Føler mig som en elendig mor

Er godt nok inde i en periode hvor jeg føler mig lidt som en elendig mor.

Tøsen er jo 3,5 og virkelig trådt ind i 'selvstændighedsalderen' (kunne nu bedre lide det da det hed trodsalderen for sådan føler jeg det)

Tøsen sætter sig på bagben overfor ALT! om det så er tandbørstning, tøj på, ren ble, hvilket noget tøj, mad, hvilket mad og hvornår. Hvad man skal og hvad man må og hvad man gider!

Har været en meget lang weekend hvor jeg ikke føler jeg har andet end sagt nej, lad være, stop og diskuteret ALT!

Vores hverdag er ikke som sådan anderledes. Vi skal det samme hver morgen mad, tøj og tænder og ud af døren. Samme rutine hver morgen og på trods af det skal det hele være en stor diskutionsgruppen, mener hun.

Prøver at snakke med hende, tale normalt og bede pænt om at hun gør XX og så kommer trods monstret ellers bare op i hende.

Hun vil slet slet slet ikke lytte til mig. Var nød til at blive virkelig sur i går da hun ikke stoppede da jeg sagde stop og bare løb over vejen, uden at se sig for, heldigvis kom der ikke nogen biler, men hun lytter bare slet ikke og gør intet af det vi beder om. Nærmere det modsatte.

Ved godt det bare er en periode, men er fuldstændig brugt og føler mig bare ad lort når en hel weekend ender ud i skæld ud.

ARGH!

Kan jeg godt forstå . Specielt fordi man ved hvordan de / vi kan være. Jeg har også været der. For nylig. Det dukker selvfølgelig stadig op en gang imellem. Men vi havde et lille halvt år hvor han gav den gas.

Da jeg var lige ved at gå op i limningerne og tænkte om jeg virkelig gjorde så meget forkert, lovede min veninde at jeg 'bare' skulle vente til de blev 4, så var de nogle helt andre børn . Aha, godt så... ja 365 dage er jo ikke særlig lang tid at gå og vente... . 

Jeg blev nødt til at vælge mine kampe så dagene ikke blev èn lang kamp. Hvis han ikke gad ha tøj på, fint så kører vi ikke - fint så kommer du i børnehave i nattøj osv.... Give mig selv lov til at blive sur og fortælle ham at nu ER mor altså sur, så nu går jeg... Jeg valgte at trække mig væk fra ham istedet for at fjerne ham fra fælleskabet. Dermed fortælle ham at han var total forkert på den fordi han føler alt det han føler, og måske i virkeligheden bliver lidt bange for sig selv. Førhen skreg og græd de fordi de havde et behov, nu skriger de fordi de bliver vrede og måske er den vrede lidt voldsom at opleve.... Men det er da røvhårdt og det er da kun fordi jeg har det på afstand at jeg kan tage det i total 'zen-tilstand' ... 

Der er så også 'nogen' der mener at de med vilje søger at blive uvenner og dermed løsrive sig. Men så er vi over i noget helt andet psykologi .

ja har jeg også læst det der med løsrivelsesfasen. Men det er sgu godt nok hårdt at være den der skal løsrives fra.

bare natputnigen som plejer at være vores lille hyggestund er blevet til et helved. Hun plejer at få historie, kram og kys og måske lige fortælle en historie, men nu er det skrig og skrål om hvilken historie (hun vælger..) om hun overhovedet vil have historie, så skal jeg gå så skal jeg blive...skrig og skrål det hele.

Glæder mig virkelig til det ikke er dagligt det skal være så svært det hele. I dag var nogenlunde dog med mindre hysterisk anfald over tandbørstningen.

Prøver også at vælge kampene, men har nu nogle punkter jeg ikke givermig på. Man skal i bad/skylles hver 2. dag (og sjovt nok tørres og i tøjet bagefter...) man skal have børstet tænder to gange om dagen, man skal vaske fingrene når de er fedtet ind og inden maden, man hopper ikke i sofaen 8Må man så tilgengæld gerne i sengen), man skal have ren ble og man får det der er på bordet ellers får man rugbrød. Man skal have redt håret når det ligner en klump fuglerede. Og man må ikke løbe ud på vejen. Men på trods af at det altid har været sådan så er tøsen bare hysterisk og dybt fornærmet over at skulle disse ting!

Glæde rmig til lyset for enden af tunnelen, men syntes godt nok den er meegt mørk pt.

aflever hende i BH i nattøj med tandbørsten under armen etc - selvfølgelig efter aftale med BHs voksne - så er det bal forbi...for de andre unger undrer sig jo højlydt - for sådan noget kunne de da ALDRIG selv finde på. Formentlig når I ikke ind i BH før hun er travlt optaget af at komme i tøjet!

Og hold ellers fast i at tandbørstning og andet hygiejnerelateret IKKE er til diskussion samt at det er ok at være vred...du gider så bare ikke høre på det, så her stopper festen for dit vedkommende, for nu vil du bruge tiden på noget mere hyggeligt - i et andet rum

De gør det jo, fordi de kan (og skal), og går lige nøjagtigt så langt, som de får lov til...og find styrke i at det jo bare er forberedelse til teenageårene...og der er jo laaaaaaaaaaaaaaaaaang tid - NOT - til!

Åh ja, kender alt for godt de perioder, hvor man føler, at man skælder en masse ud :dry: I de perioder vælger jeg at tage mine kampe med omhu, så ting som f.eks. tandbørstning osv. ikke er til diskussion, men tøjvalg og om de spiser 5 eller 8 bider til aftensmad, vælger jeg så at lade glide ;)

Jeg vil også råde dig til at vælge kampene med omhu.

Hos os virker det også fantastisk godt at lave små konkurrencer ud af tingene. F.eks. hvem tager først sko på, skal vi se om du kan (evt med hjælp) få tøj på inden vi har talt til ti osv.

Men alderen er også den første periode hvor man rigtig bliver prøvet i om man nu mener det man siger. De finder hurtigt ud af at hvis man ikke bøjer sig, men står fast, så gør man det også ved andre ting. Så inden man giver et svar kan det være en god idé lige at mærke efter om man nu virkelig vil stå fast her.

Jeg synes også vores unger har haft glæde af forberedelse. Det kan f.eks. være om morgenen at man fortæller at først skal vi spise morgenmad, derefter tøj på og så børste tænder og så kører vi i børnehave. 5 minutter før man når til næste punkt kan man sige: Nu går jeg lige ud og børster mine tænder og bagefter skal du have tøj på.

 

Håber du kan bruge noget af det.

 

Og ja det er en mild form for forberedelse til teenagealderen - for det er trods og skænderier konstant og på et helt andet plan. (har selv dreng på 13 år )

syntes det er rart at vide jeg ikke er alene, for syntes egentlig jeg gør mange af tingene. Når hun kommer ned og har fået øjne så skal vi finde morgenmad. Så laver mor madpakken og når jeg er færdig med det skal du i tøjet og have børstet tænder. Så bliver jeg færdig og kommer med børsten og sætter hår mens du ser tv og når den fortryllede karrussel er forbi så slukker vi og skal afsted. Og det er praktisk talt sådan jeg gør hver morgen. Så tror bare det er det der løsrivelse. Og ja klart at se om jeg bukker mig og giver mig og det samme med faderen, prøver lige at se om når far siger nej så kan det jo være mor siger ja. Øh not! Tusind tak for jeres fortællinger...m¨åske hun skal sendes på kostskole ol. når hun når teenageårene??? magter ikke disse kampe i større dimentioner...plejer man ikke at sige trodsig barn føjelig teenager??? (håbe håbe håbe)

Det har min store ikke hørt om Ej han var faktisk rimelig fredelig som lille - i hvert fald i forhold til vores to små. Men både min mand og jeg har et godt temperament, så det ville da være underligt hvis ungerne ikke også fik det.

 

Jeg har også overvejet herlufsholm i de perioder hvor den store var for slem  . Synes faktisk at han var værst mellem 9 år og 11 år. Nu er han trods alt lidt nemmere at snakke fornuft med.