Jeg kan se, jeg har været efterlyst herinde - nu er jeg her! Har bare haft så travlt og syntes, der var så stille herinde - men nu skal jeg nok komme lidt oftere.
Update på lidt af hvert: Jeg er meget glad for mit 'nye' job og føler mig efterhånden hjemme i de nye omgivelser. Skolen minder på mange måder om min 'gamle' arbejdsplads, men der er mere overskud og ro i lærerkollegiet - helt klart blandt andet fordi, skolen har været lykkeligt fri for forflyttelses- og fyringsrunder. Jeg får ros af ledelsen, kollegerne og forældrene og har fået indflydelse på ændringer i skolens struktur, så overbygningen bliver samlet under ét - noget, jeg har 'manglet' indtil nu.
Jeg savner nogle gange min gamle skole frygteligt, men har god og tæt kontakt med mine gamle yndlingskolleger, og det hjælper meget.
Det står til gengæld rigtigt skidt til på min gamle skole - to 'solide' lærere er gået ned med flaget, og min gamle skoleleder er ramt af alvorlig sygdom. Der har været massiv utilfredshed med ledelsen det sidste års tid, og måske skal jeg bare være glad for, jeg kom væk - selvom måden, det skete på, gjorde ondt.
Min datter på 18 bliver færdig med sin HG her til januar og har - som den eneste fra sit hold - fået en elevplads. Helt fantastisk dejligt - hun er allerede begyndt at arbejde derinde og er heldigvis rigtigt glad for det. Det er hos en optiker, og hun bliver både uddannet salgs- og optikerassistent, så der bliver flere muligheder for hende, når hun er færdig.
Efter de svære år, hun havde med spiseforstyrrelse, selvskadende adfærd m.v., er det bare SÅ skønt, at det nu kører for hende. Hun har også en fantastisk dejlig kæreste, som hun har været sammen med i 1 ½ år - han er rigtigt god for hende, og i det hele taget trives hun stort.
Nu er det så den mellemste på 14, der er noget af en teenage-udfordring - han er ekstremt humørsvingende og, SUK!, skoletræt - og i kulissen venter ham på 13 vist på, at der er plads til, han kan folde sig ud. Vi er dog efterhånden hærdede, tror jeg...
Jeg er stadig til regelmæssige undersøgelser på Scleroseklinikken, men indtil videre ser alt fint ud, og jeg tænker ikke så meget på risikoen for at blive syg længere.
Så alt i alt går det vel rigtigt godt - jeg synes i hvert fald, jeg er ved at komme ud 'på den anden side' efter alle de bekymringer og sorger, der har fyldt godt og grundigt de sidste par år. 2012 må blive et fantastisk år for os - det trænger vi til!
Anmeld