig et hav andre...
Har i nogle der irriterer jer selv ?
Anmeld
