Er du samler eller udsmider?

I øjeblikket kan man på TV se programmer om ekstreme samlere, og her har de jo virkelig fundet nogle folk, der ikke har smidt noget ud i årevis...

Både min søster og jeg har svært ved at smide ud (dog ikke i ekstrem grad ) men vi foretrækker helt sikkert at give tøj, ting og sager videre til andre, der kan få brug af det, fremfor bare at smide ud.

Jeg har også indført, at jeg har en stand på et loppemarked et par gange om året, så børnenes tøj og legetøj kan give glæde hos andre.

Smider I uden tøven ud, eller har I det med at gemme?

Gemmer I også børnenes legetøj til kommende børnebørn, eller ryger det videre, når børnene er vokset fra det?

Vi har herhjemme en regel om, at der ikke må sættes noget på loftet som ikke kommer til at blive brugt igen. Men i og med der ikke er nogle børn her endnu, så kan det godt være at det bliver lavet om med tiden..... :laugh: Men generelt er jeg ikke god til at sælge ting, jeg forærer det væk istedet for, og bliver glad for at modtageren kan bruge det. Fx efter mit vægttab, så har jeg givet mit tøj væk, det der var pænt og brugbart, og resten røg til genbrug, eller i skraldespanden. Jeg burde måske have taget penge for det, fordi det har været en stor udgiftspost at skifte min garderobe helt og aldeles, også sko og støvler. Men det har jeg ikke gjort!!

Jeg er udsmider/giver videre. Har gemt børnetingene fra tøsen da jeg regnede med en mere, men når den næste er færdig med det, ja så ryger det ud eller giver videre. Kan være et par enkelte ting for sentimentalismens skyld.
Ville ønske min mor var udsmider for kun gemmer alt , og forbinder ting med folk så hun har alt for meget lort liggende. Dog ikke helt til fjernsynet.

Jeg er nok lidt en blanding. Giver (næsten) alt fra ungerne videre - det vil sige at jeg gemmer det allerbedste for jeg håber jo på et barn mere om nogle år. Men ellers ryger det meste videre til venner og veninder der har yngre børn. Elsker selv at arve en sæk tøj.

Gamle møbler synes jeg har rigtig meget charme og dem kan jeg have svært ved at skille mig af med ligesom køkkenudstyr skal være helt kaput inden det bliver kasseret.

Jeg er samler i den forstand at jeg har tonsvis af køkkengrej, da jeg altid lige kan se en ret eller noget det kan bruges til. Og ungerne mangler absolut heller ikke tøj.

Men jeg gemmer ikke ting som jeg kan se vi ikke får brugt igen (og slet ikke gamle aviser, affald eller afføring - som nogle af dem i tv gør)

Nok en kombination

 

Jeg elsker at købe bøger, har en forkærlighed for kogebøger. De bliver ikke brugt så meget, men er fede at finde inspiration i. Jeg har næsten en hel hylde i køkkenet, men har overvejet, om der er nogle af dem som jeg skal give væk, eller sende i en genbrugsbutik.

 

Pigernes tøj, bliver givet vidre, når den yngste er færdig med at bruge det, til en veninde. Jeg kan godt lide tanken om genbrug. En del af det kommer fra genbrug, min mor arbejder som frivillig i en genbrugsbutik, og hun finder tit fede ting.

 

Legetøj, er vi ikke nået til at ryde ud i endnu. Men her i byen er der en gang om året (tror jeg nok) et børne loppemarked, hvor ungerne sælger deres gamle ting. Det tror jeg at vi med tiden vil benytte, for der er allerede mange ting, som de kommer til at vokse fra.

 

Herhjemme har vi vurderingsperioden.



HVis der er noget vi ikke nænner at smide ud, men som egentlig burde blive det kommer det i karantæne.

Det bliver pakket væk i 3 mdr, og har man ikke skænket det en tanke, så har vi nok ikke brug for det og det ryger ud.



Ud er for det meste = genbrugsbutikker.

Vi har hverken loft eller kælder i vores hus på 84 kvm, så der ryddes jævnligt op i tingene.



Stig har nok lidt samler-gen i sig. Han er elendig til at smide fx deo, shampoo- og parfumeflasker osv ud, hvis der er en microskoåisk rest deri - for så er den ikke tom. Og jeg hader det. Han brokker sig ofte over han ikke har mere dit og dat, men jeg har ikke en ærlig chance for at se det, når jeg lige danner mig et overblik mht indkøbslisten. Det gælder i øvrigt også remoladetuber, mælkkartoner osv.

Er desværre langt mere samler end udsmider. Og de gange, hvor jeg tænker, at NU skal det være løgn, nu smider jeg UD i stedet for at gemme, viser det sig desværre ofte, at jeg får smidt noget ud, som jeg virkelig hellere skulle have gemt. Gerne nogle af de umiddelbart udefinerbare 'dimsedutter', som man ikke liiige kan huske hvor kommer fra, som så f.eks. var spidsen af drengens elskede rumskib, eller dengang jeg smed en rød, polstret knap ud. Som var fra den snedkerbyggede sofa jeg har arvet, og som jeg kunne have solgt til gode penge, hvis den nu ikke havde manglet en (&%¤!) knap...

Eller den gang jeg i et øjebliks udsmids-eufori smed min barn- og ungdoms DAGBOG ud. For NU skulle der ryddes ud i alt det overflødige... Rigtig, rigtig dum beslutning, som jeg virkelig har ærgret mig over siden.

Så nu ved jeg efterhånden, at nok skal man smide ud - men med måde og omtanke! Og er jeg i tvivl om, hvor en dippedut kommer fra, så skal den altså have lov at ligge lidt, inden jeg smider den ud.

Da min eks flyttede, fik jeg ryddet ud i skuret - og fandt enormt meget, som jeg kan huske, at eks'en netop havde argumenteret for at vi skulle beholde, da vi flyttede ind 4½ år tidligere, for 'det kunne man måske godt få brug for'. Og det meste var blevet derude i alle årene, glemt og gemt, men tog jo plads op, som kunne være blevet brugt langt bedre.

Så nu tænker jeg: Ja, måske kan man få brug for det - men i hvilken situation? Er det vigtigt at gemme al mulig ragelse i årevis, fordi man evt får brug for det engang? Og hvor sandsynligt er det, at man overhovedet HUSKER, at man har haft sådan en ting stående i kælderen, på loftet, i skuret i årevis? Og er tingene overhovedet up-to-date? En gammel printer bliver ikke mere kompatibel af at samle støv i flere år

Man skal kun gemme tig, man ved man får brug for, eller som har affektionsværdi. Ting, som (man er enige om!) f.eks. er knap så kønne længere, skal ikke gemmes - de bliver ikke kønnere med tiden!

Og ting, som er gået i stykker... Skal repareres eller smides ad H til!