Jeg arbejdede som hjemmehjælper et halvt års tid i 90'erne, og jeg må sige, at der var der enorm forskel i behovet for rengøring, som ikke mindst havde grund i den enkelte ældres fysiske formåen. Hvis man er fysisk svag, kan der være større risiko for, at man taber ting, deriblandt også mad. Og man har helt sikkert sværere ved at samle ting op fra gulvet - det er sådan set umuligt for mange.
Dermed kan behovet for rengøring være meget større hos en, som slet ikke kan samle den tabte tallerken og leverpostejsmad op fra køkkengulvet, end hos den lidt friskere, som kan samle op, og måske lige kan nå ned med en klud. Og hvis det er en ældre, der ikke har kontakt med mange andre end hjemmehjælpen, så kan den leverpostejsmad godt gå hen og blive lidt vel spændende med tiden...
Og ikke alle har lige let ved at komme på toilettet - og sidde rigtigt, mens man sidder der. Det kan være grimt nok, når der går 2 uger i mellem rengøringen...
Jeg ved ikke hvordan det er i dag, men dengang i 90'erne kunne jeg opleve at komme direkte fra en smådement person, hvor alting flød, og hvor man aldrig havde tid til at få ordnet bare de basale ting ordentligt, og så ud til et hjem, hvor der var skinnende rent, når man kom og hvor man så blev sat til at pudse standerlamper og messingdørskilte, for der var - nogle gange, nogle gange ikke - kommet et lille fingeraftryk på. Så blev jeg sgu lidt forarget - den tid kunne være blevet brugt til at få vasket fru Jensens gennemtissede tøj, få gjort RENT i hendes køkken eller givet hende et rigtigt bad. Man kan vel godt bede folk om at tænke over, hvilke ting der er vigtige - og hvilke man måske i virkeligheden godt kan leve med, så der bliver mere tid til dem med større behov.
Og det var ALTID de tidligere hjemmegående husmødre, der var de mest krævende, ikke de gamle arbejderkvinder (der ret beset har betalt langt mere til 'systemet' end de hjemmegående).
Man kan godt argumentere for, at folk med en vis indkomst selv må betale, hvadenten det er helt eller delvist - men det evige spørgsmål er så: Hvor skal man sætte grænsen?