Min dreng græd da jeg gik fra børnehaven....

ØØØØVVVV! Min dreng på 3 græd da jeg gik fra børnehaven.

Det kan tælles på en hånd de gange han har været ked af det i al den tid han har været i både vuggestue og børnehave...

Han fik lov til at sove lige til han var frisk, og vi legede at vores bil var en flyvemaskine på vej til børnehave og det gik så fint....Da vi så er i børnehaven inde på stuen siger han, at han ikke har lyst til at være der. (det skal siges at han engang imellem godt kan sige han ikke har lyst, men drøner ind og har ikke tid til at sige farvel når vi så er der) Men idag begyndte han at græde, rigtig ked...DET ER SVÆRT!!!! mens jeg siger pænt på gensyn og vinker, er han hos en voksen...jeg sender flyvekys i vinduet som jeg plejer....Når jeg kommer rundt om hjørnet og han ikke kan se mig, får jeg en klump i halsen og bliver ked af det...(Har lyst til at løbe ind og gribe ham og løbe hjem med ham).....Men jeg ved at han hygger sig og har det sjovt når han er der...

Jeg tænker at det lige har været weekend og har haft det hyggeligt med familien. Jeg ved også godt at børn også kan have en øv dag...Måske var det bare så hyggeligt da vi legede på vej til børnehave, så han ikke havde lyst til at være i børnehaven...Måske ved han jeg er hjemme (går hjemme og venter baby), selvom jeg sagde at der ikke var nogen hjemme idag...

Jeg ved vi alle skal opleve det, men det er ikke rart, og jeg bruger en masse krudt på hvad jeg ku ha` gjort anderledes for at han ikke skulle græde når jeg gik....Kender i det?

Min søn er endnu ikke så stor, han er jo kun lige omkring de måneder.

Til gengæld kender jeg det fra mig selv, da jeg selv var barn.

Jeg kan huske jeg skulle i børnehave og jeg blev sat ved en af pedagoerne der hed Vivi, sjovt jeg kan huske det navn den dag i dag, men det kan jeg altså.

Jeg skreg som en stukken gris, da min mor gik fra børnehaven og hende Vivi holdt bare fast i mig, så jeg ikke kunne gå med min mor igen, efter hun havde afleveret mig.

Jeg har altid været noget af en tryghedsnarkoman og har altid fået svigt fra min fars side af, så tror det var det der gik igennem mig, da moar bare gik sin vej, uden at tage mig med.

Senere, kan ikke huske hvor længe efter, der faldt jeg til ro igen og hende Vivi tog godt hånd om mig. Faktisk blev hun min yndlingspedagog fra den dag af og da min mor kom for at hente mig, ville jeg slet ikke med hjem, men ville blive ved hende Vivi :-)

Ikke fordi jeg kan hjælpe dig så meget med det, men fortælle dig at med de rigtige pedagoger omkring dit barn, så skal det hele nok gå :-) Og hvis du evt kune aftale at han har en fast pedagog, som kan tage imod ham, som min mor gjorde, så han ikke hver dag skal tages imod af en ny 'fremmede', så kunne det måske også mindske han' angst eller hvad der ellers køre rundt inde i ham, når du aflevere ham og går igen ;-)

Min søn på 3, 5 havde det også sådan i starten, og kan til tider stadigvæk, hvis feks der står en anden i vejen på den bænk ved vinduet, hvor vi vinker og kysser farvel. Han kunne tage det andet vindue, men sådan tænker de ikke lige dèr. Hele verdenen går i tu .. Lige dèn dag gik jeg tilbage og trøstede /puttede med ham, hvorefter vi aftalte han tog det andet vindue. Men det var også fordi de to pædagoger han er knyttet til tog sig af andre børn, lige dèr.. Ellers plejer de at være meget obs på situationer, og om der skal bruges lidt opbakning til farvel.

Min søn kan også finde på at sige 'jeg vil ikke i børnehaven', men når vi kommer er der til tider knap nok tid til at sige farvel. Men lige der hvor han ikke vil i børnehaven sker der noget andet spændende, og tidshorisonten med før, nu og efter eksistere ikke som et håndterligt begreb. For lige nu er det øv at være i børnehaven for hjemme er bedst, og lige NU er Theis den fedeste i verden så nu vil jeg være i børnehaven.

Men ja, hjertet rives i tusind stykker når poden græder - men jeg går sq der ind igen hvis ingen er der til at bakke ham op. Kan dog ikke huske flere tilfælde end det ène pt, så helt ramt af svigt er han nu ikke 

Hej igen

Vil lige sige at Jacob har haft det rigtig fint i børnehaven, og var glad da jeg kom. Pædagogen som vinkede med ham var der også da jeg kom, og hun fortalte at han stoppede med at græde da han ikke kunne se mig mere. De gik ind på stuen og så løb han over og legede med dem han plejer :0)

Hun sagde også at de til en hver tid ville ringe hvis nogen børn blev kede af det i længere tid....Og det ved jeg godt! Jeg er fuldstændig tryg ved institutionen og de voksne som er tilknyttet hans stue. Han er meget tryg ved at være der. Så det handlede nok mest om mig selv, og om det at gå fra ham når han var ked. Pædagogen sagde også at det sikkert var fordi det havde været weekend, og det er hyggeligt at være sammen med familien...

Så alt er vel :0)

Det lyder ihvertfald ret normalt og genkendeligt . Også at pædagogerne ringer hvis de små poder er helt opløste og utrøstelige 

Jeg oplevede det et par gane med min søn også, men fik også at vide af pædagogerne at han stoppede med at græde meget hurtigt og løb ind og legede med de andre børn.

Der var dog en gang hvor det var ekstra meget gråd, og der gik jeg rundt om hjørnet og ventede i et par minutter, og ringede derefter til børnehaven og spurgte om han stadig var ked af det. Han havde allerede travlt med at lege, men hvis han stadig havde været ked af det, så havde jeg gået tilbage og trøstet, evt. taget ham med hjem.

Pædagogerne har altid sagt jeg var velkommen til at ringe og høre, og at det selvfølgelig er okay at være bekymret som forældre.

Men det er nu også vigtigt at lytte efter sit barn, og hvis han tit siger at han ikke vil i børnehave kan det være der er noget galt. Det fandt jeg ud af med min trolds første børnehave. Han ville aldrig i børnehave, og fandt så desværre ud af at pædagogerne mobbede ham. Det blev taget til kommunen, og jeg fik ham fjernet. Han kom derefter ned i en fantastisk børnehave som jeg aldrig kan rose nok for deres omsorg og åbne arme mht min trold :) Nu går han så i SFO og alt er godt :) Men jeg lytter meget til mine børn nu, og er blevet en del striksere overfor vuggestue/børnehave osv. Det er jo ens kæreste eje man aflevere... :)

Nå nu kom jeg vist ud på et sidespor... Anyway er glad for din dreng havde en god dag :)

De mobbede ham simpelthen ?? Ej hvor uhyggeligt.. Jeg griber lige 'sidesporet' .. Hvad skete der ?

De satte ham sammen med de små børn selvom han hørte til storbørnsgruppen, og nægtede ham at lege med storbørnsgruppen.

Hvis Oliver blev drillet af nogle andre børn var det ham der fik skæld ud.

En dag stod jeg og så en dreng kaste sand og småsten på Oliver og en lille pige. Pigen og Oliver stod og græd, og en pædagog gik direkte over til Oliver og skældte ham ud.

Så blev jeg tosset for at sige det mildt. :)

De ville heller ikke hjælpe ham med at smide bleen, og blev ved med at give ham ble på i børnehaven, selvom han var blefri herhjemme.

Når de så havde givet ham ble på skiftede de ham ikke resten af dagen.

Så det var en meget dårlig oplevelse i den første børnehave.

Men som sagt fik jeg ham flyttet til en anden som var rigtig god :)