Åh nej, er det allerede weekend igen...?!

Hejsa. Jeg er rimelig ny herinde, men har brug for nogle gode råd. Jeg har en datter på 16 måneder, og en datter på 2½ mdr. Det drejer sig om den ældste datter. Som overskriften siger, så fik jeg netop den tanke i fredags, 'åh nej, er det allerede weekend igen'... Det er simpelthen frygteligt at man kan have det sådan, jeg blev virkelig skuffet over mig selv. Problemet er, at vores ældste datter er umulig i weekenderne, medmindre der sker noget hele tiden, og hun er mandsopdækket og vi hele tiden finder på noget nyt at aflede/underholde hende med. Hun er pylret, vil op, når hun kommer op, vil hun ned, så vil hun op igen osv. osv. Det er virkelig hårdt at være 'på' hele dagen, samtidig med at man skal prøve at få lavet lidt mad og husligt arbejde, og tage sig af lillesøster også (som heldigvis sover meget - endnu). Og det er rigtig svært at undvære far, men forholdet begynder også at få lidt ridser, da vi virkelig er kørt helt ud hvor overskuddet ikke længere findes, og hele weekenden bare er en kamp for at få tiden til at gå, til det igen er dagplejetid. I dagplejen er hun en glad pige som sagtens kan lege selv, ved siden af de andre børn, men som også nyder at dagplejeren sidder og leger med dem meget af tiden. Og er vi på besøg hos familie eller venner, kan hun også sagtens tulle rundt og finde på noget selv, og er i vældig godt humør, men så snart vi er hjemme igen, begynder utilfredsheden og en form for rastløshed hos hende. Hun har haft sådanne perioder før - også inden lillesøster kom til verden - og jeg har altid siddet meget på gulvet og leget med hende, men det er som om det heller ikke er nok længere. Jeg ved ikke hvad hun vil og hvad hun forventer af os, eller hvad der skal til for at hun kommer til at 'hvile i sig selv' i en sådan grad at hun kan være tilpas herhjemme, uden at skulle sidde på armen eller gå rundt og klynke. Jeg aner ikke hvad det kan være, om det er pga. lillesøster, fordi vi ikke er nærværende nok, fordi vi altid har rost hende (for) meget og siddet (for) meget på gulvet hos hende?? Har nogen oplevet lignende, eller ligger inde med nogle tanker omkring hvad årsagen eller løsningen kan være? Eller hvem man evt. kan henvende sig til, med denne bekymring. Jeg bryder mig bestemt ikke om, at min ellers glade datter, skal være ked af det når hun er hjemme...

Umiddelbart tænker jeg, at det kan skyldes flere ting... lillesøster er jo ret tæt, på kan jeg se, og måske er hun begyndt at fylde mere i familien også? Og så er hun jo lige i en alder, hvor hun inden alt for længe skal i børnehave (formoder jeg), så mit bud er, at det ændrer sig igen, når hun skal bruge sin energi på de ældre børn og nye rutiner i børnehaven. Indtil da ville jeg overveje at give hende noget solotid, hvis det er muligt for jer. Gøre det til noget særligt at tage alene i svømmehallen med hende fx. Så kan weekenden måske blive hyggelig for jer alle igen... ;) Hold os opdateret om, hvordan situationen udvikler sig... og der er jo en del herinde med børn i den alder, så mon ikke andre kan nikke genkendende til den fase... 'the terrible twos' som de siger i USA :)

læs min: føler mig som en dårlig mor... Jeg ved præcis hvordan du har det. Tøsen derhjemme er på konstant, der skal ske noget HELE tiden og er trodsig samtidig med og jeg er ved at gå op i limningen og haft så dårlig samvittighed over at jeg bare sidst på dagen har glædet mig til hun skulle i seng. Det er skrækkeligt at have det sådan og jeg ved heller ikke hvad jeg skal gøre. Prøver at kæmpe de nødvendige kampe, men syntes det er hårdt, det indrømmer jeg gerne.

Har i prøvet at sætte hende igang med nogle ting? Det kan måske være svært selv at starte. Hos os kan de små godt sidde og tegne, lave perleplader, puzzlespil og lign. når vi bare er i samme rum.

als: Ja, jeg har fulgt med på din tråd, og kan sagtens se at vores problematik ligner din meget. Jeg tænker om det virkelig bare er en fase, eller om vi generelt gør noget forkert, eller forventer noget der er meget urealistisk, men hun har haft perioder tidligere hvor hun bare har været glad og tilfreds og har tullet rundt og kigget til det hun lige synes var spændende, osv. Så vi ved hun kan. Det er jo heller ikke fordi jeg regner med eller forventer at hun kan passe sig selv, men jeg føler det er os forældre der gør noget forkert eller ikke gør nok for at hun skal have det godt :dry: Signe1704: Det er yderst sjældent det lykkes at finde noget hun gider mere end 2 min, og så snart jeg rejser mig for at hente noget, og tilmed siger at jeg kommer igen med det samme, så har hun rejst sig, og er fulgt efter, og vil op. Webredaktøren: Hun er kun lige godt et år, så der er lang tid til bhv. Vi har i mange weekender nu faret rundt til det ene og det andet for at der skulle ske noget for hende, for så er hun jo i godt humør, men det magter vi bare ikke længere, vi er helt flade og har virkelig brug for en enkelt dag hjemme ind imellem, og tænker at det på en eller anden måde burde være muligt at få en søndag til at forløbe bare nogenlunde hyggeligt og med nærvær og ro, uden klynken. Jeg føler ikke vi tilsidesætter hende, hun får om muligt endnu mere opmærksomhed nu, end før lillesøster kom, men måske er det det der er galt? At hun har så meget brug for opmærksomhed og anerkendelse og ros hele tiden, fordi vi har vænnet hende til det, og gjort hende mere uselvstændig på den måde?? Eller er det mon bare en fase som vi overanalyserer helt vildt?? :ohmy:

Ahh, jeg havde læst det som 2 1/2 ÅR og ikke måneder... Ok, så hun er kun 16 mdr.! Selvfølgelig skal I kunne være hjemme i weekenderne, men måske skal hun lige vænne sig til, at I nu forsøger at få ro på... Måske kan I prøve at inddrage hende i de kedelige weekend gøremål så som at sætte vask o.lign. Kan huske at min datter i den alder kunne sidde ret længe i køkkenet og fylde vaskemaskinen op, mens jeg så ordnede noget andet praktisk ;) Hun fik os en legetøjsstøvsuger, så hun kunne gøre rent sammen med os... til tider blev det så også kedeligt, og så fandt hun i stedet noget af sit legetøj frem :cheer:

Det lyder nøjagtig som det Alma var/er igennem. Det aller bedste pt er en time-out. Ikke en stol i brggerset eller lign, men en weekend, en dag eller lign hvor hun er hos bedster, en veninde eller lign, så i lige får ro på hovederne igen, og datteren også får lidt luft. Hvordan deler i det op? Sørger du for at have alenetid med hende også? Her hjælper det rigtig meget at indrage Alma. Hvis hun bliver 'en kæp i rø...', kan hun som regel afleves ved; vil du finde adams sut, hvor er du dog bare en mega sej storesøster. Således at der høstes lidt ekstra ros for at deltage aktivt i 'samarbejdet'. OG det er en glæde at man har en lillebror/søster, og der ingen grund er til at bekymre sig/klæbe. Men det skal gøres til en glæde, for det er det ikke bare automatisk. Selvfølgelig vil hun være hvor du/i er. Du har sugemallen ved dig meget af tiden, og den 'store' vil også være din lille pige/baby. Hun mangler ord, og har svært ved at udtrykke sig og selvfølgelig bliver hun træls, når i ikke forstår hende. JEg ville tage hende med i 'alt' hvad jeg laver og give hende små opgaver der passer til hendes alder. Hun kan tørre sofabordet, mens du rydder legetøjet samme ved siden af osv. Det tager da længere tid, men den er hurtigt indhentet ved de sparede 'diskussioner'.

Ahhh jeg havde også læst det som 2½ år Ja så er det jo ikke helt det samme man kan...

Tusind tak for jeres input - det har også været rart for mig at høre at andre har oplevet lignende, så er det nok ikke os der er helt galt på den :silly: De forslag der nævnes, er alle afprøvet - vi føler at ALT er afprøvet, for at gøre vores lille pus tilpas, men må nok se i øjnene at det er en overgang, og at det bare vil være sådan. Nogle dage kan jeg ikke få lov at rydde ud efter frokosten, andre dage er det alt hvad jeg foretager mig, hun protesterer over. Er på barsel med den lille nu, så rengøring og tøjvask er ordnet inden weekenden, så vi snakker de mest basale ting som at tørre køkkenbord af og dække på bordet, der kan være svært at 'få lov til' uden skrig og skrål. Vi bider tænderne sammen, og kommer forhåbenlig helskindede ud på den anden side engang - ligesom mange andre har gjort :cheer: Tak for jeres tid og gode råd :)