Husker I tiden før børn?

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.170 visninger
9 svar
0 synes godt om
26. maj 2011

Webredaktøren-vb

I weekenden var jeg i London uden børn, og pludselig kom jeg i tanke om dagene før børn... altså dagene, hvor man ikke lige skulle huske regntøj i tasken og tørre strømper... og dagene hvor det ikke gjorde så meget, om vi spiste aftensmad kl. 18 eller 21 :laugh: Jeg ville selvfølgelig aldrig undvære mine guldklumper, men en weekend med fokus på en selv fremfor børnenes behov er nok meget sundt i ny og næ... Hvad savner I mest (hvis noget?) fra tiden før børn, og er I gode til også at tænke på jer selv i hverdagen? :ohmy:

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

26. maj 2011

als-vb

puh. Som du selv skriver om maden kom kl 18 eller 21. at man ikke skal overholde mad, sove og andre tider. den mindre planlægning. og nej husker ikke på mig selv i hverdagen jeg er mor med stor M. For mig er børn børn så kort tid så det er bare med at nyde det mens de er her, og pludselig har jeg så meget tid til mig selv at det nok skal løse sig. Vil hellere sidde senere i livet og sige at jeg er glad for jeg gav mit barn så meget af mig end ar fortryde man ikke gav mere.

Anmeld

26. maj 2011

Spunk-vb

Jah - jeg husker det da i glimt ;) Det eneste jeg rigtig savner er, ikke at være sådan en tudefrans. Når hun er rigtig sød og gør noget nyt får jeg en klump i halsen. Og når hun er ked af det og vil have sin vilje bliver jeg ked af det. Og når jeg arbejder sent savner jeg hende og kan godt få tårer i øjnene. På en måde er den sårbarhed både det bedste og det værste ved at være blevet mor.

Anmeld

26. maj 2011

Det er stadig mig-vb

Efter 22 år med børn, må jeg indrømme at jeg næsten har glemt det.... :laugh:

Anmeld

26. maj 2011

Johannamor-vb

Nej, det er meget sjældent, at tiden før ungerne dukker op i tankerne - jeg synes, at livet lige nu fylder rigtig meget. For et par timer siden, da jeg sad og snakkede med et par mødre, mens vores drenge var til fodboldtræning, var der en lille pige, der helt uventet plantede sin smørfedtede hånd på mine bukser - og jeg kom i tanke om, at sådan var livet jo også i min familie for nogle få år siden. Jeg kan selvfølgelig også tænke endnu længere tilbage. Fx spurgte én af ungerne forleden, hvorfra jeg kender den veninde i Tyskland, som vi skal besøge et par dage i sommerferien - de kan nemlig ikke huske hende (det er også kun den store, der har mødt hende, da han var lille). Og så fik jeg sådan et par flash-backs til en ferie på Færøerne, til en hyggelig lejlighed på et rådhustorv i Sydtyskland og en masse brevskrivning. Og jeg tænkte på dengang, da jeg så alle gode film i biografen, da jeg forleden var i biografen med manden for første gang i næsten et år. Det er bare kun hurtige tanker - og så vender hverdagen tilbage, og der fylder de to unger bare ret meget!!!

Anmeld

26. maj 2011

kongster-vb

Åh ja - tiden før børn.... Når vi en sjælden gang har en weekend for os selv eller måske endda en uge, fordi ungerne er på ferie hos mormor, så kommer alle vanerne tilbage igen. Vågne om morgenen og have tid til at vågne op i ro og fred uden at skulle have to trætte børn op og aftale hvem der henter og bringer. Morgensex!! (og eftermiddags...) En halv time når man kommer hjem fra arbejde med avis og kaffe uden konstante spørgsmål og krav om mad, lektiehjælp, Ramasjang på top-volume og hårspænder der er blevet væk. Frihed til at kunne tage omkring en veninde på vej hjem fra arbejde og få en kop kaffe uden at skulle tænke på hvornår fritten lukker. Frihed til at servere aftensmad når man vil - eller slet ikke, hvis man ikke gider andet end en hurtig ostemad. Spontane biografture. Uafbrudte voksensamtaler. .... og så begynder jeg at savne ungerne igen. På onsdag rejser jeg og min mand til Amsterdam og vi kommer først hjem lørdag og vi glææææder os. Første ferie uden børn i 10 år! Gisp det er tiltrængt!

Anmeld

26. maj 2011

Signe1704-vb

kongster skrev:
Åh ja - tiden før børn.... Når vi en sjælden gang har en weekend for os selv eller måske endda en uge, fordi ungerne er på ferie hos mormor, så kommer alle vanerne tilbage igen. Vågne om morgenen og have tid til at vågne op i ro og fred uden at skulle have to trætte børn op og aftale hvem der henter og bringer. Morgensex!! (og eftermiddags...) En halv time når man kommer hjem fra arbejde med avis og kaffe uden konstante spørgsmål og krav om mad, lektiehjælp, Ramasjang på top-volume og hårspænder der er blevet væk. Frihed til at kunne tage omkring en veninde på vej hjem fra arbejde og få en kop kaffe uden at skulle tænke på hvornår fritten lukker. Frihed til at servere aftensmad når man vil - eller slet ikke, hvis man ikke gider andet end en hurtig ostemad. Spontane biografture. Uafbrudte voksensamtaler. .... og så begynder jeg at savne ungerne igen. På onsdag rejser jeg og min mand til Amsterdam og vi kommer først hjem lørdag og vi glææææder os. Første ferie uden børn i 10 år! Gisp det er tiltrængt!
Du beskriver det jo helt perfekt ;) Altså nu var jeg jo kun 18 år da jeg fik den første, så mange af tingene har jeg ikke oplevet på samme måde - men det er de ting jeg ser frem til når jeg træt sætter mig i bilen efter arbejde og drøner ned og henter børn, tager ud og handler, kører hjem, laver aftensmad, hjælper med lektier og endelig kommer manden hjem. Vi spiser, rydder op, smører madpakker, bader børn og putter dem. :woohoo: Og så er jeg flad :P Men jeg nyder også tiden nu - kunne bare godt bruge en halv time hver eftermiddag hvor jeg lige kunne koble af uden nogle forstyrrelser :lol: Da jeg var alene med den store havde jeg hvert år en uge hvor han rejste med sin farmor og farfar (det gør han stadig, men nu har vi også de to små). I denne specielle uge var der fuld fokus på mig og det er altså tiltrængt som enlig mor engang i mellem. Nyder stadig at få dem passet en weekend, men glæder mig også altid til at se dem igen. :kiss:

Anmeld

27. maj 2011

kongster-vb

Jeg har heller aldrig haft arbejde uden at have børn. Fik den første, da jeg lige var blevet bachelor og den anden lige efter jeg blev kandidat. Men vi plejer at have en uge om sommeren hvor ungerne er hos farmor eller mormor og vi ikke har ferie. Det er næsten som at have ferie når man kun har job og ikke skal hente og bringe og lave mad og lege med lego, men kan besøge veninder, shoppe, sove, læse avis eller hvad man lige har lyst til efter kl 16.

Anmeld

27. maj 2011

kongster-vb

Jeg kan godt have det sådan i weekenden, hvis børnene ikke er hjemme, at jeg helt har glemt hvad det egentlig var jeg lavede før jeg fik børn. Når kaffen er drukket, avisen er læst og jeg har brugt en time på bad og selvforkælelse, så ved jeg ikke hvad jeg så skal :-) Jeg er blevet dårligere til at 'lave ingenting' og har helt glemt hvad det er jeg synes er sjovt at lave bare for mig selv... Med fare for at blive sådan en mor, som kun har sine børn at gå op i selv efter de er flyttet hjemmefra (jeg arbejder sammen med sådan én som taler med sine voksne børn 2-3 gange i løbet af hver eneste arbejdsdag og henter og bringer dem alle steder og sågar kører til Roskilde festival med varm mad til dem!!) så prøver jeg at holde fast i også at have tid til mig selv i hverdagen og dyrke veninder og interesser. Jeg synes også at jeg er Mor med stort M, men der skal også være plads til at være mig!

Anmeld

1. juni 2011

dittelouisea@hotmail.com-vb

Ja da.. Og vi er blevet enige om at det da vist er godt vi er kommet videre. Havde tømmermænd fredag til søndag, og når ikke vi havde tømmermænd arbejdede vi. Dog savner jeg morgensex (uden at det behøver være kl 05) eller at man kunne have film-marathon den halve nat og så bare sove det længere næste dag. Synes vi er flinke til at rive en dag ud af kalenderen og bare være os. Fx får Alma en overnatning hos mormor og morfar fra torsdag til fredag, bare for hyggens skyld - hun elsker at være der og vi kan få ordnet nogle praktiske gøremål samt sove længe fredag.. Og så holder vi på at fredag eftermiddag er 'børnefri'. Vi plejer at have fri omkring middag begge to og Alma sover fra ca 12-15 i DP. Så de timer er vores.. Ofte sidder vi bare i sofaen og spiser is eller lign. Mvh Ditte 36+6, Alma 20 mdr.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.