Forskel på drenge og piger?

Vi havde lige en mindre diskussion her til aften: Hvor stor er forskellen på drenge og piger? Hvad mener I? Min mand mener det meste er i opdragelsen hvorimod jeg mener at der er nogle grundlæggende forskelle (meget generaliseret selvfølgelig). Et eksempel er mine to store unger (en dreng på 13 år og en pige på 4 år) og min søsters unger (en pige på 12 år og en dreng på 6 år). Begge vores piger er meget selvstændige i den forstand at de kan og vil selv og sådan har de altid været, hvorimod drengene helst læner sig tilbage og får det hele serveret. Pigerne er modige og tør kaste sig ud i nye ting, drengene har rigtig meget i munden men er nogle kyllinger når det kommer til stykket. Jeg ved godt at det kun er 4 børn, men jeg mener at det ofte er sådan. Derudover er der altså kæmpe forskel på hvilket legetøj der har interesseret mine og min søsters unger - drengene har alle elsket traktorer, biler og dyr, mens pigerne mere har været til dukker og småting. Jeg synes at alle ungerne har haft mulighed for at vælge både 'drenge- og pigelegetøj', men har altså valgt ret typisk kønsbestemt.

Jeg mener, man generelt opdrager sit barn, som det har behov for. Har man et 'vildt' og aktivt barn, får det én opdragelse, har man et stille og indadvendt barn, får det en anden opdragelse. Min datter er fx et stille og fornuftigt barn, der er 'nem at styre,' derfor får hun lidt friere tøjler end sin lillebror, der bare giver den gas mht. alt. Set ud fra dét perspektiv, har opdragelsen naturligvis stor indflydelse på, hvilket barn der kommer ud i sidste ende. Nu kan man jo langt fra sige, at alle drenge er vilde, og alle piger er søde og artige. Alligevel er der en vis sandhed i det. Tager man en klasse, hvor der er overtal af drenge, er klassen bare mere livlig end i en klasse, hvor der er flest piger - det er altid sådan uden undtagelser. Jeg mener ligesom dig, at der er den biologiske forskel mellem piger og drenge, hvilket desuden blev bekræftet i et forskningsprojekt, der blev vist på tv. Der blev bl.a. vist et rum, hvor der lå pige- og drengelegetøj spredt ud på gulvet. En gruppe småbørn på ca. et års tid og lige mange af piger og drenge blev lukket ind i det her rum for at finde ud af, hvilket legetøj de greb til. Alle piger uden undtagelse sprang på dukkerne, mens drengene tog bilerne. De drenge, der ved en fejl fik fat i en dukke, vendte dukken helt forkert med hovedet nedad, mens pigerne vendte dukkerne, så de fik øjenkontakt med dukken. Det var meget sjovt at se og bekræftede, at der er forskel på piger og drenge. Der var nogle flere forsøg i udsendelsen, der ligeledes viste forskellen på piger og drenge. Engang så jeg også en udsendelse med en amerikansk drenge, der som baby skulle omskæres. Ved en fejl røg der så meget af tissemmanden, at forældrene valgte at opdrage drengen som pige. Han fik kjole på og legede kun med piger og sin tvillingsøster. Han fik så forfærdeligt et liv, at han endte med at tage det som voksen. Det synes jeg bekræfter, at man ikke bare er kønsløs og får sit køn defineret via sin opdragelse.

Jeg har en dreng og en pige - og der er små to år mellem dem. Og jeg mærker tydeligt, at de er meget forskellige. Hvor meget de ville være forskelige fra hinanden, hvis de havde det samme køn, kan jeg naturligvis ikke vide, men jeg ser en tendens, som jeg også har oplevet hos andre børn. Drengen har - fra han var tre år gammel - haft den ene brændende interesse efter den anden: Pirater, dinosaurer, mariehøns, lego star wars... Han har bygget en masse viden op omkring de interesser, så han har (haft) en helt utrolig viden om jordskælv, meteorer, planeter, forskellige dyrs levesteder og livsbetingelser m.m.m. - og rent faktisk kan anvende den viden til at forstå sammenhænge, som er ret komplekse. Pigen har aldrig haft de interesser - heller ikke for noget andet. Hun er mere interesseret i relationer mellem mennesker - noget der giver sig udtryk i dukke-lege (både playmobil og dukker og bamser i alm. størrelse). Min dreng er ikke nogen vildbasse - men et tænksomt barn, der er rigtig god til at lege med andre. Han spiller fodbold - fordi det er dejligt at være sammen med alle sine venner til træning. Og han har mange venner - men bortset fra hans lillesøster, som han leger rigtigt godt med, også hendes playmobillege, så ænser han ikke tøserne. Min pige er en lille skøjteprinsesse, som drømmer om langt prinsessehår og fine kjoler - men rent faktisk har rigtigt gode drengevenner og ikke savner piger omkring sig (de er kun to piger fra hendes årgang blandt 10 drenge i børnehaven). Så ja, for mig at se, er der tydelig forskel på drenge og piger - og det er ikke min 'skyld' det hele.

Altså der er STOR forskel mellem min store søn og min lille datter. Om det så er kønnet der gør forskellen, eller om det er fordi pigen er nummer 2, og os forældre derved har mere erfaring og hun lærer af storebror ved jeg ikke. Men min søn har altid været meget tryghedssøgende og bange for alt nyt. Han var også 4år før han var social anlagt i forhold til andre børn. Indtil da ville han i institutionen helst være sammen med voksne. Han havde og har stadig svært ved at sidde og lege koncentreret lang tid af gangen. Min datter eeeelsker andre børn og søger kontakt med det samme hun andre børn. Hun har gå-på-mod og næsten ikke bange for noget som helst. Hun elsker at sidde og nusse med små ting og dimsedutter, og kan underholde sig selv i lang tid. Men igen jeg ved ikke om det er kønnet der gør det, eller simpelthen bare at de blot er forskellige af natur, eller fordi hun er nummer 2. Vi mener bestemt ikke vi har opdraget dem forskelligt.

Johannamor skrev:

Drengen har - fra han var tre år gammel - haft den ene brændende interesse efter den anden: Pirater, dinosaurer, mariehøns, lego star wars... Han har bygget en masse viden op omkring de interesser, så han har (haft) en helt utrolig viden om jordskælv, meteorer, planeter, forskellige dyrs levesteder og livsbetingelser m.m.m. - og rent faktisk kan anvende den viden til at forstå sammenhænge, som er ret komplekse. Pigen har aldrig haft de interesser - heller ikke for noget andet. Hun er mere interesseret i relationer mellem mennesker - noget der giver sig udtryk i dukke-lege (både playmobil og dukker og bamser i alm. størrelse). Min dreng er ikke nogen vildbasse - men et tænksomt barn, der er rigtig god til at lege med andre. Han spiller fodbold - fordi det er dejligt at være sammen med alle sine venner til træning. Og han har mange venner - men bortset fra hans lillesøster, som han leger rigtigt godt med, også hendes playmobillege, så ænser han ikke tøserne.

Det er en nøjagtigt beskrivelse af mine to store - en dreng på 13 og en pige på 4 år. Den lille er en dreng på 2 år og der er en hel klar interesse for biler og traktorer som datteren slet ikke har haft.

nikkeneje1 skrev:

Men min søn har altid været meget tryghedssøgende og bange for alt nyt. Han var også 4år før han var social anlagt i forhold til andre børn. Indtil da ville han i institutionen helst være sammen med voksne. Han havde og har stadig svært ved at sidde og lege koncentreret lang tid af gangen. Min datter eeeelsker andre børn og søger kontakt med det samme hun andre børn. Hun har gå-på-mod og næsten ikke bange for noget som helst. Hun elsker at sidde og nusse med små ting og dimsedutter, og kan underholde sig selv i lang tid.

Det minder igen ufattelig meget om mine unger. Der må sgu være noget om det. Sagde til min mand der kun mener det er opdragelsen at han skulle vente 10 år, så kunne vi snakke om det igen (han er ikke far til min ældste søn) ;)

Jo, jeg tror absolut på, at der er forskel på drenge og piger - forskning har jo vist at de to køn bruger hjernehalvdelene forskelligt. Men jeg tror også at man kan fremelske en del - og ubevidst kommer til det fordi vi alle (ligegyldigt hvor frigjorte feminister vi end er) har en vist grad af 'kønsbriller' på. Indtil videre har vi jo kun et barn, så jeg kan ikke rigtig sammenligne med en lillebror, men spunken besidder mange 'pige-egenskaber' - men også rigtig mange 'drenge-egenskaber'. Hun er f.eks. meget glad for sine dukker som lige for tiden skal gøre alt det samme som hende selv - sidde på potte, sove, spise, danse etc. MEN hun er også en rigtig bulderbasse som tonser rundt overalt, leger vilde fangelege og lige for tiden er dybt optaget af fly, traktorer, gravemaskiner og biler.

Helt enig med Frede i, at opdragelsen ofte (bevidst eller ubevidst) hænger meget sammen med det/de børn man har.

Derfor opdrager jeg helt sikkert også min dreng og pige anderledes, fordi det er forskellige krav de stiller og de er virkelig MEGET forskellige. Både med hensyn til legetøj og interesser, men også i forhold til at gøre, hvad der bliver sagt.

Det kan derfor være fristende at give knægten længere snor og springe nogle konflikter over, for han har ikke samme interesse for at rydde op og bære ud af bordet, som søster har. Vi forsøger alligevel at stille samme krav til ham, men det resulterer så i lidt flere konflikter Om det er en dreng/pige-forskel eller bare personlighed skal jeg ikke gøre mig klog på, men masser af forskning har dokumenteret stor forskel på kønnene fra tidlig alder

Jeg tror, drenge og piger har nogen dybt nedarvede genetiske træk i forhold til 'hvad man er god til'. Hvis vi tænker på mennesket som et dyr med urinstinkter, så vil der være nogle ting, som hjernen gør af sig selv, fordi der nu er den kromosomkombination, der er. Opdragelsen har selvfølgelig MEGET MEGET stor betydning, men jeg tror altså, der er nogle ting, man ikke kan ændre ved.