Hårdknude

Vores parforhold er gået lidt i hårdknude - det vil sige at vi stadig elsker hinanden og gerne vil være sammen, men vi mangler lidt hjælp til at få kommunikeret hvad der er galt. Parterapi er voldsomt dyrt og det vil koste os 10.000kr hvilket vi ikke synes vi har.

Så nu er det at jeg lige vil høre om i har nogle forslag til hvordan vi kommer videre? Vi skændes ikke rigtig - gnisten mangler på en eller anden måde, men samtidig er vi enige om at vi skal være sammen.

Jeg har set i de unge mødre at Katarina og Peter spiller et eller andet spil fra en parterapeut - nogen der kender til sådan noget der vil kunne hjælpe os?

 

Ps har været til lægen og der er ingen hjælp at hente der.

Jeg fik på et tidspunkt spillet EGO i julegavepakken fra arbejdet - det er super...man skal gætte på, hvad man tror den anden svarer at han/hun tror man selv svarer på alle mulige spørgsmål - nogle lige til at gå til...andre lidt mere rå/følsomme...vi morer os stort - især jeg, der fører 18-2 i spilstatistikken - kæresten indrømmer så gerne, at han faktisk lærer en del undervejs, fordi han er mere opmærksom end i hverdagen...især jo, når han skyder totalt ved siden af med sine svar  ;-)

Start med at planlægge partid. uden tv, pc , tlf osv.

Hav en aften i ugen hvor i sætter jer ned og snakker sammen om hvad i gør jer af tanker pt, og som ikke kan udsættes til fordel for vasketøj.

Og smid jogging-bukser ud!!! Der er ikke noget der inviterer til at slaske i hver sin ende af sofaen som joggingbukser.

Dans sammen i stuen, giv masser i knus og kram i løbet af en dag, snav som var i teenagere, når i alligevel krammer -der bliver udvekslet en del hormoner. Generelt synes jeg berøring er vigtig for at få lidt gang i forelskelsen, når det kører lidt trægt. Og kedelig rutinesex gælder ikke som berøring. Man skal have fat i de områder som man forsømmer.

 

Det føles komplet åndsvagt at tage stig på bagdelen, når han tømmer skraldespand, når man ikke er 'in the mood', men ikke desto mindre, bliver han glad og små-forfjamsket, og det gør mig glad. Og han får også mere lyst til at nusse mig i håret, mens vi ser en eller anden dødsyg genudsendelse af en van damme film på dr2, fra vores komfortable sofa.

Sid tæt og hold om, i stedet for at sidde hver for sig. Flet fingre når i alligevel går rundt i rema sammen og handler ind. 

 

Det er det der virker allerbedst her. Håber i snart får lidt gnist igen.. De der træge perioder kan virke enooormt lange!

Det spil må jeg vist prøve at få fat i.

Det kunne måske give lidt at tale om.

Det hjælper ikke at planlægge tid uden tv osv for vi sidder bare og glor på hinanden. Det går ikke at det sådan er på kommando - det dur vi slet ikke til.

Men tak for forslag

Det er så hårdt for parforholdet at have små børn!

Jeg kender godt den der med at man aftaler at slukke tv'et og så bare sidder og glor. Men prøv det alligevel. Det tager tid at begynde at snakke sammen igen - det kommer ikke bare af sig selv fordi man slukker tv'et. 

Måske kunne en start være - hvis I har mulighed for det - at gå i biffen eller noget andet, som ikke kræver at man sidder og snakker. Det kan være lidt af et pres at gå ud og spise og så sidder man der og har ikke noget at sige til hinanden. Så er det lettere med en bif-tur eller en koncert eller sådan noget. Lidt ligesom da man startede med at date :-)

Eller se en film sammen derhjemme. Fx kan I skiftes til at vælge fredagsfilmen. Træk en flaske vin op og put jer sammen i sofaen. 

Det er selvfølgelig bare en start, for det redder ikke parforholdet. Er der ting I trænger til at snakke om? Ting der ligger og lurer som aldrig er kommet ud? 

Og så synes jeg berøring er enormt vigtigt. Selv rutinesex kan være godt. Eller I kan prøve nye ting. Køb en Kama Sutra bog og prøv noget nyt eller eksperimenter med ting I ikke har prøvet før. 

Jeg tror det vigtigste er at få nogle oplevelser sammen - uden børn - som giver jer samhørigheden tilbage. Det er i hvert fald det som har virket bedst for os. Så kom snakkene bagefter. Det er svært at snakke om forholdet på kommando, så start med at få intimiteten tilbage.

Hvis vi pludselig ikke har rørt ved hinanden et stykke tid kan en af og fx sige at nu er det tid til et Hollywood-kys, som er et af de helt store film-kys :-) Det er sjovt og gør at det hele ikke bliver tante-kys og madpakker :-)

Vi har nogle gange været uden børn og det er rigtig dejligt, men jeg synes ikke at vi får snakket rigtig sammen - sådan hvor man snakker om alle ens tanker og ønsker. Det er min mand ikke så meget til (som så mange andre mænd), men det føler jeg vi mangler. Vi snakker om alle de dagligdags ting uden problemer og min mand har også taget en meget større del efter jeg er startet i skole, men jeg savner at vide hvad han føler og tænker.... Det er bare rigtig svært.....

 

Og intimitet er der ikke meget af - jeg gider ikke rigtig når jeg føler det andet mangler og manden bliver fustreret over manglende sex og føler at jeg er ligeglad med ham og så kører det. Så kommer han med småperverse bemærkninger og så står jeg helt af

 

Så det er bare rigtig svært ligenu.....

Jeg tror, at mange kan genkende, at livet med børn tager meget tid, og pludselig går parforholdet op i at strukturere hverdagens mange gøremål.

Hvad plejede I at lave, inden I fik børn? Sad I og talte sammen meget der?

Jeg kan personligt ikke bare sætte mig til rette, og så skal der ellers tales følelser osv., og måske har din mand/kæreste det på samme måde?

Istedet vil jeg foreslå, at I laver nogle aktiviteter (muligvis kan børnene endda være med). F.eks. tage godt med tøj på og gå en frisk lang tur i løbet af weekenden, hvor der er tid til at tale sammen, men man laver samtidig også andre ting. Nu kan jeg ikke lige huske, hvor gamle dine børn er, men ellers kan de måske være hos naboen et par timer, mens I går en tur.

Ellers kan det være hyggeligt at spille backgammon eller andre spil om aftenen. Så er der mulighed for snak, men uden at det bliver for påtaget

Håber du får nogle råd herinde, du kan bruge til noget...

Syntes du skal prøve at gå den tur alene så du finder dig selv 100%. i en travl hverdag med unger og alle mulige huslige gøremål glemmer man hurtigt sine egne behov, følelser man kan hurtigt føle at livet kun handler om at varte alle i hjemmet op. Når du går den tur alene og finder dig selv så tænk på hvad du godt kan lide ved din partner og de ting han gør for dig og dine børn. derefter hvad det var du faldt for dengang i startede med at være sammen, du skal bare mærke 100% inden i så alle dine tanker og følelser får frit løb. husk et stykke papir så du kan skrive stikord ned. når du kommer hjem beder du din mand om det samme. Husk du er ikke alene om det, han kan også gå med følelser i klemme. 

Når i begge har jeres stikord så sæt jer ned foran hinanden helst på gulvet hvor der ikke er andre ting at kigge på jeres tanker skal være hos hinanden og ikke alle mulige andre steder. 

Nu starter din mand med at fortælle alt negativt han har skrevet 

du må ikke afbryde. 

Så er det din tur til at fortælle det negative

han skal heller ikke afbryde

 

UDEN AT SNAKKE OM NOGLE AF DE NEGATIVE TING 

 

så starter din mand med at fortælle dig alt positivt. 

der efter er det din tur.

 

Denne lille leg er en følelsesmæssig rutsjebane. den reder nok ikke hele situationen men det er da en start. det var noget jeg engang så på tv :) det skulle lige sige man ikke må trøste undervejs først når i er færdige :) 

 

Nu kender jeg jer ikke godt nok til at vide noget om hvad problemet helt præcist er, men jeg kan da sige at hvis vi har problemer, er det helt sikkert fordi sexlivet halter. For os er det alfa og omega med et velfungerende sexliv og vi prioriterer det meget højt. Det betyder at ungerne får lov at spille computer lørdag morgen, så vi kan 'sove længe' og at de af og til bliver plantet foran fjernsynet om eftermiddagen, så vi kan 'rydde op i soveværelset'. Vores køkken ligger ikke sammen med stuen, så en quickie under madlavningen er også ret brugt her omkring :P Det fungerer fint for os og jeg ville ikke kunne trives uden :) En anden ting vi prioriterer højt er tid til bare at snakke sammen, så mindst én aften om ugen sætter vi aftenen (altså efter børnene er gået i seng) af til bare at være sammen. Ingen fjernsyn, computer eller andet i den stil - kun brætspil hvis vi vil lave noget andet end at snakke :) Vi spiser også af og til ungerne af med spaghetti og kødsovs og så spiser vi noget lækkert i fred og ro når de sover. Det er rigtig rart at have et måltid uden forstyrrende snak, men med masser af øjenkontakt og nussen :) (Og misforstå mig ikke - jeg elsker mine børn uendelig højt, men nogle gange har jeg behov for at være alene med min mand)