irriterende forældre 2 forsøg

Jeg prøver så lige at skrive noget denne gang.
Min datter på 9 tager bussen hjem hver dag, forleden dag begyndte hun at græde da hun kom ud af bussen, og ville ikke fortælle hvorfor. Jeg skrev til forældrene til de tre andre børn jeg vidste var med bussen,om de kunne hjælpe mig. Den ene ringede og fortalte at hendes datter havde sagt at en af drengene S havde sagt noget til min datter hun ikke havde hørt og bedt han sige igen, hvorpå den anden dreng B havde sagt, lad være med at sige noget til hende hun er handicappet, det er hun ikke.
Moren til dreng S sender mig en sms med stort set den samme forklaring.
Men så får jeg en sms fra moren til dreng B,han har ikke nogen forklaring.
Nå men så ringer jeg til moren til dreng B og fortæller hvad de andre børn og min datter har sagt, jeg siger så også at det kan jo være han ikke har ment det på en dum måde. Hun ringer tilbage og siger at han sidder og græder og har fortalt hende at han ikke at sagt noget i bussen, hun at hun vil tro på ham.indtil hun har beviser på andet. At der er tre børn der kommer med den samme historie er åbenbart ikke grund nok.
Om aften ringer hun igen, nu har hun snakker med ham igen,og har fortæller at han har sagt hold kæft til hende og giver hende fingeren,men det var nede i skolen fordi hun rullede øjne af ham. Så fik jeg at vide at så var hun jo selv ude om det,og jeg ikke skulle tror hun var så uskyldig.
Jeg blev lidt overrasket, men har fået at vide af andre forældre at det samme er sket for dem.
Undskyld det er lidt langt, havde brug for at komme af med det

Wwwooouuuw.... Så kan du så sidde der og ligne et serve es, kan du!! 

Og det var jo slet ikke hensigten at det skulle køres ud på et sådan plan.. Hmm ja hvad gør man så ? Tager fat i forældrene ansigt til ansigt og forklarer at du er ked af at det hele tog sådan en drejning men at du syntes at mobning uanset hvem det går ud over skal tages i opløbet-noget ?! Hvordan de andre parter vil tage det er op til dem, bare du levere det pænt og derfor selv ved u ikke har 'startet noget'... og så ellers gå hjem og skrig ned i en pude - det ville jeg sq nok ha gjort 

Nøj jeg var blevet gal, havde det været mig det var gået ud over!

Men en saglig snak om mobning og om hvornår det er ok at give fingeren, burde der blive taget med hende.

Jeg har i dag snakket med min datter om det, hun synes bare det er irriterende, for når hun er alene med ham er han sød og rar, men ligeså snart, der er andre drenge skal han spille sej.

Nå, det er sådan noget 'jeg kan helt vildt godt lide dig, men jeg synes det er lidt flovt når andre ser det-agtigt'.. Det er selvfølgelig også slemt nok som det udviklede sig med gråd osv, men det jeg synes er mest øv og barnligt er faktisk forældrenes respons...Men fint nok at traumerne ikke just plager barnet 

den man elsker tugter man...det er bare ikke ret meget værd, når man ikke er så gammel - hvis skolen har en ok antimobbepolitik og tager børnenes trivsel seriøst,  så er det deres opgave, når man som forælder ikke selv kan komme igennem til forældre der er uden for pædagogisk rækkevidde... men man skal selvfølgelig heller ikke skyde gråspurve med kanoner