hej
syntes jeg kan genkende dit problem, ved mig er det min datter på nu 12 som startede med at sige hun havde ondt i maven som 9 årig og jeg blev meget bekymret og jeg rendte til lægen som en åndsvag og fik hende tjekket for alt lige fra det lille til det store men intet var gudskelov galt,det skal lige siges at hendes storebror er 14 år og har ad/hd og de har et godt forhold til hinanden, men efterså at jeg fik hende tjekket ved lægen så forslog lægen at vi skulle snakke med børnepsyk og efter ca 2 månders ventetid fik jeg en tid til hende derinde, de var bare rigtige gode hun åbende sig og fik snakket med dem og efter 1 års tid med samtaler fik jeg afvide hun led af psykisk børnemave da hun ikke rigtig kan tale om hendes problemer, det er gudskelov blevet bedre nu men det har voldt hende en del problemer siden og hun har haft mange sygedag fra skolen men de er oplyst om det og har fået papir på det så det er dejlig, det skal lige siges at nu flytter storebror ned til sin far da vi ikke bor sammen mere, jeg har været alene med dem siden 2005 og indtil 2010, men har et godt venskab med deres far og de er begge glade for deres stedfar men hun har stadig dage hvor det bøvler og ja nu kommer det igen hvor hendes storebror flytter men jeg prøver at tale med hende og lade hende komme med det af sig selv.
Ved ikke om du evt kan bruge dette til noget men jeg syntes bare det lød bekendt, håber han snart får det bedre for man er ved at gå ud af sig selv af bare bekymring når ens barn siger de har ondt i maven kender det alt alt for godt :)
god jul til dig og din familie
knus tina
Anmeld