Hvordan håndterer i ejerfornemmelser?

Jeg læste et sted, at man skal forstå, at barnet slet ikke gør noget af ond vilje. Det ER simpelthen bare mest interessant det, andre leger med, når man ikke er ældre. Og sidestiller man det med, hvis du selv får gæster og de bare begynder at plukke dine ting ned af hylden uden at spørge dig først, så er det måske ikke helt så svært at forstå, at vores små poder reagerer, som de gør! Jeg har haft STOR (nærmest 100% succes) med at sige til min søns (han er 2 år) legekammerater fra vuggestuen, at det jo rent faktisk ER hans legetøj, og derfor skal de aflevere det tilbage. Det forstår de som regel godt. Når det så er sket, spørger jeg så min søn, om hans legekammerat må låne det, og SÅ er situationen pludselig anderledes, for det må de faktisk altid. Og så kan jeg rose ham for at dele og alle er glade.. og han lærer, at det er dejligt at låne ting til andre, som igen lærer, at man skal spørge før man tager! Håber, at det også kan blive en succes for dig, selvom det jo alligevel lyder som om, at der er fryd og gammen i hjemmet allerede :-) God sommer!! Kh Rikke

Alma har været rigtig strid med det nummer der ;) i DP'en får hun besked på at give det tilbage, hvis det er noget hun har taget fra en anden. Og så finder DP'en noget nyt til Alma sammen med Alma. Der gælder det at man gerne må tage det, hvis de andre lader det ligge, men man må ikke tage noget fra nogen. Herhjemme siger jeg til Alma;' Ja, det er din, men nu leger ... lige med den. Giv ... den tilbage og så finder vi noget andet.' Noget gange flipper Alma helt ud men langt de fleste gange er det helt fint. Når hun flipper ud, får hun et par min til at køle af i.