Arbejdsprøvning

Jeg skal snart ud i en arbejdsprøvning, og har tænkt lidt over, hvad det skal være. Jeg er uddannet pædagog, men kan ikke holde til at arbejde i børnehave, vuggestue ol. da jeg har slidgigt i lænden. Det skal gerne være inden for det pædagogiske, men ikke noget der er fysisk krævende - synes det er rigtig svært at finde på noget, der lige kunne være noget for mig :dry: Er der nogle af jer, der har nogle forslag?

Hvad med inden for det social pædagogiske som f.eks støtte kontakt person??

Niatza skrev:

Hvad med inden for det social pædagogiske som f.eks støtte kontakt person??

Jo det lyder da spændende - ved du, om man skal have noget efteruddannelse eller ekstra kursus for at blive det?

Hvad med pædagog i en sfo? Der skal man ikke bære på børnene, og i mange skoler deltager pædagogerne også i nogle af timerne i de yngste klasser for at give børnene lidt mere sammenhæng.

Ang. det med støtte-kontaktperson, så er det måske forskelligt fra kommune til kommune, men her tror jeg ikke at der er særlige krav. Min mand har været det og han er uddannet lærer, men jeg tror ikke at det var derfor han blev valgt. Du skal være forberedt på, at der er en flydende grænse mellem privatliv og arbejdsliv når man er kontaktperson - for man skal jo fungere som en slags ekstra familiemedlem og barnet knytter sig (forhåbentlig) til dig. Min mands 'barn' var ofte med hjemme hos os og jeg var også med til at hygge med ham. Det er ret pænt lønnet. Man kan også være støtte for et barn der ikke 'har vanskeligheder' men f.eks. har en alvorlig sygdom som der skal holdes øje med - f.eks. en med diabetes som skal have taget blodsukker med faste intervaller.

Spunk skrev:

Hvad med pædagog i en sfo? Der skal man ikke bære på børnene, og i mange skoler deltager pædagogerne også i nogle af timerne i de yngste klasser for at give børnene lidt mere sammenhæng.

Min sidste arbejdsprøvning var som hjælpelærer i en 0. klasse og det gik ikke så godt :( Det var for hårdt, at stå og læne sig ind over bordene, når børnene skulle have hjælp - og det blev lidt for omstændigt, hvis jeg først skulle have mig sat et sted. Jeg har haft en lang periode med panikangst, og så sker der nogle gange lidt for meget til mig i den aldersgruppe. Jeg har prøvet at stå med 28 børn alene - ikke godt for mig...

Det lyder ikke så rart, hvis man ikke kan magte det. Det tror jeg heller ikke at jeg kunne... Måske er kontaktperson ikke det rigtige for dig så - det kræver et vist overskud

støtte kontakt personer findes også til voksne, oftest med psyko sociale vanskeligheder. F.eks angste der ikke selv kan overskue kontakt til læge og sagsbehandler. Fysisk er det ikke specielt hårdt, men mentalt må det kræve en del.

Hvad med en SFO eller en klub (10-14 årige tror jeg det er). Der skal de i hvert fald ikke løftes og du kan formodentlig sidde og være kreativ eller være den der laver bål eller spiller spil eller hvad du nu synes er sjovt. Jeg kan se på pædagogerne i datterens klub at de er specialiserede hver især med computer, rollespil, musik, krea, dans etc