Er jeg virkelig SÅ mavesur???

Inspirereret lidt af @Meesalith`s 'jeg føler mig som verdens værste mor'... Min søn er begyndt en hel del at spørge ' smiler du mor?'... Feks når jeg forklarer ham at han ikke skal slå med den ting, drille hunden, smadre I-paden i arrigskab osv, men også når jeg som man nogen gange gør, lige når at sige '...åååhhrrr for pokker da også.....', så er den der lige med det samme ..'smiler du mor?'

Der har været lidt problemer med at han feks ikke ville gå på toilettet i børnehaven, og lave prut. Han siger det er fordi han ikke kan lukke døren og er bange for nogen trækker ud mens han sidder der. Han har dog aldrig prøvet det - siger han, da jeg spørger på den mest naturlige måde. Tager en kort dialog omkring det med pædagogen (han har de sidste dage haft ondt i maven og grædt på toilettet derhjemme, fordi det så gjorde av at komme af med det) - jeg troede ikke han hørte det (), men da vi så kører hjem siger han at han har lavet prut på toilettet.. HAAARR DUUUU spørger jeg glad. 'Ja mor, for så bliver du glad'..

Phuuu jeg kunne tude.

Er der situationer som bare giver jeg dårlig samvittighed men hvor i føler i ikke rigtigt kan gøre tingene anderledes ? 

Jeg vil da klart være mere obs på om jeg er så skide sur altid, men jeg tror nu ikke jeg er hverken mere eller mindre end dem jeg selv omgås?! Han er heldigvis så stor nu som jeg kan snakke med ham om tingene - koncentrationen er dog hurtig væk igen. Han har jo fået svar 

ja og han har jo også selv lige opdaget sin egen bevidsthed om humør som virkemiddel...så tror bestemt ikke du skal være bekymret...du virker jo ikke sur sådan generelt her på sitet

Jamen du har så evigt ret ... Takker

Og nej, er faktisk sjældent sur 

Tit synes jeg at al kommunikation med den store (6år) er skænderier. Det er det selvfølgelig ikke, langt fra. Men skænderierne fylder bare mere i hovedet også bagefter. De dræner for energi, og så har jeg det generalt bare dårligt med at skulle skændes med ham.

Bliver frustreret nogle gange og tænker 'ihhh jamen hvorfor kan han ikke bare forstå det første gang' eller lignende. Men det går heldigvis hurtigt over. Og han er jo så dejlig så jeg hele tiden finder overskud og forståelse og gerne forklarer tingene 117 gange :)

Langt det meste af tiden er jeg et meget glad menneske, men som sagt tror jeg bare at de få skænderier fylder mere end de burde i mit hovede en gang imellem.

Nå ok.. Ja det er jo lidt det samme - bare i større format fordi han er ældre .. Og det slider bare helt vildt, ja. Egentlig mere end hvad jeg havde regnet med, for det ville jo være at kunne slå det hen, som de gør. Tror det fylder mere hos os, end dem..

Det tror jeg du har helt ret i. Oliver har glemt det 2 minutter efter, mens jeg går og kan ærge mig over det, eller være lidt ked af det over det hele dagen.

@Janni-Martina. Åh jeg kan høre vi er ens dèr