Dagplejemor for egne børn/tvillinger

 

Hej Mona. Velkommen til 

Det er godt nok noget af en mundfuld!

 

Jeg må tilstå, at jeg ikke tror at det ville fungere for mig. Da min barsel sluttede trængte jeg så meget til at komme ud blandt andre voksne - men hvis du kun har nydt de sidste 12 måneder, så vil det måske ikke være tilfældet for dig.

Ang. dit job og hvordan jobmulighederne vil se ud efter 4 år uden arbejde kan ingen jo spå om, men jeg synes at du skal tage en snak med din fagforening om det - de må alligevel have nogle bud. 

Ang. stimulering af børnene, så tror jeg såmænd godt at du kan klare den. Før i tiden gik alle børn jo hjemme med deres mor indtil de skulle i skole. Men det kan da godt være at det bliver hårdt for dig 

Jeg tænker dog, at de godt kan få en svær start når de skal i børnehave hvis de ikke er så trænede i at danne sociale relationer og navigere i store grupper. 

Det jeg spekulerer mest på er dog det at du skriver at du vil være privat dagplejer for dine egne børn. Hvordan finansieres det? Findes der stadig kommuner der vil betale forældre for at passe deres egne børn? Eller påtænker du at tage flere børn ind?

Og har du tjekket om jeres økonomi kan bære det? Hvordan med pensionsindbetalinger - et hul på 4 år er en del...

Håber, at du kan bruge min ydmyge mening til lidt - jeg er dog ikke hverken pædagog eller andet der har en faglig ballast til at svare - blot en anden mor.

Åhhh jeg synes det lyder skønt  - jeg var blevet hjemme i hvert fald et år ekstra hvis vi havde haft råd. Min erfaring er at det tidligst er ved 2-2½ års alderen at det rigtig betyder noget at danne sociale relationer i en institution. Ikke at det ikke sker før, men hvis du kan finde nogle legestuer eller lignende hvor de kan møde andre børn og ellers sørge for at se venner og familie med børn jævnligt, så tror jeg at de vil klare det fint.

Jeg tror ikke at det nødvendigvis bliver slemt for dem at starte i børnehave bare du sørger for at de bliver passet ind imellem så det ikke er helt nyt for dem til den tid.

Med hensyn til dit job kan jeg ikke råde dig, men med hensyn til dig selv og ungerne ville jeg helt sikkert gøre det. Når nu du også har nydt at gå hjemme er det jo oplagt. Har du ikke nogle andre veninder der snart skal på barsel eller noget, så du kan se nogle voksne? Ellers kan du tjekke fof og aof - de plejer at have en del for mødre der går hjemme med ungerne.

Tusind tak for jeres gode betragtninger:

 

Spunk: God ide med Fagforeningen - kan jo høre dem ad , om de har nogle fortilfælde, og om de i så fald ved noget om, hvordan det var at komme tilbage til arbejdsmarkedet (hvor let)..

 

Vi bor i Københavns Kommune og der har man mulighed for enten at være ansat som privat dagpleje til pasning af to børn (jeg er så så heldig, at det kan være mine egne to - ellers låner folk som regel et andet barn) alternativt kunne jeg have valgt at få tilskud til pasning af egne børn - jeg ville ca. ende ud med det samme:

 

Privat dagpleje: Løn 14.400 - betaling for at have dem i min egen dagpleje til kommunen 4800 (efter søskenderabat), og så skal jeg selvfølgelig betale noget skat, men jeg har et fradrag på 47% fordi jeg skal købe økologisk mad for lønnen.

 

Tilskud til pasning af egne børn : Ca. 7000 pr barn som man skal betale skat af.

 

Vores økonomi kan bære det, og jeg er kun 27 - min mand startede først med at betale ind til pensiuon som 30årig, så det tænker jeg ikke, burde være et problem:-)

 

Signe: Tak for dit input med at din erfaring siger, at det først er ved 2-2/12 års alderen, at de begynder at danne sociale relationer. Jeg vil som sagt gå fast i samme legestuer, så der møder de vel også nogle andre:-) Og godt tænkt mht. veninder, der skal på barsel - har i hvert fald en rigtig god veninde, der planlægger en graviditet:-)

 

Tror det ender med, at jeg gør det, men hvis der er andre der har nogle gode betragtninger, så skriv endelig:-)

Det er altså ikke korrekt, at børn først danner sociale relationer når de er omkring 2-2,5år. Det starter allerede for de børn der går i vuggestuen, helt ned i 1 års alderen. Jeg har i mange år arbejdet med vuggestuebørn, og det er netop i den alder, at de første spæde trin til sociale relationer, med giv og tag lege, speling i hinanden, og stimulering af den voksne der gør at de bliver små sociale væsner...

Titte jeg mener heller ikke at der ikke dannes relationer overhovedet, men jeg har ikke følt med mine egne børn at de havde behov for/glæde af at gå i vuggestue før det. Ikke at de har været kede af det, men det ville have været nok at se andre børn nogle gange om ugen. Og når man så har to på en gang kan de jo give hinanden en masse. Så det jeg mener er at jeg ikke tror at børnene kommer til at mangle stimuli på nogen måde.

Mine børn er startet relativt sent i institution (de har været tæt på to år) og det har aldrig været et problem - snarere tværtimod. Personligt synes jeg det er noget fis at 'børn har behov for at gå i vuggestue'. Det har de altså ikke og de kan udmærket trives med at gå hjemme hos en mor, der gider - specielt hvis man sørger for at gå på legepladsen (om eftermiddagen) og i legestue en gang eller to om ugen. Der er jo også mulighed for at gå til noget mor-barn gymnastik hvis man gerne vil det. Jeg tror jeg ville lade dem starte i vuggestue omkring de 2-2½, så de kunne få ½ års tid til at vænne sig til at gå i institution - et sted hvor de var størst og ikke mindst. Jeg tror nemlig det kan være en barsk omgang at starte i børnehave når man aldrig før har prøvet at gå i institution. Og min største bekymring ville klart være arbejdsmarkedet. Det ER bare ikke ret nemt at få job efter så lang tid - i hvert fald ikke i disse tider. Men det afhænger jo også pænt meget af hvilken branche du er i. For mit eget vedkommende har det ikke på noget tidspunkt været svært at få job - heller ikke efter en lang barsel :)