Ego tid!

Har mænd mere ret til det end os kvinder? Tjaa det lader til at være mandens mening her i huset. Han har ferie i næste uge, og havde så lovet en gammel klassekammerat, at hjælpe ham med at sætte nyt køkken op, fair nok (det skal siges det er i Sdr.jyll., vi bor i nord.jyll.). Jeg spurgte ham så idag hvor mange dage han skulle være dernede, da jeg da egentlig gerne ville ned til min veninde i weekenden så, men nej han kommer først hjem søndag! Da jeg så udtrykte min utilfredshed, kvitterede han med den sædvanlige 'at han da bare kunne finde en lejlighed at bo i, for der var altid vrøvl når han skulle noget', øhhh godt så! Før jul var han i byen hver weekend i 9 uger, han lovede bod og bedring, og det gik fint i et par måneer med rimelige mængder af byture, og jeg var en enkelt weekend nede ved min veninde, og hun var her en weekend. Den sidste måned har den så været gal igen med byture stort set hver weekend, havde svoret at jeg ville holde ud til efter vores ferie, men helt ærligt, vil ikke på ferie med ham, har fået nok nu, han vil også afsted med en kammerat hele uge 31. Han kan seriøst ikke se noget forkert i det han laver, men brokker sig højlydt hvis jeg tillader mig at ville noget alene, er nede ved min veninde måske 4 gange om året (en hel weekend, hun bor ikke heroppe), det er sådan ca. den ego tid jeg har uden børn (udover når de er puttet i seng). I år tillader jeg mig dog at tage med selvsamme veninde en weekend til København hvor vi skal se Take That, og jeg GLÆDER mig, og han er sur og jealous! Jeg er ikke længere i tvivl om at det er slut mellem os, men hvad gør jeg? Holder ud til efter ferien, fordi pigerne glæder sig sådan eller?? (de er knapt 5, 6 og 9 )

Hvis du er afklaret med at det er slut nu, så er der ingen grund til at udsætte det. Det kommer der som regel ikke noget godt ud af. Og ferien bliver da bestemt ikke bedre, når du har besluttet at gå fra ham. Har du meddelt ham at det er slut og at han skal pakke sine sydfrugter? Eller er du bange for at det skaber ballade? Jeres børn kan mærke det uanset hvad, så du kan ligeså godt være ærlig oerfor dem og dig selv. Ferie skal i nok få og den skal nok blive god. Den blive så bare uden deres far! Pøj pøj og lad os vide hvad du gør!

Helt enig med Titte!

For h....... MÆND!!!! (Min synes også det er hårdt når han en sjælden gang skal være alene med børnene, men forhindrer mig dog ikke i at tage afsted - han skal bare ynke når jeg så kommer hjem igen :woohoo: - sjovt nok synes han ikke det er hårdt for mig at være alene med dem :blink: ) Tror også jeg var smuttet så snart beslutningen var taget. Der er altid noget der venter - så er der fødselsdagen eller julen der lige skal overståes osv. Held og lykke.

Nu skriver du jo ikke meget om jeres fortid sammen, så det er svært at have en selvstændig mening om, om det er rigtigt at gå nu, vente - eller prøve igen. Men medmindre du virkelig føler, at I har prøvet ALT, så synes jeg, at I skal prøve lidt mere. For mig ser det sådan ud: Du har sikkert accepteret for meget, at manden har meldt sig ud af familien; han har ikke bare taget 'fri' fra jer, du har også gjort det muligt for ham. Og dermed er du medansvarlig for, at tingene er gået, som de er. Nu må du prøve at tage skeen i den anden hånd og se, om ikke I - ligeværdigt - kan deltage i familien igen. Måske føles det, som om manden lige nu blokerer for alt i familien - min erfaring fra de forhold, jeg eknder til, er at det ikke bliver nemmere efter en skilsmisse: I skal stadig kunne arbejde sammen om at få famlien til at fungere. Så derfor: Har I virkelig prøvet ALT - også professionel hjælp?

Hvis du mener det er slut, mener alle kampene er taget og kan slutte med den viden alt er forsøgt for at redde jeres familieliv. Så skal det sluttes nu, medmindre du har usædvanligt dumme børn fanger de ALT. Hvis du derimod mener der er noget der kan reddes, så gør det. Prof hjælp, kærestetid, mere fritid, tjah hvad som helst så er det NU.

Pigerne kan jo mærke noget er galt.. Og hvis du ikke er i tvivl om det er slut - så er det jo slut nu, og ikke efter ferien. Det kunne godt lyde som om det er blevet dit forhold og din kæreste bare skal møde op og deltage når han lige finder tid og lyst. Det lyder ikke til at i har et forhold mere. Og din kæreste nok også har meldt sig lidt ud. Har han evt døjet med noget depression eller lign. Mænd (og kvinder også) kan nogle gange godt reagere sådan - de distacencerer sig fra den virkelig der gør ondt, og som de ikke har overskud til at deltage i? Jeg tror ikke jeg ville lade forholdet ligge pt. Jeg tror jeg ville få en seriøs snak med kæresten om fælles fremtid, afstemning af forventninger og proffessionel hjælp. Om i stadig arbejder mod et fælles mål. Og der skal proffessionel hjælp til, så ikke han bare taler dig efter munden, for at undgå evt konflikter og lover ting han ikke kan holde. Håber i finder ud af det..

Hvis du spørger om I skal skilles før eller efter ferien kan jeg ikke svare, du ved bedre hvad du inderst inde vil have. Hvis du spørger om ego tiden er hos os sådan at min mand tager på korte ferier eller bytur meget oftere end mig. Han opfordrer mig at gøre det samme og han skal nok passe børnene men generelt har jeg det svært ved at efterlade børnene sammen med ham i flere dage, jeg vil hellere være altid i nærheden. Ikke at jeg ikke hygger mig når vover at nyde livet uden børn men det er bare så svært for mig at tage beslutningen at gøre det. Hvis det er noget om aftenen, hvor jeg går ud efter børnene er lagt i seng og så kommer tilbage før de vågner er det helt OK. Bare jeg er typisk også træt på den tid og gider ikke at gå i byen, vil hellere hygge mig hjemme og falde i søvn foran fjernsynet. Og ja, jeg har også lagt mærke til at selv om han ikke har noget imod at jeg hygger mig med venner eller alene virker han alligevel ikke særlig glad. Jeg er sikker på at han lader mig gør det kun fordi han føler at det er retfærdigt sådan og fordi på den måde har han også ret til at bede om ego-ferier en gang imellem. Men for mig er det vigtigt at han er glad, kan trekke vejret frit og generelt har ikke helt mistet sin frihed. For mig er det meget vigtigt i hver fald at have min frihed selv om jeg benytter mig ikke særlig meget af den, følelsen at jeg har den er åbenbart nok for mig :)

Jeg kan se at de fleste råder dig at gå fra manden før ferien. Ville bare dele mine erfaringer. Hvis jeg havde muligheden at gå fra min mand lige i det øjeblik hvor jeg var vred på ham ville vi i lang tid nu ikke være sammen længere. Men 7 år nu har vi været sammen, oplevet meget sammen, overlevet så mange problemer og jeg er glad for at vi er stadigvæk sammen. Derfor mener jeg at jeg er faktisk heldig at jeg er alene her i Danmark , uden familie som jeg kan regne med at få hjælp med børnene ellers ville jeg mest sandsynligt dybt have fortrudt at jeg havde forladt ham. Jeg føler hele tiden at Nogen passer på mig og faktisk alle dårlige oplevelser i mit liv fører til noget godt.